Chefredaktørens nytårstale: Pokkers ærgerligt!

Der kan og skal skrives og siges meget om 2022, men kedeligt var året ikke.

Danmark og den ganske fodboldverden lagde ud med den store glæde, det var at se Christian Eriksen vende tilbage til fodboldbanen.

Eriksen valgte danskerklubben Brentford foran større klubber, og i stedet for at spille sig langsomt i gang, som undertegnede og mange andre havde forventet, var Eriksen i stedet fra start en profil for Brentford, der endte med at overleve i sikker stil, ikke mindst på grund af de chancer og scoringer, danskeren stod bag.

Hvor Eriksens comeback skabte stor glæde tidligt på året, blev det hurtigt afløst af frygt, usikkerhed og vrede, da Rusland i slutningen af februar invaderede Ukraine.

Det har påvirket især Europa i form af stigende energipriser, inflation og truslen on, at krigen spreder sig yderligere, og det er håbløst naivt at tro, at det ikke bliver ved at påvirke verden og fodboldverdenen i de kommende år.

Ruslands landshold og klubhold blev kylet ud af internationale turneringer, og spillere som FC Midtjyllands Anders Dreyer, FCK's Viktor Claesson og OB's Armin Gigovic tog fra deres russiske klubber under særregler, der gav spillere i Rusland og Ukraine lov at tage væk fra deres klubber. Men situationen kan hurtigt ændre sig.

I fodbold-sammenhæng plejer vi ikke at gå så meget op i den internationale olympiske komité IOC, men det er virkelig værd at bide mærke i, at IOC er i fuld gang med at liste russiske sportsudøvere ind ad bagdøren, så de kan være med ved OL i Paris i 2024, og så man ikke gør de magtfulde russere mere vrede end højst nødvendigt.

Husk på, at FIFA-præsident Gianni Infantino tilbage i februar i et døgns tid forsøgte at holde de russiske landshold i de internationale turneringer ved at låne den tamme løsning fra OL 2016 og 2021, hvor Ruslands landshold og udøvere fik lov at være med mod ikke at kalde sig selv 'Rusland'.

Når man ser, hvor venligt FIFA-præsidenten er stemt overfor nationer som VM-værterne Qatar og måske kommende VM-værter Saudi-Arabien, er det ikke ublu at tro, at præsident Infantino ved første mulighed lukker russerne tilbage ind i fodbold.

I dansk klubfodbold har man desværre bøvlet alvorligt med tilskueruroligheder, der ved for mange lejligheder er kammet over i decideret hooliganisme.

Det er pokkers ærgerligt, nu hvor tilskuertallene er gode, og den lede coronavirus endelig er i bakspejlet.

FC København holdt med nød og næppe fast i mesterskabet i foråret og kvalificerede sig på flot vis til Champions League, men cheftræner Jess Thorup blev fyret efter dårlige resultater i ligaen, og kampene i Europa udstillede, hvor meget højere niveauet i de store europæiske turneringer er blevet.

Måske er det utopi, at de bedste danske klubber kan og skal kunne følge med i Champions League?

FC København gør dog forsøget, ligesom FC Midtjylland og Brøndby IF har skruet op for ambitionsniveauet i løbet af 2022.

Brøndby er endt på udenlandske hænder, ligesom FC København kan komme det, måske allerede i 2023, hvor der også lurer et ejerskifte i FC Midtjylland.

Der skal flere penge i kassen, handles spillere for større beløb, især i FC København, og mens det er spændende, er det også risikabelt, hvis transfermarkedet bliver strammere reguleret, skrumper, eller udlandet bare ikke gider købe spillere i Superligaen længere.

Der er sket rigeligt i dansk fodbold og i Europa, men på de store linjer er det vigtigste i 2022 den kamp om internationale turneringer, der er spidset yderligere til.

Vi troede, at Super League døde sidste år, men den turnering er i bund og grund bare et symptom på, hvordan de største klubber, fodboldforbundene, ligaerne, lande og enorme forretningsinteresser forsøger at ændre kalenderen og turnerings-strukturerne i fodbold, så det passer til præcis deres interesser.

