Bare fem dage efter VM-finalen skal vi til det igen: Superligaen begynder med et brag mellem FC Nordsjælland og FC Vestsjælland i aften, og det hjælper næppe på festen i stemningsforladte Farum, at kampen spilles på en fredag på grund af den vanvittige ide om fredagskampe. Men jeg glæder mig alligevel.
For Superligaen er vores egen; kun vi danskere følger for alvor med i ligaen, der måske ikke har kæmpehøj kvalitet, men til gengæld masser af spænding, uforudsigelighed og genkendelighed. Nogle af fodboldens vigtigste ingredienser i min bog.
Vi mangler bare, at udsigten til en konflikt mellem Divisionsforeningen og Spillerforeningen bliver fejet helt af bordet; så er mit fodboldhumør helt oppe på hundrede procent (bliv nu enige!).
Hvordan kommer det til at gå? Den slags er umuligt at spå om – det viste sidste sæson med al tydelighed, og man kan ikke engang påstå, at sæsonstarten bliver afgørende, for både FCK og Brøndby kravlede jo opad i tabellen efter at have ligget nummer otte og ni en tredjedel inde i sæsonen sidste år. I øvrigt: Efter 11 runder af sidste sæson lå Viborg nummer fire, mens AGF lå nummer fem – der endte de som bekendt ikke.
Jeg tror, at de to klubber kommer til at præge toppen hele vejen i den kommende sæson. Begge hold har været igennem en genopbygningsfase, og det er min forventning, at vi for første gang siden 2008/09-sæsonen får en ægte udgave af titanernes kamp, hvor FCK og Brøndby atter præger toppen gennem hele sæsonen.
AaB skal man heller ikke kimse ad med den sammentømrede trup og en klog træner i Kent Nielsen, og så er der en sub-top med Esbjerg og FC Midtjylland, der med den rette blanding af held og dygtighed også kan kravle højere op. De fem hold kommer til at fordele topplaceringerne mellem sig, er min vurdering.
Til gengæld tror jeg, at alle syv øvrige hold kan risikere at rykke ned. Bundfeltet kan blive bredt igen, og ingen kan føle sig sikre – undtagen Hobro, der nok må forberede sig på en returbillet til 1. division, medmindre de laver en Aarhus Fremad.
Jeg vover pelsen og giver i det følgende mit bud på slutstillingen i Superligaen. Det er der sikkert mange, der dybt uenige i, og det skal nok vise sig, at det er helt hen i vejret. Men det er sjovt at gætte. Og så kan jeg jo iføre mig skammens hat, når det om et år viser sig, at jeg har taget helt fejl. Igen.
Her er mit bud på Superliga-slutstillingen, som den ser ud den 7. juni 2015 – god fornøjelse med sæsonen.
1. FC København
Med sommerens transferrevolution råder manager Ståle Solbakken over Superligaens stærkeste trup, og med den sult et tabt mesterskab i sidste sæson må give, vil FC København komme blæsende ud til den kommende sæson. Foråret blev afsluttet med opadgående formkurve, og med Nicolai Jørgensen tilbage på holdet, er FCK stærkere end sidste sæson. Eneste spørgsmål er målmandsposten.
2. Brøndby IF
Får vi et parløb mellem FC København og Brøndby? Jeg tror det. Ganske vist er der stadig defensive spørgsmålstegn ved vestegnsklubben, men Thomas Frank har en stærk trup til rådighed. Der er kun få svage punkter, og i Lukas Hradecky har Brøndby en målmand, der kan sikre mange point. Endelig er der flere kampafgørende typer, som er gode at have en trup.
3. AaB
Hvordan klarer AaB den europæiske belastning, og hvordan bygger man videre på en successæson? Det bliver spændende at følge i Aalborg, hvor Kent Nielsen kan fortsætte sit gode arbejde. AaB-truppen er stadig fremragende, og med de hjemvendte sønner Enevoldsen og Helenius er der endda også tilført en vis rutine. Det ligner en ny fin sæson i det nordjyske.
