CV’s enorme AGF-job: Find den næste Vallys

Carsten V. Jensen kommer ikke til at kede sig i jobbet i AGF.



ÅRHUS (Tipsbladet): Der har ikke været et stille år i AGF i mands minde, og 2025 tegner heller ikke til at blive roligt.

AGF debuterer på den midlertidige hjemmebane i Vejlby i næste måned, der skal tages store og vigtige beslutninger på transfermarkedet og med spillertruppen, og her en uge inde i det nye år har man så også sat Carsten V. Jensen ind som ny, magtfuld fodbolddirektør og siger farvel til Stig Inge Bjørnebye ved udgangen af april.

Hvor andre Superliga-klubber nærmest ikke kan få det ungt og vildt nok, handler AGF som den børsnoterede, danskejede fodboldklub, man er, og hyrer den mest erfarne dansker med base inden for landets grænser til at stå i spidsen for den professionelle fodboldafdeling.

Læg også mærke til, hvordan ‘CV’ stryger direkte ind i direktionen med Jacob Nielsen og økonomidirektør Dan Jessen, hvilket var lukket land for forgængerne Bjørnebye og Peter Christiansen, og såmænd også Jens Andersson i årene inden.

At forbierne på indkøbssiden i FC København, FC Nordsjælland og Brøndby IF så er glemt lige nu, det er nok meget naturligt i overraskelsen over tirsdagens nyhed – vi skal ikke længere tilbage end sidste sommer, før mange Brøndby-fans ligesom ejerne en måned inde i efteråret ville af med ‘CV’.

Og selv om januars transfervindue sandsynligvis bliver stille, varer det ikke længe, før Carsten V. Jensen og hans kolleger bliver testet netop på transfermarkedet, der er en af flere udfordringer, der trænger sig på for den ny AGF-boss.

Truppen: Hvem skal med videre?
Her er et vigtigt tal: 16.

Så mange spillere i AGF-truppen har kontraktudløb inden for de næste 18 måneder.

Seks har til sommer, to til nytår og otte næste sommer.

Det er ikke usædvanligt, at reserver og unge spillere, der ikke har fået deres gennembrud, har relativt kort tid til udløb.

‘CV’ vil prioritere udløbende kontrakter – læs mere her

Men 16 er mange og fortæller måske også, at der har været stilstand på den front siden det meget aktive transfervindue i sommer.

Endnu vigtigere end de 16 er det, at ni af spillerne med udløb var i Uwe Röslers idealopstilling i efteråret.

Så der skal tages beslutninger: Forlængelser, salg og et klart billede af, hvordan AGF skal se ud fremover – og det er ikke noget, ‘CV’ kan vente til 2026 med at få styr på.

Veteranernes fremtid
AGF er sort på hvidt Superligaens ældste hold målt ud fra fordelingen af spilleminutter i efteråret, og det er også en del af forklaringen på AGF’s succes.

Århusianerne har haft et niche her under Stig Inge Bjørnebye og siden 2022 Uwe Rösler, der har fungeret og skilt holdet markant ud fra de øvrige topklubber.

Skal det blive ved?

Konkret kommer det til udtryk ved Patrick Mortensen og Jesper Hansens udløbende kontrakter, som Carsten V. Jensen og hans nye ledelseskolleger skal forlænge med eller tage afsked med på bedst mulig måde.

Læs Patrick Mortensens egen vurdering af situationen her

Det bliver også udtryk for, om og hvordan man vil blive ved med at have nogle af Superligaens stærkeste danske, ældre spillere på holdkortet, hvilket giver sejre og medaljer men til gengæld også færre af de salgbare, unge spillere end rivalerne i Storkøbenhavn og Herning-Ikast.

Transfers: Ja tak til Vallys, nej til den næste Diouf
Som sådan er missionen simpel nok.

AGF vil på kort og især længere sigt gerne have flere spillere, man kan sælge dyrt, hvilket betyder flere egenudviklede spillere eller unge spillere fundet i andre danske og udenlandske klubber.

Samtidig vil det også være mærkeligt rent at opgive den succes, man har med ældre, erfarne danske profiler og forsøge at spille med så mange unge udlændinge og danskere, som er strategien i et flertal af de andre Superliga-klubber.

‘CV’ har arbejdet med salg i FC København og efter transfermarkedets vilde acceleration fra 2016 også i FC Nordsjælland og Brøndby IF, og han var også med til at skrue vinderhold sammen i de tre klubber.

Men simpelt, det bliver det ikke – AGF er finansielt et niveau under Brøndby IF, når der skal købes nye spillere, og to-tre etager længere ned end FC København og FC Midtjylland.

Der har været gode køb i Stig Inge Bjørnebyes tid og en del spillere, der ikke rigtig havde nogen effekt, og den balance er ‘CV’ nok nødt til at forbedre, hvis AGF vil helt til tops inden for en overskuelig årrække. Så ja tak til den næste Vallys, og nej tak til spillere a la Pape Paté Diouf, Joe Bell og Henrik Heggheim.

Flere talenter er et must
Adam Daghim, Albert Grønbæk og Thomas Kristensen har flot succes i Europa og nogle af kontinentets store klubber og lande, så der kommer dygtige spillere ud af AGF’s ungdomsafdeling.

Men de hårde fakta er også, at AGF næsten konsekvent har været sidst eller tæt på i brugen af spillere, man selv har uddannet.

