Alt for ringe, FCM! Dette skal Thomasberg løse nu

FC Midtjylland bliver holdt tilbage i Europa af et stort problem, man skal have fikset.



RAZGRAD (Tipsbladet): Det vil være lyv og løgn at påstå, at FC Midtjylland har gasset den på lækre turistmagneter med jetsettet på nogle af udebanerne i Europa i denne sæson.

Byen Razgrad, hvor FCM torsdag aften møder Ludogorets, er på størrelse med Sønderborg og har, med al respekt, ikke den charme, der er over centrum i den vand- og naturskønne by på Als.

På vejen hertil fra Bukarest i nabolandet Rumænien stødte undertegnede på en hestehærre på motorvejen, utallige dybe, farlige huller i vejen og krydsede grænsen til Bulgarien over en vakkelvorn bro over Donau med kun ét spor farbart, med et atomkraftværk som bagtæppe.

I efteråret var man i Beograd og Bukarest med en kamp i undtagelsen, lækre Oporto, i december, mens sommerens kvalkampe i Bratislava, Budapest og Andorra mere var kvalifikations- og præstationsstress end nydelse i en intens transfersommer.

Nu behøver der naturligvis ikke være lækkert og lunt og myldre med verdensstjerner for, at man kan præstere, men måske skulle FCM alligevel ønske sig lidt mere stjernestøv, en ‘heldigere’ lodtrækning til udekampene eller bare noget, der er anderledes væk fra eget græs i Herning. For når man ikke er hjemme, klarer FCM sig ikke godt i Europa.

Siden begyndelsen af 2022/23-sæsonen har man spillet ude 15 kampe i Europa og kun slået Andorras mesterhold Santa Coloma, der dårligt nok kunne følge med i 1. Division i Danmark, og Maccabi Tel Aviv.

Maccabi er et fornuftigt hold, men på grund af Israels krig i Gaza og de militære sammenstød med blandt andre Libanon og Iran blev kampen spillet foran et par hundrede mennesker i Serbiens hovedstad Beograd, hvoraf de fleste var på arbejde.

Her var FCM i øvrigt heldig med at vinde, og selv om heldet andre gange ikke har været med midtjyderne, kan man i det store hele ikke tale om ufortjente resultater.

Det er jo ok at tabe til klubber som Benfica og Lazio, men det er problematisk for FC Midtjylland og klubbens Eurpoa-ambitioner, at man har det så svært væk fra eget græs.

Det er jo ikke fordi, man generelt ikke kan spille på udebane i Superligaen – man har vundet over både FC København og AGF ude i 2024 og bliver trods alt dansk mester.

Men 12 point i ni udekampe emmer ikke af et sikkert titelforsvar heller, og bliver det til en ny uafgjort eller et nederlag i aften i Bulgarien, har FC Midtjylland sat sig under benhårdt pres før sidste hjemmekamp mod José Mourinhos Fenerbahce.

For FC Midtjylland er ikke i Europa League for at være med og benovet beundre modstanderne og glæde sig over at være med.

De dage er for længst ovre med FC Midtjyllands fremgang i Europa, der begyndte med Champions League-gruppespillet i 2020.

Nu timer FC Midtjylland spillerbudgettet og dermed transferne efter, at man spiller i Europa-ligaspil og ikke kun i Superligaen, præcis ligesom FC København, og det klæder FCM, der er blevet markant dygtigere i Europa efter at have været jammerlige indtil 2019 på nær den fine 2015/16-sæson.

Det skal cheftræner Thomas Thomasberg, hans spillere og trænerstab have løst, hvis FC Midtjylland vil fortsætte den europæiske optur, der stensikkert bliver en central del af udmeldingen med endnu større ambitioner, næste gang man lancerer ny strategi og planer for de kommende år.

Og det begynder i en aftenkold bulgarsk provinsby, hvor flere af de skadede profiler fra slutningen af efteråret som Aral Simsir og Darío Osorio ser ud til at kunne spille en rolle efter at have været med i træningsopstarten hjemme i Ikast og lejren i Portugal, hvorfra FCM fløj direkte til Bulgarien tirsdag for at have maksimal tid med middagstræning på stadion onsdag.

Det er en sportslig fiasko, hvis FCM ikke går videre efter den flotte begyndelse på ligaspillet med en uventet sejr over Union Saint-Gilloise, og det vil være på grund af kampe som den mod Ludogorets og den i Bukarest mod et middelmådigt FCSB-hold, FCM selv satte i gang med tossede fejl.

