De danske VM-forhåbninger blev slukket fra 11-meter-pletten.
Landsholdet kunne ikke besejre Kroatien, og dermed er det kroaterne, der går videre til et møde med Rusland. En stor skam for Danmark, der ellers ville have historisk gode muligheder mod russerne, der godt nok er værtsnation, men som ikke er specielt gode, og som egentlig står meget godt til Danmark.
Men sådan gik det ikke.
Nu kan de danske spillere gå på en lille ferie, inden der venter en ny sæson på de respektive klubhold. I efteråret er der Nations League, så vi har set på, hvad Hareide kan tage med fra slutrunden - fem positive ting og fem negative ting.
POSITIVT
1. Danmarks defensiv var stærk
Den danske defensiv fungerede godt under VM. Kun én gang måtte Kasper Schmeichel pille bolden ud af nettet på forsøg, der ikke var fra straffesparkspletten. Målmanden viste, at han i en alder af 31 år stadig er under udvikling og stadig ikke har ramt sit loft. Det samme kan man sige om kaptajn Simon Kjær, der spillede et fremragende VM. Også brikkerne rundt om gjorde det hæderligt.
2. Den pragmatiske tilgang fungerede resultatmæssigt
Det var ikke specielt underholdende, men det var effektivt, og på det punkt sejrede Åge Hareide. Danmark nåede ottendedelsfinalen med en nulløsning mod Frankrig, og dermed gik landsholdet videre fra et gruppespil for første gang siden 2004. Danmark tabte i øvrigt ikke en eneste kamp i ordinær tid under VM.
3. Unge spillere fik erfaring
Det handler ikke om at give unge spillere erfaring til en slutrunde, men det er en bonus, når det lader sig gøre. Andreas Christensen fik masser af spilletid i slutrunden og er efterhånden allerede en erfaren herre, og også Kasper Dolberg snuste til slutrunden og fik små 15 minutter mod Frankrig. Også Viktor Fischer kom ind i den kamp. Lukas Lerager, der bliver 25 år om en måned, fik også et kort indhop mod Frankrig, og så var der masser af spilletid til Pione Sisto og Yussuf Poulsen under hele slutrunden.
4. Danmark har stor styrke ved dødbolde
Hjørnespark, frispark og indkast. Danmark kan true på mange leder og kanter, og det er trods alt effektivt at optimere sine muligheder for at vinde. Mod Kroatien scorede Danmark efter et indkast, mens det danske hold også tidligere - dog ikke i denne slutrunde - har lavet mål direkte på frispark eller efter dødbolde slået ind i feltet.
5. Der er optimisme at tage med videre
Det kan godt være, det endte med et ærgerligt exit, men der er alligevel noget at bygge på. Schmeichel og Kjær er to stærke spillere i defensiven, og på den centrale midtbane har Christian Eriksen stadig utrolig stor betydning. Det blev aldrig Tottenham-spillerens slutrunde, men han er en spiller, der skal bygges op om. Også en spiller som Pione Sisto kommer til at vokse af den her slutrunde.
NEGATIVT
1. Det blev spillet mere for at undgå end at opnå
Man skal spille til sine styrker, og Åge Hareide er en pragmatisk træner. Det vidste vi. Men alligevel sidder man med fornemmelsen af, at Åge Hareide og Danmark spillede mere for at undgå at tabe end at vinde. I fire VM-kampe blev ingen af dem tabt i ordinær tid - til gengæld blev bare en enkelt af de fire vundet. Først i opgøret mod Kroatien havde man fornemmelsen af et dansk hold, der for alvor søgte modstanderens mål.
2. Åge Hareide gav for lang snor til visse spillere
Det er en svær balancegang at være fodboldtræner - på den ene side søger man hele tiden at optimere sit hold, på den anden side vil man gerne undgå, at det mister momentum. Danmark gik ind til VM-slutrunden uden nederlag i mange kampe i streg, og det satte også sit spor på holdet.
For eksempel savnede Danmark en venstrebenet venstre back - det blev i perioder for meget det samme, når Stryger Larsen kom med frem og trak ind i banen. Først mod Kroatien kom Jonas Knudsen ind. Også længere fremme på banen var Pione Sisto sikker i startopstillingen frem til opgøret mod Kroatien, selv om hans form og spil var under niveau. Da Åge Hareide endelig foretog udskiftningerne, blev det danske spil også lidt bedre - spcielt i anden halvleg mod Kroatien.