Læs om AGF’s syn på talentsituationen her

Man er sidst i efteråret med 2,5 procent spilletid i Superligaen i Tipsbladets opgørelse, og det er ikke et snævert øjebliksbillede men derimod der, AGF har været placeret det seneste årti, hvor Tipsbladet år efter år har opgjort tallene.

Carsten V. Jensen har ikke nogen enestående formel til talentsucces, men han har arbejdet i tre af Superligaens fire stærkeste klubber på ungdomsområdet, så han ved, hvordan man hjælper klubber og talenter til at få succes sammen.

Nu har AGF bygget et ungdomsakademi og har bedre forudsætninger end længe til succes på ungdom, og det kunne meget vel være det punkt, hvor ‘CV’ kan efterlade det største aftryk.

Uwe Röslers position
I AGF prøvede både Morten Wieghorst, Glen Riddersholm og David Nielsen at få en ny sportschef, efter de blev hyret som cheftræner.

Det endte med en afsked, hvor det hver gang lod til, at det var en ulempe for cheftræneren med en sportschef, der hellere ville hyre ‘sin’ egen træner.

Det er naturligvis groft forsimplet, men ikke desto mindre skal cheftræneren, CV og den øvrige ledelse nu finde ud af, hvordan de får et langt og lykkeligt samarbejde med Rösler på kontrakt indtil sommeren 2028.

Som det blev nævnt på tirsdagens pressemøde har der været små bemærkninger om truppens bredde fra cheftræneren i løbet af 2024, men forholdet mellem Rösler og Bjørnebye har været godt.

Det kommer uundgåeligt under lup nu (som lige her), og det skal den nye fodbolddirektør og cheftræneren håndtere godt i et allerede tricky år på en midlertidig hjemmebane.

AGF skal vinde noget
Det er selvfølgelig indlysende, men det gør det ikke lettere eller mindre vigtigt: AGF skal vinde noget efter snart 30 år uden en pokal.

Carsten V. Jensen sagde det selv på tirsdagens pressemøde, hvor han pegede op på en række træplanker på sin højre side i lokalet, hvor startopstillingerne fra AGF’s pokalvindere er indgraveret.

Sådan et stykke træ skal AGF snarest have sat op igen på træningsanlægget, men hvis det var svært i Brøndby IF, er det sværere i Århus, især hvis vi taler i Superligaen.

‘CV’ har vundet titler i FC København og Brøndby IF, men alt skal gå op i en højere enhed, hvis det skal ske i Århus på et mindre budget, især hvis vi taler Superligaen. Så skal den næste Vallys meget gerne lande i Århus, og ungdomsafdelingen hive noget a la Jesper Lindstrøm og Morten Frendrup op af hatten…





Førte skrækstatistikker til FCK-fyring?



LIVE

– Jeg tror ikke, der er plads til Jesper Lindstrøm


– Brøndby har påført sig selv ‘et ufatteligt kaos’

Skræmt af Patrick Dorgu-pris



Han var til jobsamtale i Brøndby IF

Legende er åben for job i dansk klub

Afsløring: Han er favorit som Brøndby-træner

Skidt Mads Hermansen-nyt

FCK får svært ved at komme af med German Onugkha



INTERVIEW

AGF-legende i chok over ‘CV’-ansættelse


– Han bliver den dyreste dansker nogensinde i 2025

Afsløring: Hobro sælger Mathias Kristensen

Drømmemelding for Brøndby

Her er Riza Durmisis nye klub



EKSKLUSIVT

FCK-talent forhandler med dansk klub


Silkeborg har islandsk stortalent på blokken

Bekræfter: Vil købe Randers-spiller

Vild drøm: ‘Hvorfor skulle FCK ikke gå efter ham?’

‘Én ting kan jeg i hvert fald love Brøndbys fans’

– Hold dig fra det, Oliver Sonne!


Fanklubben
" Tipsbladet's fan panel

Jubler over “CV”: En kæmpe kapacitet


FCK-legende til Danmark? ‘Jeg er interesseret’

Afsløring: FC Nordsjælland køber Tobias Salquist

Kæmpeklub tilbyder Mohamed Salah monsterløn

Opfordring til Superliga-klub: Hent en angriber!



Eftertragtet: Dansk topscorer har afvist tilbud

FC Nordsjælland bekræfter stor transfer

Kæmpe Thomas Frank-hyldest: Har set fantastisk ud

Monstersalg: FCK-boss blæst bagover

Overblik: Her er Superligaens vintertransfers 2025

Dagens Spilforslag: Real Madrid i målhumør

Fanklubben: Her er Superligaens 5 bedste målmænd

Pistol-skandale: Nu ophæver dansk keeper


MEDIE

Husker du? PC foreslog CV til AGF


Peter Schmeichel gik amok

Vilde Jens Stage: ‘Ligaens største overraskelse’

Advarer Kasper Dolberg: Tag ikke til den liga

Ny City-nedtur: Stjerne ude i fire uger

Transfer Talk: Nul dialog mellem Brøndby og Alves

Far lønforhandlede med søn

Benhård dom over AGF-lejesvend: Sæsonens skuffelse

Chokskifte? De kigger på Jack Grealish

To danskere på sjældent besøg i FC Barcelona

Brøndby-boss: Derfor valgte vi Benjamin Schmedes

Vil købe Randers-spiller: Forhandler om løn

Disse danske landsholdsspillere kan blive solgt

Storspillende dansker har Messi-drøm

Ville til FCK – nu skal han væk fra storklub

Eksperter i chok: FCK køber én til denne position

Hård kritik af Rasmus Højlund

Legende til Manchester United: Hent denne stjerne