Det danske fodboldlandshold har et stort, stort problem forud for den VM-slutrunde, der venter til sommer i Rusland. Og det problem kan måske ende med at blive forskellen på et tidligt og skuffende exit fra VM eller avancement fra gruppespillet, hvor Danmark møder Frankrig, Australien og Peru.
Ingen af de danske angribere laver mål, og mål skal man selvsagt bruge for at vinde fodboldkampe.
Meget er bundet op på Christian Eriksen, der fra midtbanen scorer mange mål, og vi har tidligere set, at Simon Kjær og Thomas Delaneys hoveder kan bruges til at støde kuglen i mål, men når Danmarks stjerne, Christian Eriksen, ikke har dagen - som man til dels så mod Panama i Brøndby torsdag aften - er der behov fra mål fra de spillere, der spiller tættest på modstanderens mål: De danske angribere.
Og danske mål har der sandt for dyden ikke været mange af i 2018.
Der har været så få mål, at Hareide reelt ikke har noget valg i forhold til sit problem. Han kan lige nu ikke gå ud at true med at sætte angribere af, for der er ikke nogen at sætte på!
Problemet, at de danske angribere ikke laver mål, har nemlig ikke anden løsning, end at Hareide krydser sine fingre for, at nogen eller helst nogle kommer i gang med at lave mål.
Og sker det, kræver det også, at Åge Hareide vedkender sig den gode form og tager den eller de med, der leverer på deres klubhold. Både med mål og godt spil. For lige nu fungerer det ikke for langt størstedelen af de danske offensivspillere, og det så man til dels også i landskampen mod Panama, hvor Nicolai Jørgensen misbrugte flere gode muligheder, hvor Nicklas Bendtner var for langsom til at afslutte en ellers lovende situation, og hvor Yussuf Poulsen igen gik målløs fra banen trods en friløber. Sisto scorede sit første landskampsmål, men formen de sidste par måneder har heller ikke været fantastisk for den tidligere FCM-stjerne.
Hareides endelige VM-valg på den position, der lige nu er Danmarks akilleshæl bliver helt vildt spændende. For landstræneren og de danske angribere er håbet, at han vælger de spillere, der kommer i god form. Også selv om de er 20 år og hedder Kasper Dolberg. Eller er 26 år og hedder Martin Braithwaite. Det hele handler ikke om rutine - det handler også om kvalitet og ikke mindst form. Og det sidste er en mangelvare lige nu.
SÅDAN GØR DE DANSKE ANGRIBERE DET LIGE NU
Nicolai Jørgensen, der var topscorer i Holland i sidste sæson og er Åge Hareides foretrukne på den forreste angriberplads, har lavet ét mål i 2018. Ét! Landskampen mod Panama var Jørgensens 13 kamp i 2018, og det er helt tydeligt, at han slet ikke er der, hvor han skal være. Afslutningerne på både landsholdet og i Feyenoord mangler kvalitet, og Jørgensen mangler selvtillid. I Feyenoord bliver han tilmed overskygget af legenden Robin van Persie, der er kommet ind og har stjålet showet i Rotterdam-klubben.
Andreas Cornelius var bænket i hele landskampen mod Chile, og i 10 kampe for Atalanta i 2018 er det blevet til bare en enkelt scoring. Den faldt den 6. januar i sejren på 2-1 ude over AS Roma. Selv om Andreas Cornelius spiller en del, er det bare noget andet at gå fra dansk fodbold til italiensk. Mål laver han ikke for tiden, og Åge Hareide må være noget bekymret over den stærke angribers målform - eller mangel på samme.
Yussuf Poulsen er både hurtig og stærk, men målfarlig er han fortsat ikke. Landskampen mod Panama var Poulsens 14. kamp i 2018, og han har stadig sin første scoring til gode. Det er et problem. Men dog et problem, der er mindre af, at han spiller på kanten. Alligevel kan man undre sig over, at der ikke kommer flere mål fra en mand med så klare spidskompetencer.
Pione Sisto er vel et eller andet sted midtbanespiller, men lad os bare tage ham med i regnskabet her, for han spiller venstre kant på landsholdet. Første landsholdsmål mod Panama, et flot et af slagsen. Og en god historie for Sisto, der har været lidt ude af startelleveren på klubholdet. I hvert fald på det seneste. Sisto har tidligere været fast mand og kan sagtens blive det igen på klubholdet, men lige nu ser Emre Mor ud til at være et mulehår foran.
Sisto har lavet tre mål i 2018 - godkendt for en kantspiller - men han har også haft et formdyk og har ikke scoret på klubholdet siden den 14. januar. Med landskampen har han spillet 13 gange i 2018.
