Personalenyt i OB de seneste to år: Farvel til to cheftrænere, en sportsdirektør, en assistenttræner/scout, en målmandstræner, en sportspsykolog, en sportslig koordinator, en legendarisk massør og en række rutinerede spillere. Goddag til ny sportsdirektør, to midlertidige cheftrænere, to permanente cheftrænere, en assistenttræner, to sportspsykologer, to scouts og flere nye spillere samt andet personale.
Har jeg glemt noget i ovenstående, er der ikke noget at sige til det, for der har været gang i svingdøren i OB. Siden man i foråret 2010 blev nummer to i Superligaen med kun syv point op til mestrene fra FC København og et par måneder senere indledte en stor udskiftning i og omkring Superligaholdet, er der således sket meget. Året forinden – i 2009 – var det kun fem point, der skilte OB og FCK fra hinanden i kampen om guldmedaljerne, og det er det tætteste OB har været på mesterskabspokalen i tiden med tre point for en sejr. Siden fyringen af Lars Olsen, Kim Brink og kompagni er OB pointmæssigt kun kommet længere væk fra det danske mesterskab, som der sukkes sådan efter i fynske fankredse. Den seneste sæsons nøgne tal er skræmmende læsning med fynske briller: FC Nordsjællands danske mestres 64 point var dobbelt så mange som OB's 32 på tiendepladsen. Men hvorfor så lave så meget om, når Olsen, Brink og kompagni var så tæt på i 2009 og 2010?
Slutstillingen i Superligaen anno 2012 viser meget godt, hvilken situation OB står i lige nu. FC Nordsjælland har øvet sig i det nuværende tiki-taka-koncept gennem snart seks år og høster nu frugterne af kontinuiteten i klubben. OB derimod er på et grundlag af beslutninger, der både rummer paradokser og mening, godt i gang med at skabe en helt ny klub, der i fremtiden kan blande sig i mesterskabskampen igen.
Revolutionen i 2010
Sådan noget gør man ikke bare over en sommer, og den fynske revolution begyndte altså også allerede med fyringen af Kim Brink, Lars Olsen og Viggo Jensen den 13. september 2010. Det er primært blevet fremlagt som en afsked med enorm knowhow, rutine og netværk, men det var lige så meget et opgør med den klubkultur, der har kendetegnet OB stort set gennem klubbens 125-årige-historie.
Kim Brink var om nogen repræsentant for den slags fodbold, der hvilede på et fundament af fysisk styrke, hårdt arbejde og rutine. Med disse dyder som kerneværdier har Kim Brink både været ungdomstræner, cheftræner og direktør med succes i OB. Disse dyder har været ”rigtige” OB-værdier i årtier, og det er den slags, der i år er blevet hyldet på flot manér af klubben i forbindelse med det 125-års-jubilæum, der er blevet markeret med alt fra fanmarch over all-star-hold til et vaskeægte OB-museum. I anledningen af OB-jubilæet er der også udgivet den første bog om OB, ”De stribede fra Fyn – historien om Odense Boldklub” af de to forfattere Peter Borgberg og Torsten Asbjørn Andersen.
I bogen kan man læse, at de klassiske OB-dyder som taktisk disciplin og fysisk styrke kan spores tilbage til 1930'erne, hvor tyskeren Charlie Pohl gjorde sit indtog i klubben. Dyderne er siden blevet holdt i hævd af klublegender som Harry Conradsen og selveste Richard Møller Nielsen, der om nogen er eksponent for den fysiske og velorganiserede type fodbold – og som skabte klubbens største resultater på den baggrund.
Som forfatteren Peter Borberg sagde til tipsbladet.dk i forbindelse med bogudgivelsen:
”OB's kultur er summen af klubbens historie. De dyder, som har indflydelse, er kollektivet, ydmyghed samt en stærk organisation. Sådan var det under Harry Conradsen i midten af sidste århundrede, og det er også sådan, man ser OB spille i dag. Det er jo ikke Barcelona, men man har været tro mod sit koncept, hvor det handler om at komme med blod ud af halsen og have en fysisk styrke, siger den ene af de to forfattere.”
Følg Tipsbladets Martin Davidsen på Twitter
Forfatterne kom også ind på, at OB er kommet i problemer, når man ikke har været sin kultur tro gennem årene.
Det var også en del af planen med ”det nye OB”, da klubben i december 2010 præsenterede tankerne om klubbens fremtid under overskriften ”Et moderne OB grundlagt på stolte traditioner”.
