Stortalenter stopper før tid: Hvordan redder vi den næste landsholdsspiller?

Lad mig indlede med en personlig anekdote fra en ganske almindelig hverdag i Odense i 2007.

Jeg befandt mig på OB's træningsanlæg i Ådalen, og den fynske klub havde netop afsluttet træningen. Mads Timm var på vej ud af omklædningsrummet, og jeg bemærkede, at han havde en kuvert i hånden med et påtrykt DBU-logo.

”Er du blevet udtaget til landsholdet?,” spurgte jeg henkastet.

”Nej, heldigvis,” svarede Mads Timm. 

Dengang var jeg forbløffet over, at en Superliga-spiller var glad eller lettet over, at han ikke var udtaget til det danske landshold. Det er jeg ikke længere, for jeg i løbet af de seneste dage har jeg læst i Mads Timms selvbiografi ”Rød Djævel”.

Det er en ærlig – ja, faktisk selvudleverende – fortælling, hvor Mads Timm beskriver sin tid i både OB, Manchester United og hans tid i DBU-regi, hvor han både nåede at spille en række unglandskampe og faktisk også BLEV udtaget til A-landsholdet. Over nogle linjer fortæller han, hvor kedeligt han mente landsholdslivet var, og han kalder livet i landsholdslejren ”værre end fængsel”. Det er en voldsom udmelding – særligt fordi Mads Timm jo faktisk har været i fængsel på grund af sin medvirken i en bilulykke.

Denne tirsdag bringer vi et uddrag af bogen ”Rød Djævel”, hvor Mads Timm bekriver Cristiano Ronaldos ankomst i Manchester United. Det er interessant at tænke på, at Mads Timm og Cristiano Ronaldo er jævnaldrende og begge har spillet i den engelske storklub. Men hvor Ronaldo blev europamester med Portugal i sommer og mandag aften spillede landskamp for sin nation, er Mads Timm ikke længere aktiv fodboldspiller. En spiller som ham kunne det danske landshold da ellers godt have brugt i aften, når Montenegro er modstanderen i VM-kvalifikationen. Jeg siger ikke, at han kunne være blevet en dansk Ronaldo, men hvis alt var gået anderledes, og Mads Timm havde forløst sit talent, kunne det danske landshold have spillet mod Montenegro med en 31-årig profil med masser af erfaring fra international fodbold. Men sådan gik det ikke.

For når man koger historien om Mads Timm ind til en bouillonterning, er det historien om fodboldspiller, der mistede lysten og glæden ved spillet i en ung alder. Man forstår på Mads Timm, at det hverken var bilulykken, fængselsopholdet eller en anden konkret episode, der forhindrede ham i at blive en stor profil i dansk og international fodbold. Det var muligvis medvirkende faktorer, men ikke de væsentligste årsager. Det var heller ikke manglende færdigheder, for Mads Timm var et kæmpe talent, da Manchester United hentede ham som 15-årig. Han slog ikke til i fodboldverdenen, fordi han mistede lysten.

Og hvorfor mistede han lysten? Det er et sammensurium af alle de ingredienser, der proppes i den gryde, der udgør profesionel fodbold. Hårdheden. Tonen. Egoismen. De høje krav. Presset. Mentaliteten.

Da han i 2010 havde stoppet karrieren sagde han følgende til Fyens Stiftstidende:

– Det er svært at få et fællesskab, når der er konkurrence. Målet er at spille, og enhver fodboldspiller, der påstår noget andet, er fuld af løgn. Professionel fodbold er gennemsyret af konkurrence. Det skal man være indstillet på. Er det det, man vil med livet? Jeg bryder mig ikke om at rende og nedbryde andre mennesker, for det er jo det, man gør i konkurrencen. Der er jeg alt for romantisk.

Som en af de første tog Mads Timm af sted til en udenlandsk storklub i en meget ung alder, og selvom hans historie er et specielt tilfælde af mange årsager er hans karriereforløb ikke unikt. Der er stadig mange unge fodboldspillere, der ”knækker halsen” i mødet med professionel fodbold på voksenplan. Der er stadig unge talenter, der mister lysten undervejs i jagten på det store gennembrud. Der stadig lovende fodboldspillere, der stopper karrieren i en for tidlig alder.

