Så er vi i gang.
VM-slutrundens første kamp er overstået, og i dag venter tre kampe, der på hver sin måde er interessante for os fodboldnørder.
Der er hipsterkampen mellem Egypten og Uruguay, undergrundsopgøret mellem Marokko og Iran, og så er der stjerneparaden tilsat spansk krydderi, når Portugal og Spanien mødes i aften.
På den måde minder et VM om en festival, for der er noget for enhver smag, og samtidig er det nørdernes paradis med en måned med fodbold i fjernsynet hver eneste dag og masser af liv og lir uden for banen.
Det er netop det sidstnævnte, jeg vil fokusere på i dette indlæg, for en VM-slutrunde har for mig altid været tæt forbundet med al den virak og hype, der foregår op til og under en slutrunde.
VM for mig er ikke kun fodbold; det er også slagsange, klistermærker, fodboldtrøjer, magasiner, særtillæg og bøvede reklamestunts. Det er på én gang skønt og skørt, for mens fodbold i visse kredse ses lidt ned på og i hvert fald ikke fylder så meget i de ulige år, vil alle være med på bølgen, når der VM.
Jeg kan virkelig mærke det, når jeg færdes i min egen lille by her på Østfyn. Forleden så jeg en mand stå og tanke sin bil iført en landsholdstrøje, og samme dag havde tre drenge i min søns børnehave den røde-hvide spilledragt på. Klubtrøjerne med Messi og kompagni er for en stund pakket væk, og det samme er interessen for klubfodbold, for VM fylder alt. Man hører VM-snakken, når man står i kø i brugsen eller sidder i en blågrå kupé på vej til og fra kontoret. Vi er med andre ord fælles om noget, når der er VM. Tør man sige, at vi er en del af noget større?
”Så du kampen i går,” vil være standard-indledningen på en samtale, når jeg den næste måned skal mødes med venner eller tale med familiemedlemmer i telefonen. Dagen før VM-premieren måtte min far konstatere, at han desværre ikke kunne se Rusland-Saudi-Arabien om torsdagen. I hvilke andre sammenhænge vil man ærgre sig over at gå glip af den kamp?
Alle vil være en del af noget så stort som et VM, og derfor kan man i disse uger ikke gå ind i et supermarked uden at se tilbud på VM-bleer, VM-ketchup og VM-balsam. Forleden var jeg på vej i Føtex, da jeg så et skilt med påskriften: ”Bliv klar til VM med smør fra Bakkedal”. Javel.
Fotos: Martin Davidsen
Den hysteriske ”VM-ficering” af alt er ikke noget nyt fænomen. Faktisk er det en dansk tradition, der ligesom så meget andet fodboldrelateret tog sin begyndelse i 1986, da nationen deltog i sin første VM-slutrunde i Mexico.
Der var blandt andet en ny sodavand fra Carlsberg ved navn Carlo ”med smag af eksotiske frugter á la mexicansk tropestrand”, ligesom der også blev lanceret en Danish Roligans Bitter, en helt særlig Roligan-stol, en rødhvid pengetaske, en Dynamite-rygsæk, VM-stearinlys, VM-blyanter. Og så videre.
”Og så alt det med stavelserne mexi klistret på: Mexi-kylling, Mexi-ruller, Mexi-vin, selv Mexi-kondomer,” som Joakim Jakobsen bemærker i sin bog Tynd Luft (der var den igen).
Selvom det er et latterligt forsøg på at malke lidt penge ud af et VM, synes jeg også, at det er skønt, at et helt land på den måde omfavner den særlige begivenhed, som et VM er.
Hypen får lige par ekstra nøk opad, når Danmark er med, for der er intet, der kan få det nationale selvværds larmende orgel til at spille som dansk sportssucces.
”Nogle mennesker samler på kunst, andre på vin eller frimærker. Og så er der mange drenge og mænd, der samler på fodboldtrøjer.” Her kunne jeg tilføje, at denne passion gælder begge køn.
----
Så VM-feberen raser, og det kommer til udtryk på mange måder. Jeg har før skrevet om min begejstring for Panini-klistermærkerne, der for mig fungerer som en omvendt julekalender, når jeg tæller ned til VM. Her er det ikke låger, der skal rives af et stykke pap, men derimod klistermærker, der sirligt skal sættes ind i en mappe, så jeg om mange år kan hive den frem og mindes sommeren 2018 og de mange glæder, der fulgte med VM-slutrunden.
Et andet samleobjekt for mig er de mange VM-magasiner og særtillæg, som diverse danske og udenlandske medier udkommer med i forbindelse med slutrunden. Nu er jeg selv journalist og dermed farvet, men min påstand er, at VM-slutrunden får det bedste frem i journalisterne rundt på sportsredaktionerne. Alle gør sig en smule mere umage, når der skal produceres VM-magasiner, specialudgaver og tillæg i forbindelse med slutrunden.
