Lad mig sige det med det samme: Jesper Sørensen var ikke min favorit til at overtage jobbet som Brøndbytræner, da Niels Frederiksen sagde stop. Jeg tror måske endda, at jeg mente, at det var ret uambitiøst.
Når det så er sagt, så kan man ikke benægte, at det blandt andet var voldsomt godt trænerarbejde, der gjorde, at Brøndby var så forbandet tæt på at vinde mesterskabet i sidste sæson. Det gjorde man som bekendt ikke. Og det er desværre historien om Jesper Sørensen og Brøndby.
Det er en fortælling om lige ved og næsten, og et hold, der ikke kunne præstere, når det gjaldt. En pokalkvartfinale, en afgørende mesterskabskamp på hjemmebane og en Europakvalifikation med historisk god lodtrækning endte alle med Brøndby som den tabende part. Og havde man klaret de kampe, så havde historien om Jesper Sørensens Brøndby naturligvis været en anden. Men det gjorde man ikke, så det er den ikke.
En skuffende sæsonstart
Så hvor står Brøndby i dag? Jesper Sørensen har fået det, alle trænere drømmer om. Kontinuitet og forstærkninger. Han har ikke mistet en eneste spiller i forhold til sidste sæson. Han er tværtimod blevet forstærket på nogle vigtige pladser. Alligevel har han ikke formået at løfte holdet resultatmæssigt.
Jesper Sørensen er i skrivende stund fortsat Brøndbytræner. Men jeg har meget svært ved at tro, at CV ikke ser en lille smule på en liste med potentielle kandidater til stillingen, og det gør han nok klogt i.
Morten SvanBrøndby IF-fan
Bevares. Vi har haft bolden meget, og vi har spillet godt i momenter. Men der mangler et eller andet i det hold. Om det er afslutningen på den seneste sæson, der sidder i dem endnu, ved jeg ikke, men det er set før, at den slags punkteringer kan sætte sig i et hold. Brøndbys 18/19-sæson er et godt eksempel på det. Om det var den unævnelige kamp i Horsens, der blev siddende i spillerne, er jo spekulationer, men det blev aldrig tilnærmelsesvis det samme, og der gik jo heller ikke længe, før det var forbi mellem Alexander Zorniger og Brøndby.
Brøndbys trup er måske den bedste i klubben i rigtig mange år. Alligevel sejler det rundt, og man er efterladt med et håb om en genialitet fra Suzuki, Kvistgaarden eller Vallys, der kan sikre pointene. Men det hjælper desværre ikke meget, når de bærende defensive kræfter fra seneste sæson bestemt ikke rammer niveau. Jacob Rasmussen og Patrick Pentz har været skygger af dem selv, og det hører naturligvis med til historien om Jesper Sørensen og Brøndby. De bærende defensive kræfter har lavet fejl, de aldrig lavede i den seneste sæson.
Og så er det jo paradoksalt, at Jesper Sørensen har udtalt, at det er vigtigt, at vi skal bygge op fra bunden med en solid defensiv, alt imens at målene vælter ind, så vi allerede efter 10 runder har lukket tæt på samme antal mål ind, som vi gjorde i hele grundspillet i seneste sæson.
Farvel?
Jesper Sørensen er i skrivende stund fortsat Brøndbytræner. Men jeg har meget svært ved at tro, at CV ikke ser en lille smule på en liste med potentielle kandidater til stillingen, og det gør han nok klogt i. For en ting er, at man kan få ørene i maskinen på kunsten i Farum. Det er Brøndby hverken de første eller sidste til at opleve. Men måden, hvorpå det skete, var meget alarmerende. Det var et hold i opløsning uden sammenhæng både med og mod bolden, og jeg sad efterladt med et indtryk af, at der måtte gøres noget drastisk, inden det smuldrede totalt. Her er en trænerfyring naturligvis oplagt.
Derfor må jeg også tilslutte mig koret, som kalder på et skift på trænerposten. Men der skal naturligvis være en afløser mere eller mindre klar. Så det skal ikke være en fyring for fyringens skyld. Det skal være, fordi man mener, der er noget bedre parat til at overtage tøjlerne.
Man kunne passende bruge den kommende landskampstermin til et velovervejet skift på trænerposten.
Tak for drømmene, Jesper. Men nu må vi videre.
