Opråb fra Randers FC: Ikke mere snak

FRA TIPSBLADET DEN 14. JULI.
Tekst: Michael Gravgaard, adm. direktør i Randers FC og Kristian Fredslund, kommunikations- og presseansvarlig i Randers FC.

Det gælder ikke liv eller død for dansk fodbold i denne sæson, men det er tæt på. I hvert fald hvis produktet skal bevare sin førerposition i Danmark. Alle signallamper blinker, og de nuværende interesse-problematikker i dansk fodbold skal tages dybt alvorligt. Debatten har kørt længe nu, men snart må vi komme til en konklusion om mindre snak og mere handling.

Vi får ikke løst alle problemerne på bare en sæson, men de første store spadestik bliver nødt til at komme nu! Og det har alle implicerede parter et ansvar for.

Det her er, hvordan verden ser ud med vores briller, og hvad vi mener er nødvendigt for at dansk fodbold skal fremtidssikre sig selv og forstærke konkurrenceevnen i det store helhedsbillede. Det kan forhåbentlig skabe grobund for en god debat og sætte gang i nogle hjul, som i al for lang tid har skreget efter smørelse for at kunne køre effektivt rundt igen.

Klubberne
Men lad os starte der, hvor vi selv er.

Mange klubber, Randers FC inklusiv, har sovet i timen, og har haft en forkælet eller lidt for arrogant attitude til vores produkt. Superligaen sælger ikke længere sig selv som i gamle dage.

Mange klubber, Randers FC inklusiv, har eksempelvis ikke sørget for at have den type medarbejdere, der kan løfte det kommercielle niveau i en Alka Superliga-klub og få klubben til at følge med tiden.

Hvor mange SL-klubber ansatte f.eks. SoMe-medarbejdere, da bølgen begyndte at rulle i midten af sidste årti? Det er ikke mudderkast efter medarbejderne i de mindre klubber. Tværtimod. For de knokler om nogen. Klubberne har simpelthen bare ikke gearet sig til at forstå fremtiden og være kompetitive i den moderne tidsalder. Man har forpasset chancen for at hyre de nødvendige specialister eller i stedet valgt at prioritere købet af en ekstra spiller til truppen i stedet, for den næste kamp skal jo vindes.

Men der er også en kamp uden for kridtstregerne. Der har været et alt for stort fokus på det sportslige, mens det kommercielle er blevet sat i baggrunden. Forretningen er nærmest blevet ofret på det sportslige alter. Det er helt forkert.

I mange fodboldklubber hænger antallet af medarbejdere ikke sammen med antallet af arbejdsopgaver. I hvert fald ikke, hvis arbejdsopgaverne skulle løses til noget, der bare ligner perfektion eller måske endnu vigtigere – udvikles. For der er rigtig meget drift og en følelse af hele tiden af at hive efter vejret for at klare det mest nødvendige.

Der findes dog ikke to klubber, der er ens. Tingene ser noget anderledes ud for vores modstander i 2. runde, de forsvarende mestre fra F.C. København, end de gør for os i Randers FC. De har dygtigt udviklet sig til en magtfaktor i skandinavisk fodbold og vi har brug for de lokomotiver. Men det forpligter også at være de store. En klub som vores er afhængig af, at de store trækker et større læs og tager et stort ansvar for at udvikle ligaen, vidensdele og danne skole for best practice.

Vi anerkender en klub som F.C. København jo bare spiller i den bedste danske række for at kunne kvalificere sig til Champions League, men de kan ikke spille mod sig selv for at komme derhen. En klub som F.C. København bløder også tilskuere i ligaen. De er hæmmet af, at der mangler nogle, der kan udfordre F.C. København og skabe mere spænding. Er de villige til at bruge ressourcer på at kunne skabe en (eller flere) førsteudfordrer(e) til sig selv? For hvis der er nogen, der kan løfte den opgave, så er det dem.

Lad os gøre det helt klart – den enkelte klub er selv ansvarlig for egen succes – men der skal tænkes mere helhed af alle. I Randers FC er vi begyndt at tænke tanker, og forud for dette transfervindue lød det; vi skal ikke kun tænke i fodboldspillere.

Vi er presset til at levere på banen, men samtidig skal vi også investere i en masse ting, der kan udvikle klubben og forretningen på den længere bane. Det er et klassisk dilemma. Kortsigtet sportslig fokus eller mere langsigtet forretningsmæssigt fokus. Bedre baner og træningsfaciliteter skulle gerne give bedre fodbold, bedre spillere og udklække flere talenter. Bedre VIP-faciliteter skulle gerne tiltrække flere og større sponsorer.