Senere på efteråret udkommer endnu en fodboldbog om et fodboldtalent, der ikke slog igennem. Journalisten Flemming Linnebjerg – selv tidligere Superliga-spiller – har skrevet om Mads Beierholm, der som 16-årig blev den yngste målscorer i Superligaens historie, men som i dag er stoppet på topplan.

Titlen på bogen er ”Når fodbold gør ondt”, og den handler også om en spiller, der fandt ud af, at fodbold ikke kun er en drømmeverden.

– Det hele gik simpelthen så hurtigt i starten, og jeg reflekterede ikke så meget over, hvad der skete. Jeg havde simpelthen ikke hovedet til at være professionel fodboldspiller, fortalte Mads Beierholm til DR Sporten tidligere på året.

Jeg glæder mig til at læse resten af fortællingen om ham, og jeg håber, at fodboldledere og beslutningstagere i dansk fodbold også vil læse med.

For selvom der kommer flere og flere ”moderne trænere” i Danmark, der dyrker tanken om ”det hele menenske”, og selvom der er kommet større fokus på den mentale del af spillet, ser vi altså stadig, at talenter mister lysten i jagten på et gennembrud.

Så sent som i denne uge har den tidligere AaB-angriber Viktor Ahlmann fortalt, hvordan han i løbet af de seneste år har mistet glæden ved fodbold.

– Der er hele tiden øjne, der følger én og vurderer én. Hver eneste dag. Selvom det umiddelbart er få timer, så er man så fokuseret på at præstere. Hele ens hverdag er bygget op om det. Det, synes jeg, har været rigtig hårdt. Den der ”overvågning” tager bare kræfter. Det, at det hele tiden bliver vurderet, om man tager den rigtige beslutning, det rigtig løb eller lægger den rigtige aflevering, kan æde ens energi. Man bliver nærmest vurderet, fra man træder ind på anlægget, har han fortalt i et indlæg på Spillerforeningens website.

Selvom fodbold-Danmark er blevet bedre til at håndtere alt dette, er der altså stadig plads til forbedring. 

I forbindelse med udgivelsen af bogen ”Rød Djævel” har Mads Timm sat ord på nogle af udfordringerne, der stadig præger professionel fodbold. Han nævner også ”overvågningen” som et problem, og han er blandt andet rystet over den større fokus på data i scouting og talentudvikling. Han mener, at man risikerer at miste kreativiteten, glæden og det uventede, når alt skal strømlines, professionaliseres og passes ind i en kasse.

– Jeg kan kaste op over, at alt i fodbolden nu skal måles. Jeg holder det ikke ud, og det vil ødelægge al kreativitet. Tænk sig at skulle gå til træning og vide, at nu skal jeg ud og måles og overvåges ned til mindste detalje, har Mads Timm udtalt til Fyens Stiftstidende i forbindelse med bogen.

Hvordan fastholder man fremtidens unge talenter i fremtiden? Hvordan sikrer man, at spillerne bevarer lysten, motivationen og gejsten, når der kommer modgang eller når de møder en træner, de ikke kan lide? Hvordan 'redder' vi det næste talent, der er på vej til at blive kvælt`? Jeg har ikke svarene på de spørgsmål, men det er en væsentlig debat at tage.

Derfor er det godt og vigtigt, at folk som Viktor Ahlmann, Mads Timm og Mads Beierholm står frem og råber op om, at der trods pengene, livsstilen og idoldyrkelsen også er svære ting ved at være fodboldspiller og ungt talent. Deres fortællinger kan være med til at hjælpe det næste stortalent, der rammer muren.

Åbenheden er første skridt til at hjælpe den Mads Timm til at nå et gennembrud.

Og så kan det være, at vi i sidste ende får endnu flere kreative klassespillere på det danske landshold fremover.