Blog: Er fundamentet i Brøndby stærkt nok?
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Blog: Er fundamentet i Brøndby stærkt nok?

Der venter nogle afgørende uger og måneder i Brøndby, der på ni måneder er gået fra at være seriøs mesterskabskandidat til et usikkert midterhold med fare for at misse top seks.

Det er fascinerende og tankevækkende, hvor meget der kan ske på bare ni måneder i fodboldens verden.

Spoler vi tiden tilbage til 7. maj 2018, lå Brøndby nummer ét i Superligaen med et pointsnit på 2,39 og et forspring på tre point ned til FC Midtjylland efter 33 runder i landets bedste række. Det endte som bekendt ikke med et mesterskab, og nu er situationen anderledes alvorlig for klubben fra Vestegnen. Brøndby er aktuelt nummer fem i rækken, har hentet et pointsnit på 1,41 i denne sæson og kan i værste fald risikere at gå glip af top seks.

Det store fald fra tinderne må give anledning til flere spørgsmål internt i Brøndby, og det bliver interessant at se, om klubben kan rejse sig igen på kort og lang sigt. For det er påfaldende at se, hvor mange nøglemedarbejdere, der er forsvundet fra den succesrige sidste sæson. Frederik Rønnow, Christian Nørgaard og Teemu Pukkis afsked i sommer har efterladt huller, der ikke er blevet lukket på banen. Anfører Johan Larssons vinterfarvel må også kunne mærkes, da han om nogen definerede det nye Brøndbys succes. Og så er der selvfølgelig de to ledelsesmæssige ansigter på Brøndbys genrejsning: Sportsdirektør Troels Bech og Alexander Zorniger.

Der venter en enorm opgave for sportsdirektør Ebbe Sand, der både skal finde en ny permanent cheftræner og bygge en ny spillertrup, der kan spille Brøndby tilbage i den absolutte top. For det er farligt at afskrive denne sæson som et øjebliksbillede i kølvandet på de førnævnte farveller. Og derfor bør Brøndby stille sig selv spørgsmålet: Har kulturen i klubben været stærk nok? Har vi bygget et fundament, der kan leve videre trods store udskiftninger i trup og stab?

Når man har oplevet Brøndby i denne sæson, kan man godt have sin tvivl. Man så det også i Odense søndag aften, hvor holdet manglede killerinstinct i de afgørende situationer, og hvor man ikke havde noget modsvar, da man først kom bagud 0-2.

Brøndby-holdet har ikke været samme uovervindelige attitude som tidligere, der mangler lederskab på banen, og gennem sæsonen har Brøndby manglet dét, som ofte bliver omtalt som marginaler – men som ofte findes og vindes i hverdagen.

I en fodboldklub skal man helst konstant tage små skridt i den rigtige retning i hverdagen, men man sidder med en følelse af, at Brøndby i løbet af de sidste ni måneder har taget skridt i den forkerte retning.

Alexander Zorniger var en ubetinget succes i Brøndby, for det lykkedes ham at løfte klubben tilbage som seriøs mesterskabskandidat med en attraktiv og effektiv spillestil. Men spørgsmålet er, om fokusset på øjeblikkelig succes gik udover de langsigtede og bæredygtige projekter. Her tænker jeg ikke kun på brugen af danske og egenproducerede spillere, men mere på tanken om, at Brøndby også skal være et slagkraftigt hold om tre, fem og ti år. Zornigers fokus var primært at vinde her og nu. 

På den korte bane handler det for Brøndby om at sikre sig den forbandede top seks, men det kan blive svært nok med en hjemmekamp mod et sultent AaB-hold samt en udekamp i Horsens, hvor der måske huserer mesterskabsspøgelser og ubehagelige minder. Mere vigtigt er den lange bane, hvor Brøndby skal genopbygges, og hvor fundamentet skal stå sin prøve.

Brøndby skal med andre ord bevise, at denne sæson blot er en enlig svale, og man kan jo hente inspiration i – tør jeg skrive det – FC København, der jo også var gennem en vanskelig og dybt skuffende sæson sidste år. Her var der dog lyspunkter på den europæiske scene, og Ståle Solbakken kunne bygge et nyt stærkt hold op på baggrund af solide investeringer i spillertruppen samt den kultur, der er opbygget gennem mange år under nordmanden. Det er måske en smule søgt, og jeg er med på, at FC København har en anden og stærkere økonomi end Brøndby, og derfor har andre forudsætninger, Men jeg vil holde fast i, at FCK's genrejsning også handler om den kultur og de personligheder, der har båret klubbens DNA videre i modgangstid.

Kan Brøndby gøre det samme? Hvem skal føre kulturen videre i Brøndby, når de fleste af de vigtigste brikker fra succesårene er væk? Og er Brøndby-ledelsen villig til at foretage de nødvendige spillerinvesteringer, der kan løfte klubben tilbage til toppen?

Ebbe Sand, Martin Retov og de øvrige blågule klubfolk går nogle afgørende uger og måneder i vente.