Normalvis elsker jeg transfervinduet. Forventningen om nye spillere, den store skuffelse, når en spiller, man regnede med, alligevel skifter klub, og den enorme hype om en spiller, man aldrig havde hørt om, blot fordi han nu er rygtet mod ens egen klub.
Vi har fået ny sportsdirektør i Sune Smith-Nielsen, der allerede har haft travlt i det her vindue. Ind er kommet et væld af spillere, inklusiv den hjemvendte søn Thomas Delaney, og ud er kommet endnu flere. Selvom telefonen sikkert har været rødglødende hos Sune, så forestiller jeg mig ikke, at han her ved starten af august får lov at slappe mere af.
For hvad gør man lige, når der lander et relativt stort bud på sidste sæsons bedste spiller, vikarierende anfører Kevin Diks, der kun har et år tilbage af sin kontrakt og er uden videre appetit på forlængelse?
Havde afløseren været klar, havde det været en no-brainer at sige ja tak til det tilbud, og takke Diks for tro tjeneste. Problemet er blot, at der ikke er en afløser klar. Nyindkøbte Garananga er helt klart hentet ind til at spille, men han skal jo have en makker, og der findes ingen oplagt i førsteholdstruppen. Boilesen er langtidsskadet og kommer formentlig ikke tilbage, Khocholava har indstillet karrieren, og Denis Vavro har ikke spillet en god kamp det sidste halve år.
Afløseren er altså ikke klar i kulissen, og jeg tvivler på, at man tør hente en ny central forsvarspiller, der skal debutere i de afgørende kvalifikationsrunder mod Conference League. Diks er professionel og skal selvfølgelig nok spille, når han som første mand bliver sat på holdkortet, men falder niveauet, hvis man mentalt ligger ved Como-søen i Italien? Situationen er uholdbar og behæftet med for meget usikkerhed til min smag.
Usikkerheden stopper dog ikke der.
Min personlige runner-up til Diks som bedste spiller sidste sæson, Mohamed Elyounussi, har været omtalt mere, end hvad godt er i dette transfervindue, da nyheden om, at han har en lav frikøbsklausul breakede her i Tipsbladet.
Det er flot graverarbejde af Farzam, men en sådan nyhed kommer ikke frem i lyset, medmindre nogle har et ønske om, at klausulen bliver indløst. Det er bekymrende, for de kvaliteter, Elyounussi bidrager med, er få forundt i Superligaen. Derfor bliver spørgsmålet om Elyounussis fremtid mindst lige så vigtig som situationen omkring Diks.
Klar i kulissen står Robert Skov, må vi forstå. Jeg må dog erkende, at jeg har min tvivl. Ikke på Skovs fodboldkvaliteter, der uden tvivl ville være et niveau over Superligaen og en fantastisk tilføjelse til vores hold.
Nej, tvivlen handler i stedet om, hvor længe man kan vente med at tage den beslutning, om man vil hente Skov. Der er med overvejende sandsynlighed ikke plads til begge på holdkortet, og med Skov uden for kontrakt er der et tidspunkt, hvor fælden klapper, og Skov må tage imod et andet tilbud. Hvad står man så tilbage med?
Én ting er sikkert: For mange usikkerheder uden for banen kan på et tidspunkt også mærkes inde på grønsværen. Det ville efterhånden være rart med afklaring, så spillere og klubben kan fokusere på det vigtigste: at genvinde det tabte mesterskab!
