Så skal vi snart til det igen: Superligaen står for døren, og jeg glæder mig. Som jeg altid gør. De største stjerner er i Premier League, Bundesligaen og La Liga, men Superligaen vil for mig altid være den mest interessante liga at følge med i, fordi den rummer genkendelighed og - oftest - en masse uforudsigelighed.
Det gjorde den knap så meget i sidste sæson - i hvert fald ikke i den absolutte top. FC København var suveræn på førstepladsen, og Brøndby var lige så suveræn på andenpladsen, men der var spænding i bunden og om bronzemedaljerne helt til sidst i slutspillet - det meget omtalte slutspil, som vi skulle se effekten af. Nu har folk lært det at kende, og det skal blive spændende at se, hvordan "den svære to'er" bliver. Debat skal der helt sikkert nok være i denne sæson også.
Men nu til sagen: Hvordan ender Superligaen 17/18? Det er uhyre svært at spå om, men jeg tror, at det svære element er pladserne fra 4-11. I min verden er der en klar top tre og en klar bund tre.
Herunder følger mit bud på slutstillingen i grundspillet i Superligaen anno 2017/18. Lad være med at sætte for mange mønter på, at jeg får ret. Det gør jeg nok ikke.
1. FC København
FC København vinder mesterskabet. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg tror dog samtidig, at løverne bliver lidt mere medgørlige i den kommende sæson. Med profiler som Mathias "Zanka" Jørgensen, Ludwig Augustinsson og Andreas Cornelius ude af billedet er det et svækket FCK-mandskab. Det tør jeg godt fastslå, selv om vi ikke for alvor kender Michael Lüftner og Pieros Sotirou, der skal afløse henholdsvis "Zanka" og Cornelius. Alligevel er mit bud, at FCK bliver en klar vinder af Superligaen. Jeg tror, at udskiftningerne vil medføre, at FCK får en europæisk sæson på det jævne, men ud fra en Superliga-målestok er truppen stadig så god og så bred, at Ståle Solbakkens mandskab ikke får problemer.
2. FC Midtjylland
Ulvene stiger op på medaljeskamlens næstøverste trin. Det var ikke godt i seneste sæson, men det bliver bedre i den kommende. FC Midtjyllands store problem var, at forsvaret var hullet som en si, men jeg tror, at Jess Thorup har fået det lappet, og så har klubben tilmed hentet Jesper Hansen, som er en fabelagtig målmand. Offensiven med Paul Onuachu i spidsen er god, og så har FCM en kolossal bredde på midtbanen. Alt i alt ser jeg FCM et lille skridt foran Brøndby.
3. Brøndby IF
Brøndby IF er ikke bekymrede over sæsonafslutningen i fjor, som bød på et hav af nederlag. Men det er jeg på de blå-gules vegne. Jeg køber præmissen om, at fokus dalede, da man havde sikret sig sølvet, og der ventede en pokalfinale forude, men jeg synes, det virkede som om, at Alexander Zornigers overfaldsfodbold var ved at blive læst af modstanderne. I skrivende stund er Brøndbys midtbane for smal, men det skal der nok blive lavet om på i løbet af transfervinduet. Det bliver tæt mellem Brøndby og FCM, men jeg tror altså, at midtjyderne slutter højest.
4. AGF
AGF på fjerdepladsen? Jeg er sikker på, jeg står ret alene med den her, men jeg har virkelig stor fidus til århusianerne. AGF sluttede sæsonen godt af, og klubben har indtil videre haft et fremragende transfervindue. Pierre Kanstrup, Frederik Møller, Jakob Ankersen, Tobias Sana og Adama Guira er klare forstærkninger og skal ikke bruge tid på at tilpasse sig. Desuden har Glen Riddersholm nu haft tid til at arbejde med sine ideer i AGF i halvandet år, og jeg tror, de vil tage store skridt i den kommende sæson. Der vil selvfølgelig også være kampe, hvor alt ser håbløst ud. Det er trods alt AGF.
5. OB
Vi siger det næsten hvert år i juli; "SÅ ER DET NU, OB". Og når der så er gået 10 måneder, er fynboerne blevet nummer otte eller ni. OB er en sovende kæmpe i dansk fodbold, men denne sæson vågner de. Kent Nielsen har formet et mandskab, der passer til den måde, han gerne vil spille på, og han har arbejdet med det kontinuerligt over en årrække. Jeg kan sagtens få øje på fejl og mangler i OB, men jeg tror, det bliver i denne sæson, fynboerne lever op til forventningerne og kommer i top seks. Men måske er det bare mig, der er naiv.
