Op til FC Københavns Europa League-kvartfinale mod Manchester United bragte vi en historie om den enorme andel af Danmarks pointhøst, københavnerne har stået for.
Siden FC Midtjylland klarede sig flot i gruppespillet og nåede 1/16-finalen mod selvsamme Manchester United for 4½ år siden, har ingen andre danske hold end FC København været i gruppespillene siden da.
Mandag aften i Köln blev det igen understreget, hvor langt FC København er foran resten af Superligaen i europæisk sammenhæng.
Nuvel, FC Midtjylland og AGF fik ikke chancen for at bevise, hvor de står, men for mig at se var det ret tydeligt, at århusianerne eller midtjyderne næppe havde skabt de samme problemer, som FC København anført af Victor Nelsson, Rasmus Falk, Kalle Johnsson og Carlos Zeca gjorde.
FC København var heldig med ikke at tabe i ordinær spilletid, da Manchester United især i den sidste halve time satte mere pres og tempo på deres spil, men københavnerne kunne ærgre sig over, at Rasmus Falks fortolkning af Crujff&Redondo ikke gav et føringsmål ved Bryan Oviedo, eller at Jens Stage eller Jonas Wind var blevet helt enige i 1. halvleg om, hvem der skulle afslutte på en stor chance på en nedfaldsbold. Heller ikke kendelsen ved Manchester Uniteds straffespark vil danne skole på dommeruddannelserne i de kommende år.
Men i det store billede kunne der selvfølgelig ikke indvendes noget mod United-sejren. Marcus Rashford og Anthony Martial var for hurtige og dygtige for selv en velspillende Victor Nelsson, man kunne se, hvilken klassespiller Paul Pogba er, og Harry Maguire agerede quarterback med den tid, han fik med bolden.
FC Københavns gruppespil var ikke nogen stor oplevelse med en hjælpende fod i sidste runde fra Lugano mod Dynamo Kijev, men en meget flot samlet sejr over Celtic og en tilsvarende fortjent samlet sejr i to kampe over Istanbul BB understregede sammen med Manchester United-kvartfinalen det flotte europæiske niveau, FC København ikke mindst som klub har.
Der er ingen lærepenge, begynderfejl eller benovelse, heller ikke når man møder en af verdens tre største klubber.
FC Midtjylland, AGF og de andre Superliga-klubber har naturligvis muligheden for at vise, at de også kan, men der er godt nok langt vej derop, også på trods af at FC Midtjylland hjemme i Superligaen har fundet en langtidsholdbar model til at udfordre københavnerne.
FC København kan naturligvis ikke spille med nær samme intensitet eller satse så hårdt på samtlige Superliga-kampe, som gør på de europæiske opgør.
Men man får da den tanke, at FC København ikke nødvendigvis behøver resignere til kun at vinde hvert andet mesterskab, når man kan spille i et tempo, som man gjorde mod Manchester United og i Celtic-kampene i begyndelsen af forårssæsonen.
Så er det op til FC Midtjylland og AGF, og senere SønderjyskE, at bevise, at de også kan være med i Europa. Kampene Ludogorets (eller Buducnost) og Honka om et par uger er det perfekte sted at begynde.
