Kronik: Fodboldtosser skal ikke ødelægge oplevelsen for det fredelige flertal

Kronikken, der blev bragt i Tipsbladet den 21. december, er skrevet af justitsminister Søren Pape Poulsen (K)

Fodbold har længe været en af vores nationalsportsgrene i Danmark. Sådan kommer det til at være mange år ud i fremtiden. Der er noget magisk ved sporten, som særligt kommer til udtryk og kan mærkes på tribunen som tilskuer. Intensiteten på banen blandt spillerne smitter af på os tilskuere og sammen skaber en arena, som for manges vedkommende er et fast kryds i kalenderen hver eneste weekend. På hjemmebane og udebane.

Fodbold kender heller ingen alder. Børn, voksne og ældre kan alle finde glæde i at tage på stadion og opleve ens lokale hold, som man enten først lige er blevet fan af eller måske har været det hele sit liv.

Det er lige netop dét, som fodbold handler om.

Derfor er det utrolig trist og direkte ødelæggende, at voldsepisoder, uroligheder og sammenstød med politiet desværre ind i mellem bliver dominerende i forbindelse med fodboldkampe. I værste fald ender det med at være de scener, man husker bagefter - ikke spillet på banen, resultatet eller målene. Sådan skal det ikke være.

Langt de fleste fodboldkampe i Danmark forløber uden fodbolduroligheder - uden voldsepisoder. Det skal vi stadig glæde os over og huske på. Men de få voldsomme oplevelser, som finder sted, vidner desværre også om voldsparate fodboldbøller, som er villige til at sætte alle hensyn til side i deres voldsrus. Det er vi nødt til at få styr på.

For desværre har vi set flere eksempler på, at en hård kerne af uromagere eksempelvis har startet slagsmål så brutale, at det har været nødvendigt at indsætte en decideret politistyrke på stadion, for at kampen kunne spilles færdig. Vi har også set eksempler på, at urolighederne ikke blot har fundet sted inde på stadion, men efterfølgende har udviklet sig uden for stadion og skabt kaos og utryghed i lokalområdet.

Som justitsminister - og ikke mindst som fodboldfan - vil jeg ikke bare se stiltiende til, mens billeder af såkaldte ”fans”, der angriber politiet, ruller over skærmen.

Efter fodboldurolighederne på Brøndby Stadion i august sidste år samlede jeg derfor en række centrale aktører på området for at finde effektive og nye løsninger, der kan afskære den hårde kerne af ballademagere fra kampe og skabe tryghed på stadion. Det var afgørende for mig at få fagfolk og eksperter med, som har et indgående kendskab til området.
DBU, Divisionsforeningen, Danske Fodbold Fanklubber, Rigspolitiet og mit eget ministerium mødtes i løbet af efteråret og foråret flere gange for at finde frem til nye forslag og løsninger. Kort tid efter sommerferien i år kunne vi præsentere resultatet af vores drøftelser – Tryghed på danske fodboldstadions - et udspil mod fodbolduroligheder.

Fem nye initiativer, som både sætter ind mod uroligheder her og nu, men samtidigt investerer i et fremtidigt fokus på området, og hvordan vi også om mange år kan blive bedre til at håndtere disse situationer, hvis de opstår.

Og initiativer, som naturligvis ikke rammer det fredelige flertal af fodboldfans.

Initiativerne vedtog vi i Folketinget i går den 20. december, hvor et bredt flertal i Folketinget bakkede op. Det er et vigtigt signal, at vi politikere på trods af partiskel står sammen om at bekæmpe fodbolduroligheder.

Med de nye initiativer vil vi for det første de kujonagtige maskeringer til livs. For uroligheder ved fodboldkampe udføres desværre ofte af personer, der har maskeret sig. Maskering er i mine øjne et tegn på en planlagt intention om at forårsage ulovligheder på eller uden for stadion - hvorfor skulle man ellers maskere sig? Alligevel er det i dag ikke muligt for politiet at give en person en generel karantæne første gang, personen overtræder maskeringsforbuddet. Fremover har vi derfor givet politiet mulighed for at give en person en generel karantæne første gang, at personen overtræder maskeringsforbuddet i tilknytning til fodbold.

For det andet får politiet nu fremadrettet mulighed for at give generelle karantæner på op til fire år i alvorligere tilfælde, hvor det i dag kun er muligt op til to år. I løbet af vores dialogmøder med aktørerne på området blev vi hurtigt enige om, at mange uromagere formentlig vil afholde sig fra at lave ballade, hvis de ved, at der er risiko for en meget lang karantæne. Det kan f.eks. være situationer, hvor politiet vurderer, at der er behov for en længere karantæneperiode på grund af grovheden ved overtrædelsen eller anvendelsen af våben, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde.

For det tredje vil vi i forlængelse af den gode dialog mellem aktørerne på fodboldområdet etablere et nyt dialogforum. De første initiativer er målrettet de uromagere, der desværre i flere tilfælde har ødelagt fodboldoplevelsen for mange og skabt en utryg stemning. Men det er lige så vigtigt, at vi også fremadrettet har fokus på området og følger med i udviklingen.

Formålet med det nye forum er, at aktørerne mødes fast og indgår i en løbende dialog omkring indsatsen mod fodbolduroligheder og den aktuelle situation. På det nye dialogforum vil nye tiltag mod fodbolduroligheder blive drøftet og implementeret, ligesom det løbende vil blive vurderet, om de nye initiativer fungerer efter hensigten.

Det skal fortsat være sikkert og fornøjeligt at tage på stadion for at opleve en fodboldkamp som tilskuer. Fodboldfans skal kunne være trygge ved at gå til fodboldkamp, og der skal værnes om den positive fankultur, der er med til at skabe foreningsfællesskab og sammenhold i vores samfund. Det skylder vi hinanden. Det skylder vi fans og klubber. Det skylder vi fodbolden. 

Kronikken er skrevet af justitsminister Søren Pape Poulsen (K)