Listen er lang og inkluderer også blandt andet en stærkere kommerciel administration, der især i disse tider skal formå at tiltrække opmærksomhed og skabe f.eks. en fankultur i og omkring klubben.

Det er nogle af de ting, vi arbejder på i Randers FC. Her har vi blandt andet oprettet en decideret marketing-afdeling. Det var der ikke før. Og vi har lavet et decideret marketing-budget – det har været på nul eller er taget på slump i de foregående år. For verden udenfor kan det forekomme åndssvagt, at det har kunnet lade sig gøre, når andre brancher bruger op mod 20-30 procent af omsætningen på markedsføring, hvilket i Randers FC betyder et marketingbudget på over 5 millioner kroner, men vi er ikke den eneste klub i ligaen, hvor det er foregået sådan.

Men sådanne tiltag koster penge, og de skal findes et sted – og det skal jo helst ikke gå ud over den sportslige chance for at nå i Top seks eller endnu værre - chancen for at overleve i ligaen. Det er en balancegang at få det sportslige og det kommercielle til at gå op i en højere enhed, når man nu er begrænset af en pengetank, der ikke ligefrem bugner – og det har i den grad betydning for mange af vores forskellige arbejdsområder her i klubben.

Havde vi penge nok, så ville vi bruge dem på at skabe de optimale rammer for at kunne dyrke den lokale forankring til fulde, men også til at få skabt de følelser omkring fodboldkampe, som gør at sporten bliver værd at følge passioneret med i.

Nu skal det ikke lyde som om, at klubberne slet ikke gør noget og ikke samarbejder på tværs. Der bliver lavet fælles tiltag klubberne imellem. De fleste foranlediget igennem Divisionsforeningen, der er en slags brancheorganisation (selvom den omtaler sig som forening), der har til formål at skabe en effektiv ramme for udvikling og drift af klubfodbold på eliteniveau i Danmark. Det er eksempelvis i Divisionsforening-regi, at alle klubberne mødes på forskellige niveauer for at drøfte forskellige konkrete emner og tiltag.

Divisionsforeningen
Nu til netop Divisionsforeningen.

Husk, at dette skriv er vores version og selvfølgelig derfor også delvist vil være præget af, hvad Randers FC er for en størrelse klub, selvom vores hovedformål med dette skriv er at ruske op i hele Alka Superliga-produktet. Noget der gerne skulle blive til alles fordel.

Divisionsforeningen burde egentlig være den stærke partner, som klubberne kunne læne sig op ad. Det er den også i nogle henseender, når der eksempelvis skal forhandles tv-rettigheder. Men i mange andre henseender er Divisionsforeningen desværre en lille organisation uden reel magt. De burde være styrende på ”projekt Alka Superliga”, og det forsøger de pt. det bedste, de kan. Men uden reel magt og de nødvendige kompetencer og hænder, så rækker det altså ikke særlig langt.

I øjeblikket bliver der postet rigtigt mange penge i et fælles brand for at skabe en stærk identitet, men til hvilken nytte, når nogle klubber (måske helt forståeligt) har tankerne andre steder end i den hjemlige andedam? For de skal dyrke de markeder, hvor der er endnu mere hæder og større økonomiske gevinster. Derfor er det utroligt vigtigt, at ligaen som et samlet produkt fremstår stærkest muligt på alle fronter.

Med Divisionsforeningen i dens nuværende form har det dog lange udsigter at skabe det gennemførte fælles commitment, der er brug for. Der bliver lavet fælles kampagner, som lokalt behandles som var det i øst og vest og investeret i digitale løsninger, som klubberne kan benytte sig af. Altså hvis de har kompetencerne og midlerne til at implementere det. Men det er ikke alle, det har det – eller også har de valgt at prioritere anderledes, og så er effekten også derefter. Kæden bliver aldrig stærkere end det svageste led.

Alka Superliga-produktet skal bankes op som det største i dansk elitesport, og det skal emme af storhed, men også af nærhed. Og det skal Divisionsforeningen stå i spidsen for med et endnu stærkere setup, end tilfældet er nu. Det kræver dog først og fremmest, at klubberne vil afgive noget suverænitet, og at nogle af de mange tv-penge, som der kommer vores vej hver sæson, bliver kanaliseret i en anden retning end hidtil, hvilket vil sige i det sportslige budget.

TV
Og det er lige netop vore gode venner TV-rettighedshaverne, der er næste punkt på dagsordenen.