6. FC Nordsjælland
Hvis FC Nordsjælland kunne beholde alle profilerne, havde vi med en mesterskabsbejler at gøre. Det får Farum-klubben med sikkerhed ikke lov til, og derfor kommer de ikke til at spille med helt i toppen. Mit bud er, at Andreas Maxsø, Stanislav Lobotka og Marcus Ingvartsen er væk 1. september, og jeg tror ikke på, at klubben kan finde afløsere, der nu og her er lige så gode. Der er dog stadig så mange dygtige spillere tilbage i FCN, at Kasper Hjulmand nok skal styre sit hold til den sidste plads i mesterskabsspillet.
7. Lyngby BK
Jeg tror, Lyngby bliver nummer syv, men jeg vil ikke kalde det en skuffelse for de forsvarende bronzevindere. I min verden overpræsterede David Nielsens tropper helt vildt i forrige sæson, og det kan holdet ikke gøre igen. Når jeg ser på Lyngbys spillermateriale, ser jeg ikke mere end et midterhold, og det tror jeg også kommer til udtryk i den kommende sæson.
8. AaB
Nordjyderne har købt godt ind, og jeg er ikke i tvivl om, at Jores Okore bliver en langt større gevinst, end han var i FCK. Det vil dog tage tid, og jeg synes stadig, der er lidt for mange mælketænder på AaB-holdet. Hvis AaB for alvor skal blande sig i top seks, skal spillere som Marco Meilinger, Edison Flores, Jakub Sylvestr og Markus Holgersson for alvor steppe op, og jeg er ikke sikker på, de har så meget mere i sig, end de har vist. Jeg tror ikke rigtig på AaB, men lader mig gerne overraske, for jeg mener, AaB hører til i toppen af dansk fodbold.
9. Randers FC
Jeg har kronjyderne som en af sæsonens helt store skuffelser, og det er ikke fordi, at klubben har sagt farvel til Kasper Fisker. Det skal de nok komme sig over. Jeg synes, der mangler for meget individuel kvalitet i Randers-truppen, og derfor har jeg svært ved at se kronjyderne vinde de kampe, hvor man ikke spiller godt. Olafur Kristjansson har et godt kollektiv, men jeg tror ikke, det rækker langt.
10. SønderjyskE
Efter to flotte sæsoner tror jeg, vi får SønderjyskE at se tilbage i den tunge ende af Superligaen. Der er masser af store navne i SønderjyskE-truppen med Niki Zimling og Simon Poulsen som de mest prominente, men Haderslev-klubben kommer til at lide under den store udskiftinng, der har været i truppen de seneste par transfervinduer. I foråret så man også tegn på, at SønderjyskE var overmatchet mod topholdene i Danmark. Jeg tror på et sønderjysk fald fra tinderne.
11. Silkeborg IF
Jeg var dybt imponeret over den måde, Silkeborg formåede at rejse sig på efter en elendig sæsonstart i fjor, men jeg har ikke den store fidus til holdet i den kommende sæson. Silkeborg er meget afhængig af profiler som Robert Skov og Sammy Skytte, og det er et stort ansvar, der hviler på skuldrene af to meget unge spillere. Silkeborg IF bliver ikke en stor oplevelse at følge, men jeg glæder mig til at se deres nye stadion.
12. Hobro IK
Da nordjyderne rykkede op for tre år siden, var det som en flok charmerende bondeknolde. Jeg ser et helt andet Hobro-mandskab denne gang. Det hele er mere professionelt, og troen og ambitionerne er større. Spillermaterialet er ganske fint, og Hobro var også det bedste hold i 1. division. Thomas Thomasbergs mandskab kommer til at tabe langt mere, end de vinder, men nordjyderne kommer til at præsentere sig som et ægte Superliga-hold.
13. AC Horsens
Med mindre Bo Henriksen udretter noget magisk, så bliver det en meget tung sæson for AC Horsens, og så dygtig en tryllekunstner tror jeg ikke, at den flamboyante Horsens-træner er. Der bliver ingen lette kampe for Den Gule Fare, der skal kæmpe hårdt for overlevelse.
14. FC Helsingør
Jeg er tosset med, at FC Helsingør er rykket op i Superligaen, og jeg glæder mig helt vildt til at følge dem. Men de får røvfuld - det er jeg slet ikke i tvivl om. Hver eneste gang, Helsingør får point, vil det være en overraskelse, og jeg kan ikke forestille mig, at de med deres set-up kan matche de etablerede Superliga-klubber. Man siger, at Holger Danske vågner, hvis Danmark er i nød. Det er godt, han ikke vågner, hvis FC Helsingør er i nød - så får han ikke meget søvn det næste års tid.