Det var også den type fejl, der tilbage i slut-august kostede FC Midtjylland Champions League mod et ligeledes jævnt Slovan Bratislava, der har fået stryg i CL-ligaspillet.

Det havde FCM nok også fået, men det skal jo ikke tjene som undskyldning for, at man gik ned i de sidste 20 minutter i Bratislava og gik fra kontrol og en 2-1-føring til at tabe 2-3. Det skal man fikse!

Læs Tipsbladets vurderinger og karakterer til præstationerne fra FCM's sommerindkøb i 2024

FCM skal finde en måde at vinde ude over på papiret jævnbyrdige eller underlegne modstandere, som der er adskillige af på ovenstående liste med manglende sejre.

Om det er chanceudnyttelsen, nerver, koncentration, lederskab på banen, en god gameplan, jamen det er ikke så vigtigt i sig selv, selv om de faktorer hver især har kostet FCM sejre og point på udebane de seneste år.

Det skal bare løses fremadrettet.

Og presset er ikke til at tage fejl af for et FC Midtjylland, der på papiret har stærkere spillere end torsdagens modstander. En modstander, der skal frem på banen og er pisket til sejr, hvilket jo kan give FCM noget af det rum til at spille, man elsker at have.





Vilde Wrexham: Totalt sindssygt, siger dansker!



AVIS

Kongeløn – bliver verdens bedst betalte


Oprykning kan sætte fut i Fredericias stadionplan

Dansker fik fejlagtigt skylden for Haaland-hetz



Inter kan drille Lewandowski-løse Barcelona

Kæmpe bøde til FC København

Midtbane-flop færdig i AGF

Malaga og Granada interesseret i formstærk dansker

Brøndby har profil tilbage til semifinale



AVIS

Diant Ramaj skal ikke tilbage til Dortmund


Så meget skal de betale for Jacob Neestrup

Michael Laudrup: ‘Det er noget helt specielt’

Chokskifte? ‘Dolberg ville score minimum 25 mål’

Kent Nielsen blæser til angreb



EKSKLUSIVT

Brøndby-fans smadrer togkupé


Afsløring: Angriber skal retur til Brøndby

Arsenal i problemer: PSG tager fra London med sejr

– En fattig forklaring, Birk!

Tidligere AaB-træner hjemsendt

Michael Laudrup: ‘Det er noget pjat’


" Det mener Tipsbladet

Vi lod os forblænde: AaB ligner en nedrykker


Gik amok: Real Madrid-stjerne får lang karantæne

Superliga-spiller har gang i vild stime

Afsløring: Hillerød Fodbold sælger Ali Almosawe

Vil forlænge med attraktive Superliga-profiler



Hylder Brøndby-fans: ‘En helt absurd fankultur’

Han kan afløse Xabi Alonso

Erik Sviatchenko har fremtiden på plads

– Han er Superligaens bedste målmand

Stor Silkeborg-profil ude mod Brøndby

Vanvidskamp af udlejet Superliga-spiller

Klar på at vende hjem til Superligaen

– De er jo slet ikke FCK-backs!


LIGE NU

Advarer: Hvor passer han ind i Man Utd?


Real Madrid-stjerne opereret

Supercomputer: De bliver danske mestre

Supercomputer: De rykker ud af Superligaen

‘David Nielsen var fuldstændig fantastisk for mig’

Isaksen med stor hyldest: Et fantastisk menneske

Rundens Hold i Superligaen – 28. spillerunde

Musa Juwara skal væk fra Vejle: ‘Jeg vil videre’

Forberedte sig helt særligt på bundbrag

Hemmelig plan nedlagde AaB: – Tricky i Danmark

Fuld fart frem i CL-semifinalebrag

Ikke i tvivl: ‘Så bliver Dolberg solgt’

AaB-boss erkender: ‘Der er spøgelser’

Kogte over: Superliga-rivalerne går efter ham

Dansker roses til skyerne inden finale

Katastrofe! De fejl sender jer i 1. Division, AaB!

Spanien i choktilstand: ‘Her drikkes der fadøl’

Viborg-spiller var tæt på at opgive topfodbold

Gravesen med bøn til Riemer: Jeg er på Højers side

Kommer med opsigtsvækkende nyt: Så slem var skaden

Brian Priske har en fordel i forhold til Neestrup

Dansker er færdig i Norwich

Advokat: ‘Huescas skal være heldig’