Nicklas Bendtner er tilbage i varmen på det danske landshold, og han skal da ikke lide til last, at den norske liga kun lige er gået i gang. Landskampen var både årets tredje gældende kamp for "Lord", der spiller i Rosenborg i Norge, hvor de følger altså følger kalenderåret. Men det indtryk, Nicklas Bendtner efterhånden har efterladt på landsholdet, hvor han er vendt tilbage, er ikke noget, der får undertegnede op ad stolen.
Mod Rumænien fik han chancen fra start, og selv om han er god til at holde i bolden, nytter det ikke noget, at man på en friløber er for langsom i både tanke og handling til at få afsluttet. I øvrigt noget, han bekræftede i sine forholdsvis få minutter mod Panama. Godt nok blev han snydt for et straffespark, men i to momenter inden straffesparket, der aldrig blev begået, havde han muligheden for at afslutte og score. Det gjorde han bare ikke.
Og hvor meget tæller det i øvrigt at være en topscorertype i Norge? Christian Gytkjær var det samme og scorede bare to gange efterfølgende, da han røg til 2. Bundesliga-klubben 1860 München. Og hvad med Emiliano Marcondes, der scorede 17 gange i 19 Superliga-kampe i efteråret. Han venter nu - for at sige det mildt - på chancen i London-klubben Brentford fra Championship.
Martin Braithwaite er tilbage i rødt og hvidt - på landsholdet, that is, ikke i Middlesbrough - og han er tilbage i Frankrig. En lejeaftale med Bordeaux kom i januar i stand, og det har indtil videre kastet syv målløse kampe af sig. Ret skal være ret: Jeg ser ikke meget fransk fodbold, så jeg ved ikke, hvordan han gør det. Men mål, det laver han ikke. Dog skal han have kredit for en enkelt scoring i FA Cuppen for "Boro", inden han blev udlejet. Det var 6. januar - samme dag, som Cornelius sidst scorede. Totalen for 2018 lyder på 11 kampe og den ene scoring. I øvrigt mod Sunderland.
Viktor Fischer er vendt tilbage til dansk fodbold, og med returen er både spilletid og mål vendt tilbage. Lad os lige glæde os over det et øjeblik. For i en tid, hvor ingen af de danske angribere laver mål, er Fischer det tætteste, vi kommer på en målmaskine. Han har scoret fire gange i ni kampe siden årsskiftet.
Ganske pænt for en spiller, vi måske også skal stoppe med at kalde angriber. Hvis ikke under afvikling som angriber, spiller han i hvert fald positionen som venstre midtbane i FCK meget, meget ofte. I en 4-4-2. Så der er mange defensive forpligtelser, og han skal stå på linje med kæden, når modstanderen har bolden og sådan. Og i landsholdets 4-3-3 vil han i øvrigt være kant - den position, som Sisto spiller.
Kasper Dolberg er skadet og har endnu sin første kamp i 2018 til gode. Spørgsmålet er, hvor langt han er fra at vende tilbage på klubholdet Ajax? Derefter skal han tilbage i startopstillingen, score nogle mål og vise, at han fortjener en plads til VM. Det ligner en svær opgave. Dels er der stadig noget dysfunktionelt over Ajax-holdet, dels kommer den forreste angriber i Ajax ikke til at lave så mange mål, når begge kanter er bedst til at trække ind i banen og søge sin egen afslutning.
Åge Hareide siger, Dolberg har en chance for at være med i VM-truppen, men den chance er nok ikke stor. Dels satte Hareide Dolberg af i efteråret, hvor den unge angriber ledte efter sin form, dels har han stolet blindt på de rutinerede angribere, selv om deres folm også har været tvivlsom.
Dolberg er - set fra denne stol - bedre end de andre danske angribere, nåt han er bedst, desværre er det bare noget tid siden, vi har set den bedste udgave af Kasper Dolberg, og så vil landstræneren hellere de rutinerede spillere.
Marcus Ingvartsen har slet ikke været et tema på A-landsholdet, og skiftet til Genk har ikke bragt ham tættere på Hareides hold eller VM. Seks kampe er det blevet til for Genk siden årsskiftet - han har scoret to gange. Derudover scorede han i 5-0 sejren over Østrig med U21-landsholdet. De sidste fem ligakampe har han været på bænken eller ude af truppen for Genk.
Lasse Vibe er forsvundet fra radaren, siden han valgte at skifte England ud med store penge i Kina. Bare én af de første tre kampe i den kinesiske række har han spillet. I alt har 2018 budt på fire kampe - tre af dem for Brentford - og et enkelt mål.
