Det er var meget modigt, da Patrick da Silva i marts i år stod frem i fodboldprogrammet Onside, og fortalte hvordan spil på fodbold var blevet alt andet end sjov og underholdning, men havde overtaget en stor del af hans liv og var blevet et problem. Et problem der var ved at koste ham karrieren, men mindst lige så vigtigt, var ved at koste ham hans venner, familie og hans tætte relationer.
For Patrick da Silva var det vigtigt, at han fik hjælp. For os andre var Patrick da Silvas bekendelser et utroligt vigtigt signal om, at selvom man er professionel fodboldspiller, behøver alting ikke at være perfekt.
Fodbold er ikke længere bare et lokalt anliggende mellem en spiller, klub og fans. Fodbold er i dag en milliardindustri og fodboldspillere er på mange måder nutidens rockstjerner. Spillere bliver handlet til gigantiske beløb, og senest har vi set Neymar blive solgt for 1,6 milliarder kroner. Et så vanvittigt beløb, at man næsten ikke kan begribe, at nogen vil give det for en person, der ”bare” er god til at spille fodbold.
Det er blot endnu en af de ting, der er med til at gøre fodboldspillere til stjerner. De er rige, unge og berømte. De lever langt hen ad vejen drømmen ud for mange drenge og piger, der drømmer om at blive professionelle fodboldspillere.
Derfor er de også forbilleder og rollemodeller for millionvis af unge mennesker, som spejler sig i spillerne lige fra deres udseende til deres spillestil. Men professionelle fodboldspillere er også mennesker med helt almindelige menneskelige problemer.
For en spiller som Patrick da Silva var hans problem, at spil ikke længere var sjov og underholdning, men havde taget magten. Noget som nogle professionelle sportsudøvere oplever. De har – om nogen - en stor viden om deres egen sportsgren, og kan derfor blive grebet af en følelse af, at de bedre kan ramme det rigtige resultat.
I forsommeren satte blandt andet Team Danmark, DBU og Center for Ludomani fokus på den bagside af professionel idræt med kampagnen ”Spil til stregen”, og jeg håber, at den kampagne kan være med til at få flere professionelle idrætsfolk til at tage et ekstra kig på, om de spiller med omtanke.
Til efteråret sætter vi i Danske Spil igen fokus på unges forhold til spil, når vi lancerer kampagnen Sport, Spænding og Spil i samarbejde med Frederiksbergcenteret.
Selvom det heldigvis er et fåtal af danskere, der lider af ludomani, så er det vigtigt, at vi taler åbent om det og erkender, at der er en mulig slagside ved spil. Vi har alle et ansvar for at hjælpe og forebygge ludomani så godt, vi kan. Det gælder også ludomani blandt sportsudøvere.
Kan ulven vogte får?
Nu sidder der måske nogle derude og tænker, at det lugter lidt af at lade ulven vogte får, når jeg skriver om ludomani. Som direktør for Danske Licens Spil, den del af Danske Spil der udbyder Tips, Casino og Oddset, er jeg vel en indirekte årsag til, at nogle, der ikke burde spille, kan få adgang til spil?
Det er en helt fair pointe. Men samtidig kan jeg ærligt sige, at vi ikke ønsker at tjene en eneste krone på folk, hvor spillet har taget overhånd. Den holdning gennemsyrer hele organisationen. Spil er og skal være sjov og underholdning, og det er det heldigvis også for de fleste. I den seneste undersøgelse af danskernes forhold til pengespil, som SFI har lavet i 2016, vurderer forskerne, at ca. 10.000 danskere er ludomaner.
Hos Danske Spil er der lige omkring 1 million danskere, der spiller et eller flere spil hos os hver uge. Det skriver jeg udelukkende for at illustrere, at forretningen på ingen måde er afhængig af kunder med spilproblemer – snarere tværtimod. For os er der ingen spil uden ansvar. Faktisk gør vi alt, hvad vi kan for at få folk med problemer eller tendenser til problemer til at komme væk fra spilmarkedet. Hvis vi ikke gør det, hvem gør så?
Siden 2011 har Danske Spil haft Ludomanilinjen, den eneste telefonrådgivning i Danmark, hvor spillere og pårørende kan ringe ind og få råd og vejledning – og hvis det er nødvendigt blive henvist til behandling. Siden 2015 er Ludomanilinjen også begyndt at ringe ud til spillere, vi er bekymret for, er ved at komme i problemer for at tilbyde dem vejledning og en snak om deres spil.
Siden sidste sommer har vi bedt alle vores onlinekunder om at sige ja til, at vi må analysere data og kontakte dem, hvis vi ser mønstre i deres spil, som kan være bekymrende. Siger man nej, så kan man ikke spille hos os. Vi analyserer den data ved hjælp af vores Spilscanner. Det er en algoritme udarbejdet af forskere på Aarhus Universitet, der registrerer 11 forskellige parametre ved vores kunders spil. Disse parametre sammenholdes og bliver til en liste, som Ludomanilinjen ringer ud fra.
Vi bruger uforholdsmæssig meget energi, tid og penge på vores arbejde med at forbygge og hjælpe folk med spilproblemer. Det gør vi, fordi vi som spiludbyder har et særligt ansvar, og vi ønsker at være de mest ansvarlige i branchen og trække markedet i den retning. Ligesom de professionelle fodboldspillere har et ansvar som rollemodeller, er det også vores ansvar at forsøge at hjælpe de mennesker, der ikke kan styre deres spil – helst inden det går galt.
Det mener vi i Danske Spil, og det er en holdning, vi står fast ved.
Den opgave er klart lettere, hvis vi kan tale åbent og ærligt om spillemarkedets skyggesider, men også hvis flere samarbejder. Vi skal samarbejde om at bekæmpe ludomani.
