Brøndby IF var én sølle scoring mod AGF fra at blive dansk mester med al den hæder og ære, der følger med, for ikke at tale om en realistisk mulighed for minimum at komme i Conference League.
Nu bliver vejen i Europa i stedet svær, spillerne er ikke helt så attraktive på transfermarkedet uden guldskæret, og om et par måneder skal man præsentere et regnskab for de 18 måneder fra 1. januar 2023 til 30. juni 2024, der vil vise et minus på mellem 100 og 120 millioner kroner.
Det er en grum virkelighed, og på et tidspunkt skal Brøndby IF finde nogle nye penge, hvis ikke man sælger flere af profilerne dyrt eller kommer langt i Conference League.
Det er ikke lige så nemt, som hvis man er ejet af familier med en formue i omegnen af 50 milliarder kroner, som mestrene FC Midtjylland og FC Nordsjælland er, men det er heller ikke umuligt, langt fra endda.
Og det er også derfor, Brøndby skal lade underskud være underskud og igen række ud efter guldet i den nye sæson, som man gjorde i 2023/24.
Brøndby skiller sig markant ud i toppen af Superligaen.
FC København, FC Midtjylland og da især FC Nordsjælland har førstehold, der er gearet til både at vinde men også at uddanne unge spillere, der kan blive solgt hamrende dyrt til udlandet.
Sådan er Brøndby IF overhovedet ikke.
Man har Mathias Kvistgaarden og Yuito Suzuki i en alder, hvor de kan sælges dyrt, og så er nærmest resten af idealopstillingen og de hyppige indskiftere spillere, der er fra omkring 25 år og opefter, såkaldte præstationsspillere, der topper her og nu.
Brøndby manglede ét mål mod AGF for at lykkes med den strategi, som slet ikke er så dum endda.
Ja, den er dyr for Brøndby, hvis man ikke kommer i Europa-ligaspil i denne eller næste sæson, men i konkurrence med rigere FC Midtjylland og langt rigere FC København er det ikke slet ikke urimeligt eller uansvarligt at gøre noget andet, i dette tilfælde samle et erfarent hold til en guldjagt.
Og det skal Brøndby IF gøre igen, hvis ellers der er styr på pengene, hvilket jeg går ud fra.
Det ville være strategisk letsindigt at miste modet, klodse bremsen og sælge Suzuki, Vallys og Kvistgaarden, når rivalerne ikke ser stærkere ud, end at man sagtens kan have en chance for guld til maj, hvis man selv glipper Europa og FC København og FC Midtjylland bruger masser af kræfter i efteråret.
Er det ikke lykkedes i 2025, kan tiden være inde til et 'rebuild' og en foryngelse, som de amerikanske sportsholds-ejere i Brøndbys ejergruppe Global Football Holdings vil genkende hjemmefra, fordi Brøndby-holdet til den tid begynder at blive for gammelt til at vinde.
Men inden da er det fornuftige at gøre et forsøg til, og købet af 27-årige Patrick Pentz er efter min overbevisning eksemplet på, at Brøndby gør netop det.
En målmand, der fylder 28 år til januar og koster tæt på 20 millioner kroner i transfer hos de tyske mestre, er købt ind for at vinde her og nu, ikke for at blive solgt om to år.
Og lykkes det sportsdirektør Carsten V. Jensen at tynde ud i en trup med lidt for mange spillere, der var for langt fra sammenhængende spilletid i sidste sæson, kunne der såmænd også blive råd til et par solide forstærkninger til i jagten på guld.
Så ud over stepperne og giv den et skud til – så må de unge kæmpe sig til mere spilletid og vise, de skal være med.