4. Esbjerg fB
I Vestjylland har man haft meget at være tilfreds med i flere år, og det ser ud til, at det fortsætter. Esbjerg fB har et fasttømret koncept, en god trup med den rette alder og en dygtig træner i bankmanden og talnørden Niels Frederiksen. Man kan dog tvivle på forsvaret efter Kian Hansens farvel – og hvem skal score målene, hvis Martin Pusic bliver skadet? Endelig viste Europa at være dyrt for Esbjerg sidste efterår – hvordan går det i år?
5. FC Midtjylland
Det er måske lavt sat, når FC Midtjylland har fået en ny pengemand i klubben, der har store ambitioner. Alligevel har jeg min tvivl om FC Midtjylland, for har klubben lagt bronzeskuffelsen bag sig? Og hvor motiveret er Erik Sviatchenko efter sit kiksede klubskifte? Endelig ser jeg en svækkelse på målmandsposten, men der kan stadig ske forskydninger i den midtjyske trup, der mindst kommer i top fem i kommende sæson.
6. Randers FC
Med salget af Ronnie Schwartz, er Randers svækket, men også i Kronjylland jagter man en angriber til at supplere Djiby Fall, der er langt fra fordums styrke. I Colin Todd har man en rutineret og engageret træner, der vel er klubbens største stjerne nu? Randers er svære at blive kloge på, for det kan sagtens blive bedre end en sjetteplads. Men også ringere.
7. OB
Det er måske optimistisk på OB's vegne at have fynboerne på en syvendeplads, for klubben kan vel havne et sted mellem nummer seks og nummer 11 afhængig af med- og modvind på cykelstien. Men konkurrenterne i bunden har en ringere trup end OB, der dog mangler en angriber. Jeg forudsætter, at sportsdirektør Hansen finder én, og så bør OB kunne være med i det brede midterfelt. Men højere når de ikke med en broget målmandsbesætning og nogle profiler, der kan være på vej væk. En god start mod Hobro og FC Vestsjælland er afgørende.
8. SønderjyskE
Cheftræner Lars Søndergaard har været i klubben i en årrække nu, så han borger for både kontinuitet, kvalitet og erfaring. SønderjyskE-truppen er stadig smal og uden de store profiler – og så kan man komme til at mangle Rubin Okoties mange mål. Men jeg skal ikke være den, der dømmer SønderjyskE ude af Superligaen!
9. FC Nordsjælland
Sikke en åreladning på ledelsesplan, FC Nordsjælland har været ude for! Kasper Hjulmand, Flemming Pedersen og Nicolai Stokholm har forladt klubben denne sommer, og det er en form for År 0 ude i Farum. Hvordan går det under den nye islandske træner? Og hvem træder i karakter som den store lederskikkelse på banen? Der er flere spørgsmål end svar i Farum før sæsonstarten.
10. Silkeborg IF
Mens Hobro har fået masser af omtale, har der været meget stille om Silkeborg, siden oprykningen kom i hus, men der er altså tale om vinderen af 1. division. Det er en klub, der har prøvet Superliga-livet før, og der er flere erfarne spillere med masser af ligakampe på cv'et. Defensiven er skrøbelig, men ellers ser det fornuftigt ud for Silkeborg, der dog formentlig vil danse omkring nedrykningsstregen det meste af sæsonen.
11. FC Vestsjælland
Hvordan går det uden Ove Pedersen til at styre butikken? Michael Hansen er som træner et ubeskrevet blad i Superliga-sammenhæng, og så har FC Vestsjælland sagt farvel til forsvarsgeneralen Lasse Nielsen. I det hele taget har jeg min tvivl om FC Vestsjælland-projektet, der ikke virker helt så driftigt som for bare et år siden. Det lugter af en nedrykning med en ringere trup end i sidste sæson.
12. Hobro IK
Min nordjyske svigerfamilie, der bor i Hobro, vil ikke være tilfreds, når de læser dette. Men forudsætningerne for en overlevelse er små i klubben, der skal træne om eftermiddagen, når gymnasieleverne er sendt hjem og køerne er malket. Hobro bliver et charmerende bekendtskab, og holdet skal nok skrabe point sammen, men en overlevelse synes umulig.