Men skal ret være ret, må man også kritisere, at der for sent blev foretaget justeringer. Nogle spillere ramte ikke VM-formen.
3. Der er problemer i angrebet
Den her del kunne lige så vel høre til punkt to, for Åge Hareide stod alt for klippefast på sine angribere, og dermed gav han for lang snor til visse spillere. Hvorfor fik Viktor Fischer, der spillede et fremragende forår for FCK, ikke flere chancer på venstrekanten i stedet for Sisto? Hvorfor blev en tydeligt selvtillidsforladt Nicolai Jørgensen ved med at spille i det danske angreb, når han ikke var i nærheden af at komme på tavlen eller score mål? Specielt med en målscorer som Kasper Dolberg siddende uden for.
Det var kun Braithwaite, der reelt fik chancen af de danskere, der startede på bænken i første kamp, og han kom ind med det formål at løbe og true dybt i banen. På højrekanten var det enten Braitwaite eller en hårdtkæmpende Yussuf Poulsen, og som forreste angriber var det Nicolai Jørgensen eller en bravtkæmpende og forholdsvis velspillende Andreas Cornelius, der spillede. Sidstnævnte var dog aldrig tæt på at score og har i øvrigt ikke scoret siden den 6. januar.
Nu er en angribers eneste formål ikke at score, men den bekymring, mange havde før turneringen i forhold til de manglende angribermål for Danmark, viste sig at holde stik, og desværre gjorde landstræneren herfra set ikke nok for at ændre det billede.
Det danske spil er godt nok ikke bygget op på, at der kun skal scores mål fra frontløberen, men det er alligevel vildt, at Danmark blot fik et enkelt mål fra en af de forreste tre - det kom fra Yussuf Poulsen i kamp et.
4. Det bliver en udfordring at erstatte William Kvist
Han er ikke alles kop te, men han var en erfaren og vigtig spiller for landsholdet, William Kvist. FCK-spilleren var dygtig til at dække af, så Christian Eriksen kunne frigøres offensivt, men nu bliver der en opgave med at erstatte Kvist.
Er det Schöne, der skal spille den? Ajax-danskeren har ikke nær så stærke kvaliteter defensivt som Kvist, og hverken Pierre-Emile Højbjerg eller Christian Nørgaard kom med til slutrunden. Sidstnævnte har slet ingen erfaring med A-landsholdsfodbold, så det kan blive en svær tid for Danmarks kommende 6'er.
Andreas Christensen spillede sig heller ikke på som 6'er og er bedst i det centrale forsvar.
5. Danmark spillede ikke 90 gode minutter og manglede den skelsættende sejr
Peru var uheldige med ikke at få noget ud af opgøret mod Danmark. Mod Australien var Danmark fremragende de første 20 minutter, men overlod efterfølgende alt initiativet til "Socceroos" og spillede uafgjort. Mod Frankrig var det en kamp, hvor ingen af de to hold havde behov for at vinde.
Først mod Kroatien fik man et glimt af, hvad det danske landshold kunne, når det foldede sig ud og spillede, men det var desværre kun i anden halvleg af opgøret mod Kroatien, det skete. Det var ellers rigtigt godt. Det var en fornemmelse af, at Danmark var ved at skabe noget stort. Og dermed fik vi et glimt af, hvad det måske kunne være blevet til. Det er det, der nager lige nu. Der var mere i vente.
Men det er også det, der betyder, at Danmarks VM hverken her i Danmark nok aldrig kommer til at blive et stort nedslag i dansk fodboldhistorie.
Danmark havde ved dette VM ingen 3-0 sejr over Mexico til at sende os videre. Vi overraskede ikke tyskerne i sidste gruppekamp, og vi slog ikke Argentina ud af ottendedelsfinalen. Vi slog ikke Spanien efter straffesparkskonkurrence. Tværtimod tabte vi, da vi stod i vores egen straffesparkskonkurrence mod Kroatien.
Nuvel var vi tæt på, og stemingen har været god på det her forholdsvis unge landshold, men der manglede den skelsættende sejr. Sejre, vi fik i 1986, 1992, 1998 og i 2002. Sejre, der betød, at det danske landshold ikke bare skrev sig ind i bevidsheden hos danskerne og skabte den store fællesskabsfølelse, men også skrev sig i historiebøgerne og blev et fodboldlandshold, som fremtidens danske landshold skulle og skal måles op imod. Så langt nåede dette landshold ikke.
Det er en skam, for der var god stemning omkring holdet, men det kan være, det kommet om to eller fire år, når der er nye slutrunder.