Viasat og Discovery har smidt en hulens masse millioner efter Alka Superliga-produktet. De bliver til tider skudt de værste ting i skoene, fordi de prøver at kapitalisere bedst muligt på det produkt, som de i øjebliksbilledet måske har betalt en overpris for, men det er de jo i deres gode ret til. I hvert fald indtil videre.

De har valgt de kamptidspunkter, de mener giver mest mening for dem. Sådan økonomisk set. Noget tyder dog på, at det ødelægger produktet på den længere (fodbold)bane, da det ikke er det mest belejlige for alle typer fans at komme på stadion en fredag aften kl. 20.00. Og ultimativt – har fodbold en fremtid uden et væsentligt antal tilskuere på lægterne?

Kamptidspunkterne er konsekvensen af at have solgt rettigheden i dens nuværende form. Så hvis det skal laves om, kan det komme til at gøre ondt på pengepungen for klubberne, men mon ikke TV-rettighedshaverne vil være med til at snakke om det?

Det, som tabes på gyngerne her og nu, kan måske hentes ind på karrusellerne på den lange bane.TV-rettighedshaverne bør nemlig også have en interesse i at være med til at udvikle produktet på længere sigt og være med til, at næste generation af fans og tv-seere også synes, dansk fodbold er pissefedt. De har naturligvis det største fokus på de største klubber med de største fanbaser, og de får også de gode spilletidspunkter. Fair nok!

Men kunne vi andre så til gengæld få mere struktur i vores spilletidspunkter? Vi ved godt, vi ikke (altid) kan få søndag kl 16 – men kunne vi få en-to faste kamptidspunkter i stedet for potentielt seks andre – så er vi her i Randers FC parate til at finde en løsning. Vi vil gerne acceptere vores nuværende hylde og derfra stile højere.

Det skal dog siges, at det er vores oplevelse, at viser vi som klubber, at vi vil slås for noget opmærksomhed, så får vi den også. I Randers FC forsøger vi at gøre vores for ikke at falde i med tapetet og det anerkendes. Men TV og andre medier har brug for med- og modspil, og det gør ikke deres arbejde lettere, at kommunikationsafdelingerne i de forskellige klubber (i hvert fald de mindre af slagsen) ikke har mandskab og overskud til altid at kunne håndtere TV og medierne, der dækker ligaen.

Fungerer samarbejdet?
Fungerer samarbejdet optimalt i den trebenede enhed, der hedder klubber, Divisionsforeningen og TV-rettighedshaverne?

Det fungerer da, for der bliver jo spillet fodbold hver weekend, men det fungerer langt fra optimalt. Alle parter gør rigtig mange gode ting og har mange gode intentioner – men i sidste instans tænker alle først og fremmest på sig selv, og den centrale struktur lider. Vi vil ikke opfordre til at oprette en diktaturstat inden for dansk fodbold, men der er brug for en stærkere central styreform med beføjelser til at fremme den danske fodboldforretning.

Det nytter ikke noget, at der sidder nogle i den ene ende af båden og soler sig, mens der er hul i den anden ende, hvor andre har travlt med at få vandet ud af båden. Vi går i sidste ende ned sammen! Er vi så parate til at afgive suverænitet, så der er x antal visionære og kompetente fodboldledere, der tager beslutninger for fællesskabet? Ja, det er vi. Også selvom det på sigt kunne betyde en større risiko for eksempelvis nedrykning for Randers FC, hvis ligaen skulle barberes ned til 10 hold. Vi er parate til at omfordele og bruge vores midler på en anden måde, og det har vi allerede vist.

For at komme tilbage på sporet handler det om, at klubberne skal blive endnu bedre til at samarbejde og til at udnytte de kompetencer og den best practice, der findes i og omkring dem. Det kræver dog, at der kommer en øvre struktur, der sørger for, at udviklingen i dansk fodbold har de bedst mulige vilkår og kommer bedst muligt ud over rampen hos alle de implicerede aktører.

Ellers vil vi blive ved med at stå i stampe med alle de gode intentioner, vi hver især har, men som vi ikke magter at gennemføre som den samlede enhed, vi egentlig er i den store danske fodboldfamilie.

Her er (nogle) af vores forslag:

•  Divisionsforeningen SKAL have mere magt – der er alt for meget suboptimering og egen næsetip-attitude i dansk fodbold, for lidt beslutningskompetence og ingen konsekvenser ved ikke at rette ind.
• Klubberne skal tvinges til at vælge få visionære og kompetente fodboldledere, der har gjort sig fortjent til fællesskabets tillid til at tage beslutninger på vegne af alle i det store heles tjeneste.
• Klubberne skal tvinges til at bruge en procentdel af tv-pengene på kommercielle aktiviteter, som styres fra centralt hold. I alt for mange år har Superligaen ladet sig markedsføre passivt (af medierne) og ikke aktivt (gennem medierne).
• Fodboldtrænere og spillere skal uddannes til at forstå og bruge den kommercielle verdens virkemidler. Det er pt. ikke en del af hverken træner- eller spilleruddannelsen, men en vigtig faktor ifht. fodboldforretningen. Det skal være obligatorisk pensum at forstå disse markedsmekanismer.