I FIFA-regi varsler præsident Infantino, at der kommer et klub-VM med 32 hold fra 2025 og en form for årlig turnering med fire klubhold i FIFA-regi, og med Infantino på bagsædet er det afrikanske forbund ved at indføre mere eller mindre præcis den Super League i Afrika, der indtil videre er mislykkedes i Europa.

UEFA udvider som bekendt Champions League, Europa League og Conference League fra 32 til 36 hold i sommeren 2024 og lægger turneringerne om til et stort ligaspil med flere kampe end i dag, og også UEFA leger med en turnering med fire hold i august, der skal erstatte Super Cuppen.

Selvom VM hvert andet år er dødt, pusler FIFA tilsyneladende med i stedet at indføre VM og regionale slutrunder hvert tredje år, og vi har næppe set det sidste forsøg på at indføre nye turneringer.

Det hele handler om, hvem der kommer til at kontrollere fodboldkalenderen og spillet, og i hvilke kasser, pengene bliver kanaliseret hen.

Det kan måske virke ligegyldigt og hen over hovederne på os i Danmark, men det kommer jo direkte til at påvirke både Danmarks landshold på herre- og kvindesiden, såvel som klubfodbold.

Jeg vil ønske for dansk fodbold, at vi i det mindste har en offentlig debat i stedet for, at tingene foregår bag lukkede døre i FIFA, UEFA og klubfodbold. Også Superliga-klubberne bør stemme i og tale om disse spørgsmål offentligt.

VM-slutrunden i Qatar gjorde ondt på dansk fodbolds selvforståelse, men alle må også have forstået, at FIFA ikke er en aktør, man kan forhandle med eller forvente opfører sig hæderligt.

Alle de trælse spørgsmål går ikke væk, bare fordi slutrunden i Qatar er overstået – der kommer flere dilemmaer, flere forsøg på at udnytte fodboldspillet, så hellere være forberedt på det end lade, som om det hele sluttede med det skandaløse VM.

TAK TIL

De frivillige i dansk fodbold

De træner vores børn, dømmer i kampene, sælger hotdogs til kampene og sørger for, at dansk fodbold fungerer.

Også de professionelle klubber i Superligaen og vores landshold nyder godt af alt det frivillige arbejde, der er selve rygraden i dansk fodbold.

Professionelt og som forælder oplever jeg den enorme flid og alt gode, frivilligheden fører med sig, og den skal vi ikke tage for givet. Så tak til alle jer, der slider for fodbold og fællesskabet.

Dem, der siger fra
I løbet af 2022 mødte vi migrantarbejdere, der tog store personlige risici for at tale med os på Tipsbladet og utallige andre medier forud for og under VM i Qatar.

Den norske fodboldchef Lise Klaveness stillede sig frem på FIFA's kongres i netop Qatar i foråret og talte præsidenten Gianni Infantino og VM-værterne midt imod, og rundt om i det danske og internationale fodboldmiljø taler fans, spillere, trænere og andre højt om problemerne i stedet for at feje dem ind under gulvtæppet, som kulturen og traditionen ellers er i professionel fodbold.

Tak til dem, der taler om problemerne i stedet for at lade som om, fodbold er på ret kurs.

Dem, der lapper spillere sammen
For mange, der så Christian Eriksen falde om med hjertestop i Parken sidste sommer, må det være yderst opløftende at se ham tilbage på fodboldbanen og i en tilstand, så vi igen kun taler om fodbold og nu kan tillade os at ærgre os over trivielle ting, som at Eriksen ikke spillede et godt VM.

Hver dag bliver fodboldspillere lappet sammen og genoptrænet, så de kan komme tilbage på banen, mens amatører tager spillet op igen.

Det er dejligt at se, at man sagtens kan komme igen, når det ellers ser ud til at gå helt galt, som det gjorde for Christian Eriksen. Så tak til alle dem, der får spillere tilbage på banen, forsker i at gøre operationer og genoptræning bedre, og gør det muligt at såvel proffer som amatører kan spille videre.

Godt nytår!