AGFs pligt at drømme om guld og Champions League

DETTE ER EN LEDER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 12. MAJ 2023

Fire point op, fire runder igen og en søndagskamp mod nummer ét, mens toeren FC København uden målscorere og et decimeret midterforsvar møder Brøndby.

Hvis AGF ikke skal drømme nu, hvornår skal man så tænke på guld i Århus? Naturligvis skal man da række ud efter det, og byen syder og bobler frem mod søndagens topgør mod FC Nordsjælland.

Det er modsætninger, der søndag aften mødes ude i skoven i den sydlige del af byen.

Det er forårets hold AGF mod efterårets hold FC Nordsjælland.

Tænk jer, at AGF i vinterpausen kun var ét mål bedre end AC Horsens på niendepladsen, mens FC Nordsjælland havde overhånden i forhandlingerne med selveste Benfica og fik 75 millioner kroner og en masse saftige klausuler for Andreas Schjelderup.

Og så er det som en omgang ung mod gammel, så mange kender til træning og Old Boys-fodbold.

AGF stiller takket være Jesper Hansen og Patrick Mortensen med Superligaens ældste hold i denne sæson, om end billedet snyder lidt med mange spillere på holdet og i truppen mellem 18 og 25 år.

Og mens FC Nordsjælland er ældre end sædvanlig efter det seneste års relativt mange handler, er man fortsat Superligaens yngste hold målt på sæsonens Superliga-startopstillinger med næsten to års forskel til nummer to på listen, Viborg FF.

FC Nordsjælland er model for mange i udlandet med et veludviklet fodboldakademi i Ghana og snart undervejs i Egypten, mens det overhovedet ikke er det mindste fancy at spille med et hold, der er ældst i rækken, selvom AGF’s trupsammensætning nu ikke ville vække opsigt i de fleste andre lande.

Det, der til gengæld er særdeles moderigtigt, er den evne til at hjælpe hinanden og flytte sig for hinanden, AGF har fundet igen under Uwe Rösler.

Det er ikke et lige så fysisk brutalt hold, som da man i 2020 kunne få selv FCK og FCM’s profiler til at ligge ned og i nogle kampe være kyste.

Til gengæld er man både med bolden og uden bolden godt organiseret, i Mikkel Duelund har man en spiller, der endelig kan forløse dem omkring sig i offensiven, og nu har man altså 90 minutters finale foran sig mod FC Nordsjælland.

Men tænk sig. Fire point op og fire kampe tilbage, herunder de to næste mod de to hold foran AGF i tabellen.

Hvis ikke århusianerne skulle drømme nu, hvis ikke det er legitimt efter et kvart århundredes drillerier med Champions League-ringetoner og andre måder at tale om århusiansk hybris, jamen hvornår skulle det så være?

Gu skal Århus og AGF ej tie stille og lægge sig fladt ned, selvom det cirka er det, man klogelig har gjort i ugen op til kampen for at modere presset.

Ja jeg vil gå så langt som at sige, at det er AGF's pligt at drømme om guld og Champions League til juli, ellers skal man da finde noget andet at lave.

Op apropos ‘fladt ned’, er jeg dybt imponeret over FC Nordsjælland.

Det har ikke været deres 2023 og bliver det måske heller ikke nu. De lukkede fem mål i Parken ind knap 100 timer før den vigtige 3-2-sejr hjemme i Farum, og det kræver altså rygrad og stål af så ung en flok spillere  at rejse sig på den måde.

FCN klarer sig skidt væk fra eget kunstgræs, og jeg behøver ikke megen fantasi for at se for mig, at topholdet kan falde på halen igen i Århus.
Men mandag gav de sig selv chancen igen, efter alt håb så ud til at være slukket, og mere kunne vi, der skal på stadion i Århus søndag aften, ikke have ønsket os.