Det er heldigvis lovligt at lære af ens fejltagelser i livet, og det gør Brentfords angriber Ivan Toney og Newcastles nye midtbanespiller Sandro Tonali i øjeblikket sammen med en række af deres kolleger i professionel fodbold.

Toney røg i foråret ud med en lang karantæne for at spillet penge på et hav af fodboldkampe, også sine tidligere klubbers egne kampe, hvilket på alle tænkelige måder er i strid med fodboldens egne regler anno 2023.

I denne uge blev Sandro Tonali så den seneste italienske fodboldspiller, der faldt i det, der tegner til at blive en endnu større skandale i den kommende tid om fodboldspillere, der har væddet penge på kampe, velvidende at det er mod reglerne.

Jeg forstår fint Thomas Frank, da han understregede det hykleriske i, at Premier League – og mange andre sportsligaer – er plastret til med bettingreklamer og sponsorater, samtidig med at samme aktivitet koster hans angriber otte måneders karantæne.

Det ville også være mystisk, hvis Newcastles træner Eddie Howe og klubben savede Sandro Tonali midt over uden endnu at kende alle kendsgerninger i den sag, og når Tonali ifølge sin agent er spilafhængig.

Men det skurrede godt nok i ører og øjne for undertegnede, da Newcastles kamp i seneste runde mod Crystal Palace på det nærmeste blev forvandlet til en tåreperser af en afsked med Sandro Tonali forud for dennes karantæne på ti måneder.

Når jeg læste de lokale medier og de landsdækkende, fik jeg næsten fornemmelsen af, at Sandro Tonali var en frihedskæmper, der helt urimeligt nu blev udelukket fra at spille fodbold af ondsindede kræfter.

Apropos tårer – vidste italieneren, hvad der var på vej, da han for få uger siden mødte sit elskede AC Milan i Champions League?

Meget kan og skal man kritisere FIFA, UEFA og de nationale forbund for, men at udelukke fodboldspillere i lang tid for at spille penge på fodboldkampe hører altså ikke til i den kategori.

Få ting er mere giftigt for en fodboldturnering end mistanken om, at nogen ikke spiller for at vinde, bare spørg i alle de fodboldlande uden for Europa, hvor matchfixere har dræbt interessen for kampene. Engelske fans har trawlet samtlige Ivan Toneys kampe for at finde mærkelige afbrændere og kort, og nu gør AC Milans og Brescias rivaler det samme i Italien.

Det er gift for tilliden, og forbundene og klubbernes eget hykleri fritager ikke på nogen måde spillernes for deres personlige ansvar.

Det ansvar har Sandro Tonali og Ivan Toney svigtet, ludomani eller ej, og det kalder på alvorlig refleksion og selvransagelse i fodboldverdenen i stedet for den mærkværdige hyldest, der åbenbart var rygmarvsreaktionen i England i sidste weekend.

10 måneder i skyggen? Det er overhovedet ikke synd