- Vi ønsker, at det er OB som klub, der er de bedste. Vi kan ikke være det hvert år, men vi vil være blandt de bedste hvert år. For at nå dertil er det vigtigt, at vi finder ind til kernen i vores klub og kernen i den ånd og kultur, der er blevet udviklet i Munke Mose og Ådalen siden 1887, lød det fra direktør Thomas Christensen, der blandt andet fremhævede begræber som ydmyghed og hårdt arbejde som nogle af kerneværdierne i klubben.
Med fyringen af Kim Brink og den senere offentliggørelse af klubbens nye strategi samt ansættelsen af Poul Hansen har man taget et opgør med de gamle, klassiske OB-dyder. Selvfølgelig vil man stadig kunne opleve et hårdtarbejdende OB-hold med fysisk styrke, men nu skal det suppleres af spilintilligente og teknisk stærke typer, der skal spille underholdende og offensiv fodbold. Projektet mislykkedes totalt i sidste sæson, men det var nok snarere en konsekvens af den brydningstid, som OB var og er i. Det er svært at øve sig på en ny måde at være på samtidigt med at man skal skabe resultater. Som eks-OB-træner Henrik Clausen tidligere har bemærket:
”Det føles som at skulle asfaltere den vej, man er i gang med at køre på.”
Det er i sig selv et paradoks, at man er i fuld gang med at hylde fortiden, mens nogle af klubbens rødder bliver hevet op af jorden. Men OB havde med garanti mange rigtig gode grunde til at tage afsked med Kim Brink. Det er fakta. Og selvom OB lå nummer fire i Superligaen, da Lars Olsen blev fyret, virkede han en anelse slidt i jobbet – og så skal man ikke glemme, at Henrik Clausen altså førte fynboerne til sølv i sin første sæson som chef.
Så fyringerne i efteråret 2010 giver mening, men på det rent sportslige og resultatmæssige plan mangler arvtageren af det øverste sportslige ansvar – sportsdirektør Poul Hansen – stadig at bevise sit værd til fulde. Det skal der mere end ét transfervindue til, så man kan i princippet først vurdere Hansens præstation i jobbet næste sommer, når man på slutstillingen i Superligaen kan se et foreløbigt resultat af at have Hansen som øverst sportslig ansvarlig før og under en hel sæson. Ansættelsen af Troels Bech vil også skabe en mere klar stribet tråd fra direktion til træningsbane, idet Hansen og Bech deler fodboldfilosofi i højere grad end det var tilfældet, da Henrik Clausen var cheftræner i OB. På den baggrund er det et helt rigtigt og fornuftigt valg at ansætte Troels Bech som ny mand i spidsen for førsteholdet, ligesom kombinationen af Hansen og Bech også står for en noget mere medievenlig, åben og velformuleret stil til denne del af fodboldspillet end forgængere som Kim Brink og Lars Olsen.
Nye folk fra den fynske muld
Revolutionen i OB handler også om at skabe en større lokal identitet og få nogle kulturbærere i klubben med rødder i den fynske muld, hvor klubbens fans kommer fra. På fodboldbanen har man allerede set resultater af disse ideer, idet de to seneste sæsoner har budt på et væld af unge, fynske debutanter på OB's Superligahold. Til gengæld er der sket andre ting i staben, og det er også et lille paradoks, at man i kølvandet på ansættelsen af Troels Bech også har sagt farvel til klubfolkene Tom Sterobo (målmandstræner) og Michael Buchholtz (sportslig koordinator med mange kasketter). Begge har været en del af teamet omkring Superligaholdet i ti år, og det er derfor relevant dvæle lidt ved betydningen af afskeden med de to.
Sterobo er fynbo, klubmand og har leveret fine 'resultater' i sin tid klubben. Han udviklede Arek Onyszko til en af Superligaens bedste målmænd, han har været med til at forme Anders Lindegaard, han hjalp Roy Carroll til at vinde Det Gyldne Bur i nordirerens første sæson. OB og Sterobo har tilsyneladende ikke kunne blevet enige om vilkårene for et fremtidigt samarbejde, og der er næsten kun én målmandstræner, der i klubhistorie og kundskaber vil kunne matche Sterobo. Han hedder Lars Høgh, og nu hvor han bliver ny keepercoach i Ådalen, mister OB ikke noget på den konto. Bortset fra at skiftet kommer til at virke en anelse klodset, fordi det ramte medierne før klubbens egen hjemmeside – og før man havde afløserne Høgh og Lind på plads.
