Vi er nogle fodboldromantikere, der synes, at sporten i dag er blevet for kold og kynisk og pengefiksereret. Men selv jeg synes, at FC Midtjyllands køb af Jonas Lössl for et lille år siden var for romantisk.
Lige før nytår blev Jonas Lössl præsenteret på en halvårig lejeaftale i Brentford. Og nu har han så givet et interview til TV 2, hvor han fortæller, at han opererer med forskellige muligheder til sommer. Direkte adspurgt om FC Midtjylland er en af dem, svarer målmanden helt kort: Nej.
- Det var et match, da vi skrev under i januar 2021, men jeg føler ikke, at de gensidige forventninger, vi havde til hinanden, er blevet opfyldt, og derfor drager jeg nu videre i min karriere. Jeg ville have elsket at slutte, hvor det hele startede. Det var derfor jeg vendte hjem, mens jeg stadig følte, at jeg kunne bidrage med noget både på og uden for banen, men eventyret skulle ikke slutte sådan i denne omgang, uddyber han i TV 2-interviewet.
Så skævt er klub og spiller altså gået af hinanden, selv om Lössl har kontrakt til 2025, og det understreger for mig, at FC Midtjylland aldrig burde have hentet ham hjem i februar 2021.
Jonas Lössl er en udmærket keeper. Det er ikke der, problemet ligger. Men FC Midtjylland havde slet ikke brug for ham. Klubben rådede i forvejen over Jesper Hansen, der godt en måned i forvejen havde været det yderste af en målmandshandske fra at snuppe Det Gyldne Bur fra Kalle Johnsson. Her i 2021 blev han endnu engang nummer to i Tipsbladets traditionsrige kåring. Trods sine nu 36 år havde Jesper Hansen så rigeligt niveau til at fortsætte i FCM.
Og i kulissen lurede så unge Elías Ólafsson, som havde imponeret på lejeophold i Aarhus Fremad og FC Fredericia. Ham havde FC Midtjylland længe erklæret, at man regnede med som fremtidens mand – så hvorfor var det nødvendigt at hente en 32-årig keeper, når man havde et stort talent i starten af 20'erne?
Havde FC Midtjylland undladt at hente Jonas Lössl, havde man undgået det målmandsfnidder, som har præget hele 2021. Midtjyderne var sluppet for forårets spekulationer, om hvorvidt Lössl overtog pladsen i målet, fordi han var et stjerneindkøb og ikke nødvendigvis den bedste målmand. Og efterårets målmandsdebat var også blevet anderledes. Det kan sagtens være, at også Jesper Hansen og Ólafsson havde udkæmpet en tæt kamp om en plads i buret, men den havde sandsynligvis været mindre bitter. Jeg kan da godt forstå, at Jonas Lössl var skuffet over at blive hentet hjem til Danmark og så blive sat af holdet til fordel for en 21-årig.
Sandheden er nok, at FC Midtjylland aldrig havde købt en ny keeper sidste vinter, hvis ikke det havde været Jonas Lössl. Man forelskede sig i tanken om, at den første akademispiller, der kom på kontrakt i klubben, skulle tilbage og slutte, hvor det hele startede.
Det er typisk FC Midtjylland, som altid dygtigt har dyrket fortællingen om sig selv. Når man ikke har så lang en historie, er man ofte endnu mere forhippet på at hype den, man nu engang har, og det er FC Midtjylland et godt eksempel på. Derfor taler midtjyderne også om, at tidligere akademispillere skal hjem til klubben og videregive den kultur, de selv er rundet af.
Og derfor var tanken om Jonas Lössl i målet på MCH Arena en fristelse, som lederne i FC Midtjylland ikke kunne sige nej til – men det burde de have gjort. For det førte ikke til sportslig fremgang, og med Lössls seneste kommentarer in mente kan vi konstatere, at der ikke er noget romantisk over kærlighed, som dør.