SIDEHISTORIE

Randers FC backstage

I Randers vil vi gerne gå forrest for at få interessen for dansk fodbold øget. Betyder det, at vi tror, at vi har den præcise formel til succes? Overhovedet ikke. Men vi er af den overbevisning, at prøver vi os ikke frem og tør tage knubs og nederlag, ja så finder vi sgu ikke ud af det.

Derfor har vi lavet en aftale med den ene tv-rettighedshaver Discovery om et projekt, der går HELT tæt på Alka Superliga-klubben Randers FC. Det hedder ”Backstage”, og betyder, at de har adgang til groft sagt ALT i bestræbelserne på at skildre en fodboldklubs kamp om at nå det erklærede mål om Top 6 og Mesterskabsspillet. Inspiration er fundet hos Hard Knocks og All or Nothing-formaterne i NFL, der viser tingene råt for usødet.

De skal være med til at dele sejrene såvel som nederlagene med folk ude bag skærmene. De skal give en større forståelse, hvorfor en træner eller spiller agerer som han gør. Fra overvejelser om personlig fremtid til overvejelser om formationsændringer eller spilkoncepter.

Kan det så ikke forstyrre og påvirke det sportslige – og i sidste ende have en negativ effekt på resultaterne? Jo, det kan man da godt frygte - men det er en risiko, som vi må tage med og selvfølgelig allerede har italesat inden optagelserne begynder. For det må ikke blive en (dårlig) undskyldning, som kan hives frem, hvis resultaterne ikke flasker sig, som vi har ønsket.

Vi håber nemlig, at det bliver det stikmodsatte, der bliver en realitet. At det løfter spillerne. At det løfter holdet. At det løfter klubben. Det har man set andre steder i sportsverdenen – og hvorfor skulle det så ikke kunne det i Randers FC?

Alle i og omkring klubben har været på råd og har frit kunnet lufte deres bekymringer. Vi ville ikke gå ind i projektet, hvis ikke alle kunne acceptere det. Kerneproduktet, nemlig spillerne, har været virkelig positive overfor det nye projekt. Det er interessant for dem, og det bliver det også nødt til at være, hvis det skal blive interessant for modtagerne ude foran tv, tablets, smartphones og computere. De må ikke lægge bånd på sig selv, fordi der er et kamera med i nakken af dem. Private ting bliver selvfølgelig respekteret, og alle Randers FC-ansatte vil kunne gå på toilettet i ro og fred.

Programmet giver også trænerteamet muligheden for at vise omverdenen, at de rent faktisk har nogle idéer og tanker bag det, de gør – og at det ikke er tilfældigheder, der skaber spillet på banen.

Men hvorfor ikke bare producere det selv i stedet for at give magten til en anden part?

Brøndby har deres ’Indefra’-app og F.C. København har et professionelt TV-setup. De muskler har vi desværre ikke at spille med endnu, så derfor bliver vi nødt til at lave det i samarbejde med en TV-rettighedshaver. Men det bliver det måske nok bare bedre af. For de vil udfordre os, når det bliver mudret, vi kommer i tvivl og båden gynger – og det er jo i sidste ende, det vi vil gerne vil have, at folk ude bag skærmene får et indblik og interesse i virkeligheden, som den er.

I en tid, hvor kommercialisering er i højsædet i mange store sportsgrene som NFL og F1 - og hvor YouTubere behandles som konger af den danske ungdom, så føler vi i hvert fald, at der skal ske noget, hvis vi ikke skal sakke agterud. Og det skal alle aktører i klubben, og især spillerne og trænerteamet, være med til at sørge for ikke sker.

Vi kæmper om folks tid. Der er 117.000 flere ting at bruge sin tid på i dag end for 10-20 år siden. Befolkningen kan tillade sig at være kræsne, og de bruger kun deres tid på noget, der er interessant og som giver dem noget tilbage. Det skal vi være med til at give dem.

Med det her projekt glæder vi os i hvert fald til at få prøvet det af og få set, om vi har set rigtigt i, at det er en af vejene frem for at vække interessen for dansk fodbold og passionen for spillet med den lille runde.