Det bliver sådan lidt af hvert denne gang.
Lad mig starte med at slå fast, at IFAB havde deres årlige møde sidste lørdag (det er her, hvor årets lovændringer bliver fastlagt), og selv om vi kun kender pressemeddelelsen, ser det ikke ud til, at verden vælter.
Relativt små ændringer – med det forbehold, at pressemeddelelser har snydt os en del gange før. Ikke mindst, når de dukker op i danske medier. Man har et møde. En pressemedarbejder laver en pressemeddelelse (og vedkommende er ikke nødvendigvis stiv i de finere nuancer i fodboldloven). Den tager så sikkert en tur igennem Google Translate og lander i de danske medier. Det bliver det ikke nødvendigvis bedre af.
I lovgruppen er vi frygtelig kedelige, for vi vil have et officielt ændringscirkulære, som vi kan begynde at arbejde på. Derfor kommer vi heller ikke bragende ud med nyheder, før vi har dem. Der er ikke noget værre end at have publiceret noget, som så efterfølgende skal modificeres. Af samme grund melder vi først ud, når vi har noget håndfast. Af samme grund bedes man holde saltkrukken inden for rækkevidde, så man kan snuppe et par gram, hvis noget dukker op i medierne.
Der er i hvert fald et par punkter i pressemeddelelsen, som kræver noget lovmæssig uddybning – men det er jo fair nok, for det er forskellige målgruppper, som man kører efter. Vi har bare det problem, at vores skal være noget nær nagelfast, eftersom det er det regelsæt, som alle turneringer kører efter.
Ellers har ugen jo budt på lidt af hvert, for nu at sige det mildt. Hands er altid et varmt emne, og det er ikke nævnt med et ord i IFABs pressemeddelelse. Men lad os se, hvad selve cirkulæret siger. Der kan sagtens være tilføjet nogle supplerende fortolkninger, som den almindelige læser af pressemeddelelsen vil være ligeglad med. Men der var unægtelig nogle situationer i den forgangne weekend, som man godt kunne bruge tid på.
Nogle har skrevet til mig og spurgt, hvorfor vi ikke bare kan vende tilbage til de gode gamle dage, hvor det var et spørgsmål om forsætligt (med vilje) eller ej.
Det er bare ikke så simpelt. Selv i gamle dage har ’forsætligt’ haft en særlig fortolkning omkring hands. Det dækker nemlig også reflekshandlinger (lad endelig være med at diskutere med en læge, om en reflekshandling kan betragtes som ’med vilje’. Det kommer der ikke noget godt ud af). Og det dækker også de tilfælde, hvor en spiller løber en risiko ved at gøre sig højere eller bredere, end man skulle forvente. Så verden har aldrig været sort eller hvid, lige så lidt som den er det nu.
Men guderne skal vide, at det ikke er blevet lettere med de seneste års justeringer – og jeg kan sagtens forstå frustrationerne rundt omkring. Jeg sidder også og skærer tænder fra tid til anden, og ikke mindst er det jo en uriaspost for dommerne. Det er dem, der får tævene, men de skal jo bare følge de regler, der ligger. Så kan man mene, at reglerne er forkerte, men det er jo en helt anden adresse, som man skal brokke sig til.
Til august mødes vi i Nordisk Lovgruppe, og her kommer vi uden tvivl for 117. gang til at diskutere et hav af hands-eksempler. Og forhåbentlig nå frem til en fællles henvendelse til IFAB om at få simplificeret det her. Dermed ingen garanti for, at det også faktisk sker, men vores eneste mulighed er at arbejde i baggrunden og prøve at plante nogle frø hos dem, der er noget ved musikken.
Bailey Peacock-Farrell fra AGF måtte lade sig udskifte med en hjernerystelse, en brækket næse samt en stor flænge i hovedbunden efter et sammenstød med Bashkim Kadrii i søndagens opgør i Aarhus mellem AGF og OB. Foto: IMAGO
Ellers vil jeg for én gangs skyld fravige princippet om ikke at kommentere på helt aktuelle kampe. En af fordelene ved den nye fleksible deadline på grund af publicering af nettet er, at jeg har lidt mere slip, så alle nødvendige rapporter og dokumenter kan være kommet ind. Som skrevet før, så kunne det jo være yndigt, hvis jeg hjemme fra de bløde stole var nået til en anden opfattelse, end vores folk på stadion, som har haft både VAR-optagelser og alt muligt andet til rådighed.
Men her er kysten klar. Det handler om situationen mellem AGF og OB, hvor der er et sammenstød mellem Bashkim Kadrii og AGFs målmand Peacock-Farrell. Der har været ufattelig mange skråsikre meninger, om dette burde være gult eller rødt kort til Kadrii. Der bliver givet gult.
Vi taler om en løs bold, som jagtes af Kadrii. Peacock-Farrell kommer ud og vil sikre sig bolden, så vi har to spillere i modsatrettede bevægelser. Kadrii går voldsomt og hensynsløst ind i mødet mellem de to, så hans knæ rammer den liggende målmand, som kommer slemt til skade. Men hvad sker der egentlig? Bolden bliver spillet til siden, og vi har to spillere, som begge glider. Nu kan man jo ikke bare standse sin krops bevægelser, når først man er i omdrejninger, og slet ikke på sådan en bane.
Ingen jordisk tvivl om, at der er frispark til målmanden – men gult eller rødt til Kadrii? Skal det være rødt, er det op til dommerens vurdering, om aktionen går direkte på modspilleren. Kadrii kommer hensynsløst ind i sit forsøg på at erobre bolden – men målmanden kommer også glidende ud på en måde, så sammenstødet er uundgåeligt.
Kadrii forsøger faktisk at trække sig og bevæger sine ben væk fra målmanden. Derfor er jeg afgjort mest til gult. Havde dommeren nu givet rødt, havde vi også overlevet det – og VAR ville ikke have skullet intervenere, fordi det ikke er en klar og åbenlys dommerfejl.
Det er uhyre vigtigt i sådanne situationer at se på, hvad der faktisk skete – og ikke hvad resultatet var. Men hvordan man kom frem til resultatet. Skaden er voldsom, men målmanden er selv delvis part i det med den måde, som han kommer ud på. Dybest set gør begge parter jo bare det, som de er blevet trænet i.
Ellers har ugen budt på de sædvanlige trænerprotester i det store udland. Nottingham Forest tager nok prisen i deres opgør mod Liverpool. Slutningen er kaotisk og ikke køn – muligvis endda en regulær dommerfejl, da bolden skal falde – men brokkeriet over, at det sker efter at den annoncerede tillægstid er udløbet, er svær at tage helt alvorligt.
Lad mig minde om, at den viste tillægstid betyder mindst det tal, som står på tavlen. Der kan sagtens støde mere til. De fleste stadionspeakere herhjemme har faktisk også lært at inddrage det lille ord ’mindst’, når de annoncerer tillægstiden for publikum.
En spændende uge – og det bliver sikkert ikke mindre spændende i den kommende tid. Det er et helt vildt ræs i toppen af Superligaen. Men husk nu også, at uanset hvad er solsorten begyndt at fløjte – og der er kun tre uger, til der står sommertid på programmet. Det skal nok blive forår, uanset hvilket hold man holder med.
Skriv til Jan Carlsen på Carlsen@tipsbladet.dk.
