Andre klubber burde have slået til på Bo Henriksen

Udadvendte mennesker har ofte svært ved at tolke og forstå de indadvendte.

De få ord og de manglende følelsesudbrud bliver tolket som manglende engagement og interesse, og i fodboldverdenen er billedet entydigt.

Her tæller kun den højtråbende anfører eller træner, der skælder de andre ud og måske en sjælden gang kommer med en ordre på, hvad spilleren så skal gøre i stedet.

Men det modsatte kan også gøre sig gældende.

Bo Henriksen er indbegrebet af højtråbende.

Som træner og i det seneste år som ekspertkommentator på NENT har han skældet og smældet, og hans Horsens-hold gjorde sig ekstremt upopulær i resten af ligaen ved at møve, skubbe, sparke, rage kort til sig og høvle hver en dødbold og hvert et indkast, som bare var i nærheden af midterlinjen, op i skallen på modstanderne omkring straffesparksfeltet.

Så vi tror, vi har regnet Bo Henriksen ud.

At han bare er den udadvendte gejst og motivation, man kan se, når han råber, indpisker, raser og jubler, og at hans fodboldspil er en udgave af det, han mødte som spiller i League Two med Jan Mølby som træner i Kidderminister, og at metoderne i først Brønshøj og siden Horsens intet havde at gøre med, at de to klubber nogenlunde konsekvent havde de mindste budgetter i 1. division og siden i Superligaen.

I weekenden har B.T fået frem, at Bo Henriksen skal være omgivet af FCM's øvrige trænere og eksperter i en grad, så Henriksen nærmest skal være observatør til træningerne, manager-style, og Henriksen har tidligere selv fortalt Tipsbladet om, at han som spritny Brønshøj-træner ikke forstod noget så simpelt som, hvorvidt midtstoppere skulle forsvare indad eller udad i bestemte spilsituationer.

Undervurderet
Jeg mener, det er forkert kun at tro, at Bo Henriksen er den her højtråbende fynbo, der spillede ultrasimpelt i Horsens, og som kun overlevede på held og fight.

Bo Henriksen har spillet på fysik, nærkampe, luftdueller og fundet billige spillere i divisionerne og bænke i Superligaen og udlandet, fordi det var det, der gav Horsens de bedste chancer for at overleve i en række, hvor kun nedrykkerne Viborg, Helsingør, Hobro og Lyngby havde færre penge at gøre godt med.

Hvorfor i alverden skulle han spille på samme måde i FC Midtjylland, hvor budgettet er seks-otte gange større, og de individuelle kvaliteter i truppen vel kun er i nærheden af at blive matchet af FC København?

Det, der især tiltaler FC Midtjylland, er Bo Henriksens evne til at engagere sine spillere, og idéen er, at Henriksen kan få FCM's store individualister – og egoer – til både at blomstre men ikke mindst forstå, at de får allermest muligt ud af at hjælpe hinanden og vinde i fællesskab.

Han har fået meget ud af sine spillere i Horsens og Brønshøj, og Bo Henriksen har som ekspertkommentator på NENT været efter flere af FCM-spillerne med navns nævnelse.

Han bliver testet til det yderste af en stærk trup men også i en klub, hvor sportsdirektører og ledere har en masse at sige i forhold til spillestil og holdudtagelse, i hvert fald historisk set.

Det er ikke nemt at navigere i sammenlignet med i Horsens, hvor Bo Henriksen som manager både hentede spillerne til, satte holdet og solgte eller sendte folk ud af klubben igen.

Hvis Bo Henriksen finder i det gode samarbejde med trænere og ledere, kan det blive rigtig godt, og baggrunden som blæksprutte med mange kasketter i Horsens kan blive en fordel.

Men hvis man tror, Bo Henriksen nu skal være den stærke mand i FC Midtjylland, der skal sætte nye retninger for klubben i forhold til stil og stab, tager man såre fejl, og det bliver naturligvis afgørende for succesen eller manglen på samme, at det er og bliver ved med at være afstemt.

Det kan fungere
Bliver det her en succes?

Som jeg skrev i weekenden, er trænerjobbet i FC Midtjylland et af de sværeste i Danmark, hvis ikke det sværeste.

Jeg mener fortsat, at tiden er inde til at gøre mere ved det organiserede angrebsspil, og at det havde været smart at hyre en ekspert fra udlandet i netop det. Det er det sværeste at gøre overhovedet i fodbold, og det er det, FC Midtjylland har brug for nu med de fremragende individualister, man har i truppen lige nu og bliver ved med at købe i de kommende transfervinduer.

Nu bliver det ikke i form af en cheftræner, der har dedikeret sig trænerliv til netop dette, man kan gøre det, men jeg mener fortsat, at FC Midtjylland bør kigge alvorligt på denne del af spillet og få indarbejdet et fast koncept til de lange, etablerede angreb, hvor koordinationen mellem spillerne bliver bedre og mere indstuderet end det, vi har set hidtil i klubbens 22-årige levetid.

Bo Henriksen har i min bog været undervurderet, fordi vi i omverdenen, og inde i fodboldverdenen, har stirret og lyttet os blinde på de mange decibel fra den fynske træner, og troet, at det var det, han indeholdt.

Mange Superliga-klubber har overvejet at hyre Henriksen, og nogle burde have gjort det før FC Midtjylland.

Læs for eksempel min mening om Henriksen fra juli 2020, da han stoppede i AC Horsens.

Bo Henriksen passer på mange måder til FC Midtjyllands stil. Hvor det individuelle har bragt klubben langt og fortsat skal gøre det.

FC Midtjyllands spillere skal sprinte hurtigere, løbe længere, tackle hårdere, hoppe højere, drible flottere og spille afleveringer mere præcist end alle andre i Superligaen, og Henriksen ser på mange områder spillet ligedan.

Når det er sagt, kan det selvfølgelig sagtens gå galt, også spektakulært, som mange kan se for sig.

Afstemningen mellem den ny træner og resten af klubben bliver afgørende, for den har haft det med at spise cheftrænere råt. Selvfølgelig siger man, at den afstemning er perfekt i dag, hvor samarbejdet præsenteres, men der skal også følges op om en måned, til september, til vinter og om et år.

Men ligesom vi introverte ikke er ved at falde i søvn, fordi vi ikke råber og skriger hvert femte minut, kan en bulderbasse som Bo Henriksen sagtens indeholde stor dybde og faglighed, hvilket han får alle muligheder for at vise nu i sit livs chance som cheftræner.