Følg Tipsbladets Martin Davidsen på Twitter
Hvad Michael Buchholtz angår, er det trods klubmandens store netværk og engagement mest af alt en oplagt afgang. OB er i gang med at redefinere klubben, og Buchholtz var især en Kim Brink-opfindelse, der for det første måske havde andre spilideer end Poul Hansen, for det andet måske drømte om jobbet som sportsdirektør. Dette er imidlertid kun gætværk fra undertegnede. Og for det tredje er der nu én aktør mindre i flokken af stærke mænd, der har en mening om de afgørende sportslige beslutninger. Nu tæller de vigtigste beslutningstagere i OB 'kun' Niels Thorborg, Thomas Christensen, Poul Hansen og Troels Bech. Det er rigeligt.
Spørgsmålet er så, hvad alle disse udskiftninger og ønsker om bedre tider ender med i form af resultater på fodboldbanen. Det er trods alt her, at de mange fine ord og båltaler skal omsættes, og der er i skrivende stund endnu en række spørgsmålstegn omkring det personale, der skal udføre arbejdet: Spillertruppen.
Indtil videre er Hannes Anier, Mohammed Diarra og Kasper Larsen kommet permanent op i Superliga-truppen denne sommer, ligesom målmand Jesper Christiansen, der kom til i vinter, næsten kan regnes som ny spiller efter et skadesplaget forår. De tre markspillere er alle under 21 år og kan ikke beskyldes for at besidde oceaner af rutine.
Det er således ikke en ueffen flok, man skal erstatte. I samme periode, hvor de førnævnte spillere er kommet ind, har OB bl.a. sagt farvel til Djiby Fall, Peter Utaka, Chris Sørensen, Eric Djemba-Djemba, Bernard Mendy og Stefan Wessels. Tilsammen står de noteret for 603 Superligakampe og ikke mindst 110 mål. Det er en væsentlig portion skarphed og især rutine, der også illustreres ved, at de seks spillere i alt har 184 års livs- og fodbolderfaring, hvilket er lig med en gennemsnitsalder på 30,6 år. Det er både kvalitet, rutine og i nogle tilfælde fanfavoritter, man har sagt farvel til. Alligevel giver det mening. Ingen af afgangene er fynboer, og mere væsentligt er det meldt ud, at OB fremover satser på yngre, sultne spillere frem for fortidens transferstrategi, der skulle sikre færdigudviklede folk, der kunne skabe succes her og nu – og som altså skaffede tre sølvmedaljer. Nu er det en ny stil, og man kan egentlig ikke klandre OB for at sige farvel til de førnævnte folk, der af forskellige årsager – mæthed, økonomi og spillekvalitet – ikke havde en (lang fremtid) i klubben alligevel. Det vigtige i den sammenhæng er bare, hvem der så kommer ind.
Læren fra en stor tænker...
Der er kommet forskellige udmeldinger fra sportsdirektør Poul Hansen, men den seneste går på, at OB mangler at hente to spillere, der begge skal kunne gå ind i kampen om en plads i startopstillingen. Det er selvklart, at en angriber er på ønskelisten, og så ligner det, at der stadig søges en midtbanespiller, der enten kan dække centralt eller på venstrekanten, nu hvor Bashkim Kadrii er udset til at være fremtidens mand på venstre back. (I denne forbindelse: Hvorfor pokker kunne OB ikke tiltrække Kasper Lorentzen i januar, når Horsens og Silkeborg var seriøse bejlere?).
Det bliver altafgørende for OB at ramme rigtigt i dette transfervindue samt det kommende i januar. Planen om at have en ny trup klar tre-fire transfervinduer efter fyringen af Kim Brink har vist sig at trække ud, og nu skal det bevises, at de fine ord kan følges op.
OB ser ud til at gå en stærk og spændende fremtid i møde. ”Det nye OB” er et resultat af en forvandling fra lukket til åben mediehåndtering, fra en defensiv til offensiv spillestil og fra en gammel og mæt til en ung og sulten spillertrup. Det er i hvert fald planen.
Kun resultaterne vil vise, om OB's revolution har været et rigtigt sats. Som den store tysk-amerikanske tænker Eric Fromm har sagt: ”Den succesfulde revolutionær er en statsmand. Den usuccesfulde er en kriminel”.
Fremtiden tegner lys for OB, men klubben er stadig i gang med at øve sig i alle de nye ideer, hverken truppen eller generationsskiftet bliver fuldendt i dette transfervindue og derfor vil man ikke se OB i den absolutte top af Superligaen i den kommende sæson. Alligevel må det være et minimumskrav, at OB kvalificerer sig til europæisk fodbold i næste sæson, for Europa har nærmest været hverdag i Odense de sidste mange år. Så selvom en placering i top fire lige nu er en rigelig stor udfordring for OB, vil mindre ikke kunne accepteres.
Det vil det kræsne fynske publikum minde ledelsen om, hvis det nye OB-setup slår fejl.