Ved VM i 2014 bød den generelle dækningen af slutrunden også på stærke, dybdegående historier samt gode, gennemresearchede fortællinger. Det er altid en fornøjelse at opleve den slags fodboldjournalistik, som er forfriskende i forhold til de evindelige rygtehistorier om klubskifter, rygter og ”næste kamp er vigtigst”. VM er som bekendt de store fortællingers fest, og jeg skal love for, at det bliver foldet ud på både papir og net samt radio og tv. Jeg labber det i mig og har selv 10 VM-relaterede magasiner liggende herhjemme på fodboldværelset, der i øvrigt også er pænt pyntet op med diverse VM-relaterede fodboldbøger (en lille liste med anbefalinger følger i bunden af denne artikel) og fodboldtrøjer.
Fodboldtrøjer er således endnu et skønt diskussionsemne og samleobjekt, der har med VM at gøre. For mig er slutrunder således også forbundet med nogle ikoniske spilledragter. USA’s denim-inspirerede og stjerne-prægede udebanetrøje fra 1994 er ikonisk; det samme er tyskernes grønne alternativ fra 1994, Camerouns ærmeløse trøje i 2002, Argentinas klassiske striber i 1986, Hollands brillante orange i 70’erne og Danmarks patchwork-outfit i 1986. Og sådan kunne jeg blive ved. Spilletrøjerne er også en del af VM-fortællingen og al den lir, der følger med, når der er slutrunde. Tænk bare på al den virak, der har været om Nigerias vilde udebanetrøje i år, hvor den blev udsolgt på få minutter. Jeg er vild med det, og jeg kan godt lide tanken om alle de trøjeaficionados, der rundt omkring i verden sidder klar for at sikre sig sit lands nye spilletrøje, når den bliver offentliggjort og sat i salg. Som den danske fodboldtrøjesamler par excellence Jesper Herholt har skrevet i sin bog ”Bold, sved og fodboldtrøjer”:
”Nogle mennesker samler på kunst, andre på vin eller frimærker. Og så er der mange drenge og mænd, der samler på fodboldtrøjer.” Her kunne jeg tilføje, at denne passion gælder begge køn.
Et sidste stykke VM-lir, jeg vil fokusere på i dette indlæg om slutrundens udenomsgejl, er de slagsange, der i årenes løb har været soundtrack til VM-fester i ind- og udland. De danske firserhits ”Re-Sepp-Ten” og ”En For Alle” er i dag en del af dansk musik- og kulturhistorie, og selv hvis Beethoven, Michael Jackson eller alverdens bedste sangskrivere besluttede sig for at genopstå og lave en fodboldsang til et dansk landshold, ville den hymne blive kritiseret for ikke at have Frank Arnesen som forsanger og et ikonisk landshold iført grimme træningsdragter som backing band. Musiksmag er forskellig, og der har også været dårlige danske slutrundesange undervejs, men jeg kan alligevel synge med på alle sammen, hvis de en dag skulle blive spillet i radioen. Det er en del af min VM-fest at dyrke de musikalske indslag også.
Det gælder ikke mindst de udenlandske, og der findes jo mange herlige bud på fodboldsange uden for Danmarks grænser som engelske ”Three Lions” fra ’96 om de mange års engelskes smerte, skotternes melankolske ”Don’t come home too soon” fra 1998 med sans for landets historiske slutrundeskuffelser og tyskernes fjollede match up med Village People op til slutrunden i 1994 med titlen ”Far away in America”. Og så har jeg ikke engang nævnt den amerikanske parodi "Red, white and blue" fra 2014 den svenske ”När vi graver guld i USA” – også en klassiker fra 1994.
På den måde er der masser af mærkelig fodboldmusik derude på internettet, så denne måneds fodboldfestival også kan få et musikalt præg, når man ikke lige skal se kampe, læse artikler, prøve fodboldtrøjer, samle klistermærker eller købe VM-smør.
En VM-slutrunde er nørdernes paradis. God fornøjelse.
PS:
Jeg lovede et par anbefalinger til gode fodboldbøger med VM som omdrejningspunkt. Her er 5 bud i vilkårlig rækkefølge.
Das Reboot
Raphael Honigsteins fortælling om Tysklands VM-triumf i 2014.
Græsset er altid grønnere i Brasilien
Svenske Henrik Brandao Jönssons værk om brasiliansk fodbold med særligt fokus på landsholdet.
Tynd Luft
Ja, den har jeg jo nævnt. Uovertruffen bog fra Joakim Jakobsen om det danske landsholds historie med VM i 1986 som motor og omdrejningspunkt i fortællingen.
The anatomy of England
Jonathan Wilsons gennemgang af engelsk landsholdshistorie fortalt gennem ti definerende kampe, heriblandt VM-kampe i både 1966, 1982 og 1990.
Fodbold VM 78, 82, 86, 90, 94 og ’98 (og Fodbold VM 1930-1974)
Dansk fodboldsjournalistiks store legende Per Høyer Hansen udgav gennem hele sit journalistliv bøger om hver enkelt VM-slutrunder med referater, beskrivelser, portrætter og tematiske fortællinger. Vidunderlig læsning.
