Søndag aften kom Barcelona i mål som den fjerde mester i de fem store europæiske ligaer, hvor billedet i toppen længe har stået klart. For Manchester City, Bayern München, Paris Saint-Germain og Barcelona har lige nu et samlet forspring på hele 70 point ned til deres respektive nærmeste forfølger, og hvis ikke Napoli havde leveret en super-sæson i Serie A, ville Juventus også være i mål med en lige så suveræn indsats rent pointmæssigt som mestrene i England, Tyskland, Frankrig og Spanien.
Normalt ville sådan en magtdemonstration medføre lange artikler om skævvridningen af fodboldens verden, hvor de allerbedste mere og mere samler sig i få udvalgte og meget velstående klubber, men hvis de er blevet skrevet, er det ikke noget, som denne skribent har bidt mærke i. Dertil er fodbolden simpelt hen alt for fantastisk, når man følger den fra et dansk udgangspunkt.
Det forkætrede slutspil i Superligaen med alle de problemer, der ligger i, at det måske ikke altid kan betale sig at gå efter sejren i den sidste runde, før holdene deles op efter grundspillet, har i dette forår vist sig fra sin allerstærkeste side.
I hvert fald i mesterskabsspillet hvor Brøndby og FC Midtjylland er i gang med en vild udmattelseskamp på sejre i kampen om mesterskabet, mens FC København og FC Nordsjælland har kæmpet om den tredjeplads, der giver direkte europæisk deltagelse, hvis Brøndby vinder pokalfinalen, og ellers vil kræve en afgørende kamp mod vinderen af slutkampene blandt de nederste.
Det har helt grundlæggende været utroligt spændende, men endnu bedre har det været at følge fire hold, der alle angriber sig til sejrene. I de seks kampe, de hver foreløbig har spillet i slutspillet, har ingen af de fire hold forladt banen uden at score, og i gennemsnit har de altså lavet hele 2,46 mål pr. kamp, også selv om mange af dem har været indbyrdes kampe mellem ganske ligeværdige mandskaber.
Offensiven har konsekvent været i højsædet, også selv om unge FC Nordsjælland for eksempel søndag var på udebane i Brøndby uden deres karantæneramte midtbanestrateg Mathias Jensen. Det gav en kamp i et internationalt tempo, hvor Brøndby for tredje gang ud af fire fik vendt et tidligt mål imod til en endelig sejr, og selv om forsvarsspillet ikke var på internationalt niveau, så var det godt nok underholdende at kigge på fra lægterne.
Og så er der de detroniserede mestre fra FC København, der endelig har lavet det taktiske skifte på den centrale midtbane, så man nu ikke har to seks’ere, der unødvendigt dækker samme defensive rum, men i Rasmus Falk i stedet har fået en spiller med blik for den fremadrettede aflevering og løbet ind i feltet, som også Thomas Delaney havde det tidligere. Det har samtidig løftet Zeca, og selv om FCK har tabt to af de seks kampe i mesterskabsspillet, så skulle der ikke være sket meget for, at det havde været Ståle
Solbakkens udvalgte, der havde vundet alle seks, som Brøndby så i stedet har gjort det.
Så der er lagt op til et brag af en kamp i Parken på søndag mellem de to ærkerivaler, og sådan som foråret er forløbet, vil det overraske, hvis der kun bliver scoret en enkelt gang i kampen, som Brøndby har gjort i tre af de fire. For selv om det gamle ord vil vide, at forsvar vinder mesterskaber, så angriber de danske tophold sig til sejrene i dette forrygende forår.
Det samme billede har gjort sig gældende i knald-eller-fald runderne i Champions League, hvor intet har været sikkert. Det begyndte allerede i 1/8-finalerne, hvor hverken Manchester United eller Tottenham kom videre trods uafgjorte resultater ude mod Sevilla og Juventus, og det blev helt vildt i kvartfinalerne, hvor en tremåls-sejr hjemme viste sig slet ikke at være nok til at stå imod en offensiv modstander.
Manchester City var en forkert dommerkendelse fra at gå til pausen mod Liverpool med en 2-0 føring, og da den kamp så knækkede, kunne man i stedet følge Roma gøre det umulige mod Barcelona og gå videre trods 1-4 på Camp Nou, da det blev til en sen 3-0 på Det Olympiske Stadion. Og dagen efter blev det om muligt endnu vildere, da Juventus var ved at vende et 0-3 nederlag hjemme til Real Madrid og var klar til forlænget spilletid, før et kontroversielt straffespark i det 98. minut på Santiago Bernabeu.
Så selv om begge semifinaler på forhånd virkede afgjorte med Real Madrids 2-1 sejr i München og Liverpools 5-2 triumf over Roma på Anfield, var intet selvfølgelig givet, og forventningerne i sofaen blev utroligt nok indfriet i begge kampe, selv om det gik, som det gør oftest. For Bayern gjorde alt og var kun et stort målmandsdrop fra at vende kampen mod de forsvarende vindere af turneringen, mens Roma igen leverede en vanvittig 2. halvleg og blev snydt for to straffespark, før de fik et foræret til sidst, der dog kun gjorde det til 4-2.
Dermed bliver finalen i Kiev altså mellem Real Madrid og Liverpool, hvilket lugter af angrebsfodbold og mål, som hele foråret har gjort det. Men først er der en intens uge foran os herhjemme, som det er umuligt ikke at glæde sig til, når Brøndby, FC Midtjylland, FC København og FC Nordsjælland igen tørner sammen på kryds og tværs.
Og forude venter VM...
