I aften går det løs, når et fyldt Parken skal levere endnu en magisk europæisk aften, som der efterhånden har været så mange af i FCK's historie. Jeg var selv med i 2006, da Marcus Allbäcks skæve forsøg sikrede os en sejr 1-0-sejr over Manchester United. Lad da bare det svendestykke blive gentaget her 17 år senere.
Kampen i 2006 trækker tråde til denne klumme, for jeg har sat mig selv på den usympatiske opgave at udvælge et FC Københavns Champions League All Star-hold, og der er bare spillere fra dengang, som jeg ikke kan komme udenom. Men inden vi kommer så langt, så lad mig slå fast: hold kæft, der er mange, som kan byde sig til! Derfor vil der helt sikkert være nogle, der sidder og tænkter: "han er helt væk, ham der.". Men jeg smækker røven i klaskehøjde og udpeger mit All Star-hold i en 4-4-2 selvfølgelig, for det har man altid spillet med i FCK indtil det nuværende hold...
Men lad os da bare tage den fra en ende af:
Målmand: Kamil Grabara (2021-nu)
Jeg har valgt at gå med Grabara på kassen skarpt efterfulgt af mig selv. Havde du spurgt mig for 15 år siden, havde jeg sagt mig selv med det samme! Han er nået op på et rigtig højt niveau, selv om han ikke er særlig gammel. Jeg var selv en del ældre, vel nok 28 på det tidspunkt, jeg spillede Champions League, og hans potentiale er større end det, jeg havde. Jeg havde nogle kvaliteter, han ikke besidder. Jeg var nok mere en leder på banen og var mere verbal og kommunikativ. Mit spil med fødderne var også bedre, men Grabaras redningsspil er det bedste gennem tiden i FC. Han får en rigtig stor karriere.
Højre back: Lars Jacobsen (2004-2007 + 2011-2014)
Jeg spillede med 'Landsholds-Lars' i Champions League i 2006, og han havde jo en fantastisk fod. Han havde et helt specielt samarbejde med Michael Gravgaard og Brede Hangeland på dødbolde, især på hjørnespark, hvor hans evne til at finde 'Air Force One' Michael Gravgaard var helt vild.
Midtstopperne: Michael Gravgaard (2005-2008) & Mathias 'Zanka' Jørgensen (2007-2012 + 2014-2017 + 2020-2021)
Dén er svær, den her! Jeg er nødt til at have Gravgaard på. Vi kom sammen til FCK, og han var en kæmpe del af al den succes, vi havde. Hans vinderattitude var outstanding, og han havde en helt speciel evne til at steppe op i de største kampe.
'Zanka' begyndte at komme ind omkring holdet i de efterfølgende år, og han er for mig en rigtig FCK'er. Jeg kan tydeligt huske hans europæiske debut, for der så jeg hurtigt, at ham her, han har noget specielt. Hans attitude var allerede dengang sindssygt fed. Jeg kan huske, at Gravgaard fik rødt kort, og så kom 'Zanka' på banen. Den første tackling, han har, smadrer han bare ind i og flækker sin benskinne. Ingen piv, han rejste sig op og spillede videre. Det var sådan noget, man lagde mærke til.
Venstre back: Oscar Wendt (2006-2011)
Der har godt nok været mange dygtige svenske backs derude, men Wendt skiller sig mest ud. Han var både med i gruppespillet i 06 og i 10, og han havde det hele. Godt drive med bolden, en god fod, hurtig og nærkampsstærk. Ham og Grønkjær spredte jo skræk og rædsel ude i den side.
Centrale midtbane: Tobias Linderoth (2004-2007) & Thomas Delaney (2009-2017)
De to er i mine øjne rigtige FCK-kaptajner. De udstrålede alt det, en FCK-anfører skal indeholde: de var begge nogle krigere, som også kunne noget på bolden! Linderoth sprang ikke i øjnene som den bedste boldspiller, men han sparkede alligevel vores dødbolde, og så var han benhård. Hvis ikke det kørte for holdet, kunne han sparke en modstander ned, tage et gult kort og råbe "nu kommer I krafteddeme i gang!" til os. Han var den gamle type, man ikke ser så meget mere.
Delaney var omvendt mere målfarlig, og han er i manges øjne nok den største anfører i klubbens historie. Han var ganske ung, da han kom frem i FCK, dengang jeg var der, og hans udvikling var fantastisk. Hans betydning for 2016-holdet er jo voldsom.
Kantspillere: Jesper Grønkjær (2006-2011) & Atiba Hutchinson (2006-2010)
På venstre er der ingen tvivl... Grønkjær er den bedste kant, der har været i FCK's historie. Punktum. Jeg har aldrig set nogen højrebacks være så rundtossede, som de var, efter de havde spillet mod Grønkjær i den første sæson. Hans impact var helt vild. I Europa og i Champions League blev han så brugt på toppen, fordi Ståle ville spille med en masse fysik, men også det kunne han - selv om han var bedst i siden.
Atiba var bare fantastisk, og hans udvikling siden siger meget om, hvor meget kvalitet han rummer. Han var jo en tyndbenet spiller, som kunne løbe solen sort - han var overalt! Han sagde godt nok ikke så meget på banen, så så det er sjovt at se, hvordan han udviklede sig til at blive anfører i Tyrkiet. Han var ekstraordinær.
Angribere: Dame N'Doye (2009-2012 + 2018-2020) & Marcus Allbäck (2005-2008)
Dame N'Doye var indbegrebet af en FCK-spiller, og han er den bedste angriber i klubbens historie. Både da jeg spillede med ham, men også efterfølgende var han jo det, som man forbinder med en ægte FCK-angriber. En stor stærk nier, som man ikke ser på holdet i dag, når 'Corner' er ude. Meget er sagt om 'Damen', så lad os bare hoppe videre til hans makker...
Marcus Allbäck napper pladsen, akkurat foran Andreas Cornelius fra 2016-holdet. Svenskeren var en mundfuld og en rigtig leder, som gik forrest. Apropos Manchester United, så var det i et fyldt Parken, når de store modstandere kom på besøg, at han var bedst. Selv om han siger, at han ramte den godt mod United, så var det vel et af de værste kludemål længe. Men han stod der, og han var en sand topangriber. Så går det nok, at han ikke lige var den bedste mod AC Horsens på udebane ugen efter...
Det er altså kun Kamil Grabara fra det nuværende FCK-hold, som klemmer sig med på mit All Star-hold. Jeg er dog nødt til at lave nogle honorable mentions, for opgaven har stort set været umulig.
Brede Hangeland, Olof Mellberg, Ragnar Sigurdsson og Denis Vavro har været unikke i midterforsvaret. Zdenek Pospech kunne lige så godt have taget pladsen i stedet for Lars Jacobsen. William Kvist må man absolut ikke glemme på den centrale midtbane!
Martin Vingaard, Rasmus Falk, før han blev central midtbane, og Viktor Claesson byder sig til på kanterne, og så er Andreas Cornelius i 2016-udgaven meget tæt på at vippe Allbäck af tronen.
Der skal altså en del af at bryde ind på det her hold, men hvis københavnerne i dag leverer mod United, så vil jeg da ikke afvise, at der kan laves om på det i fremtiden.
Fotos: Getty Images
