ÅRHUS (Tipsbladet): Vi har i mange år haft en uformel øvelse på redaktionen, hvor vi forsøger at forudsige, hvem der vinder vores profiler.
Der er nogle år, hvor det er ret nemt at forudsige (Thomas Delaneys gennembrud, Robert Skovs vilde efterår i 2018), der er andre, hvor der er to eller flere fremragende kandidater.
Og så er der år, hvor man kan finde fejl eller mangler ved samtlige potentielle vindere og sidder tilbage og overvejer, hvem der mon vinder.
Jeg skal ikke påvirke, hvordan kåringen kommer til at forløbe de næste uger, men jeg tør nok godt love, at vi her i efterårssæsonen i 2024 er tættere på sidste scenarie, jeg beskriver, end det første.
Så hvorfor giver jeg mig til at tale om Efterårets Profil, når det nu handler om en ekstremt tæt Superliga-top her halvvejs i sæsonen?
Det gør jeg, fordi det meget godt illustrer, hvordan sæsonen har været indtil videre.
Vi genopfrisker lige:
Efter kampene i weekenden er AGF, FC København og FC Midtjylland a point i Top 3 på 27 point, Silkeborg IF har 25, Randers FC har 24, og Brøndby IF og FC Nordsjælland har hver 23.
Hvis vi kun går ud fra stillingen, er der intet, der forhindrer hvert af de syv hold i at blive danske mestre til maj, og det er tosset at tænke på, at mindst et af holdene skal spille nedrykningsslutspil.
For mig viser det her, at nærmest samtlige hold i Superligaen kan strikke en god kamp sammen, hvor de ikke er topklubberne dybt underlegne og er afhængig af en enkelt heldig kontra eller dødbold for at overraske.
Alle er taktisk forberedt, kan spille angrebsspil, løber for fuld hammer i 90 minutter plus det løse, og bruger alt fra analyse-software til de rette støvler og den rette ernæring og søvn til at stå skarpt.
På den måde skal man være skarp, hvis man er tophold, skarpere end for fem-ti år siden, hvor FC Midtjylland rystede ligaen med at være så meget stærkere på dødbolde end alle andre, og hvor FC Københavns dyre indkøb kunne blæse alle omkuld i andre sæsoner.
Det er slut nu, så nu skal topklubberne finde nye redskaber.
Men der er også noget, der skurrer i øjnene og ørerne, når man ser de tre suverænt rigeste klubber FC København, FC Midtjylland og Brøndby IF vakle, som de hver især har gjort i denne sæson.
Lige nu er det FC Midtjylland, der sejler og ligner et hold, der kan have et lille bjerg at bestige i vinterpausen, efter man er gået totalt i stå under et bjerg af skader og karantæner og manglende evne til at vinde med flere i øvrigt meget dyrt indkøbte reserver og rotationsspillere.
FCK har det seneste lange stykke tid kun formået at slå Vejle og Sønderjyske i Superligaen, hvilket med garanti ikke er nok til at vinde DM til maj, og Brøndby var teknisk knockout, før man tørrede gulv med FC Midtjylland i en pokalkamp og på MCH Arena.
Jævnbyrdighed er godt og sjovt, men i det her tilfælde dækker det også over, at de tre stærke klubber, især FC Midtjylland og FC København, ikke får det ud af deres stærke spillere og på papiret fantastiske trupper, som de bør.
Det kan måske forklares lige nu med skader og med FCK's vilde udskiftninger i sommer, men de forklaringer er ved at være slidte og dur slet ikke efter nytår.
Jeg ville have en murrende fornemmelse i maven og ofte vågne med et sæt om natten for at notere de flygtige input ned, underbevidstheden boksede med for at løse de store udsving.
For det er det, jeg mener med, at det er svært at regne ud, hvem der skal være Efterårets Profil: Det er ofte udtryk for, at holdene svinger meget, og 1,8 point per kamp her halvvejs i grundspillet, altså før slutspillet begynder og topholdene virkelig bokser løs på hinanden, imponerer ikke mig, og må også bekymre hos titelfavoritterne.

Så presset er din Superliga-klub

– Han har brug for at score

‘Det er forfærdeligt!’

Fyringstruet? ‘Tøffe’ ønsker ham ‘held og lykke’

Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool

FC København – AGF

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt

FC København-stjerne knust

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Brøndby IF – Randers FC

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti

FCK-stjerner forventes færdige for sæsonen
Kære FC København: Hvad venter I på?

Legendesøn scorer mål på samlebånd i Brøndby

Sønderjyske jagter perfekt uge i ligaens bundræs

Udlejet FCM-angriber storspiller

Pønser på at hente Marcus Rashford

Thomas Frank hylder ustoppelig duo

FC Midtjylland henter 18-årig midtbanespiller

Dansk succestræner på vej væk

Stortalent: ‘Har set op til Grønbæk’

Det bobler med mål i Champagne-land

Dansker i voldsomt skifte? ‘Alle ved, det sker’

AaB – Sønderjyske

Fremtidig FCK’er? Scorer hattrick som 15-årig

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

‘AGF vil altid være min klub i Danmark’

Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr

Bo Henriksen amok: ‘Fucking utrolige!’

‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

Gigant-transfer? Han vil til Real Madrid

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie

Er han færdig? PC er utilfreds

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM