Randers er gået på landskampspause uden nederlag i de seneste seks Superliga-kampe. I sig selv et fint udgangspunkt, særligt når det tages i betragtning, at modstanderne bl.a. har været AGF, FCM, FCN og BIF. Det er dog blot blevet til en sejr i disse seks kampe (hjemmekampen mod AaB).
Det, der nager, er, at RFC undervejs i alle kampene har været foran, men ikke formået at ”lukke kampen” med yderligere scoringer. Desværre hører det også med i det samlede regnestykke, at hjemmekampene mod SIF, SJE og senest LBK kun gav ét point – ét point i alt! Det er naturligvis ikke godt nok.
Som nævnt i et tidligere indlæg har sæsonens hidtil største RFC-skuffelse utvivlsomt været det tåbelige nederlag, til 3. divisionsholdet Brabrand i 3. runde af Oddset Pokalen.
Et nederlag der, synes jeg, gav et hak i tuden på det sportslige setup i RFC. Meget var derfor på spil for RFC i den efterfølgende SL-kamp ude mod lokalrivalerne fra AGF. Med resultatet 2-2 og et par fine scoringer var det egentlig en godkendt præstation. Et lille plaster på såret, om man vil.
De mange tabte point, særligt på hjemmebane, trækker ned i det samlede indtryk af, hvordan første halvdel af grundspillet er blevet afviklet af Rasmus Bertelsen og co.
Henrik KraghRanders FC-fan
Der har i perioder været gode tendenser i RFCs spil og i andre perioder det stik modsatte. Dette kan i en vis udstrækning tilskrives, at dette RFC-hold fortsat er meget nyt, og at der derfor fortsat mangler nogle relationelle færdigheder (automatismer i spillet, som Morten Olsen ville sige). I andre tilfælde kan der måske sættes spørgsmålstegn ved den måde, Bertelsen og det øvrige trænerteam har forsøgt - eller forpasset - muligheden for at påvirke udviklingen i kampenes forløb.
Sæsonens overraskelse:
Simen Nordli – måske er det ikke en decideret overraskelse, for der har været tilløb til det tidligere. Men det har betydet meget for det offensive output, at Simen tilsyneladende kan tage sit udgangspunkt lidt højere oppe på banen, og at han kan veksle position med bl.a. Greve. Scoringen direkte på frispark hjemme mod AaB er allerede topkandidat til årets mål på Cepheus Park.
Simen Nordli (tv) i en krammer med John Björkengren. Foto: Alamy
Sæsonens skuffelse:
Det er svært at pege en enkelt spiller ud. Næsten alle har præsteret godt/ok, men har på skift i enkelte afgørende situationer lavet markante fejl (Danhos dumme røde kort ude mod FCK, Kopplins manglende indgreb ved Tverskovs udligning dybt i overtiden i Farum, Dammers' ærgerlige straffespark hjemme mod FCM osv.). Jeg vil i stedet fremhæve den manglende evne til at sikre tre point, som den store skuffelse i de første 11 SL kampe.
De mange tabte point, særligt på hjemmebane, trækker ned i det samlede indtryk af, hvordan første halvdel af grundspillet er blevet afviklet af Rasmus Bertelsen og co.
Under alle omstændigheder har vi i perioder fået en lækker smagsprøve på, hvad det kan blive til, og i andre perioder er der bestemt plads til forbedringer.
Konklusionen må være:
3 bolde (Godkendt præstation) med pil nedad!
Tipsbladets karakterskala er fra 0 til seks bolde, hvor seks er det bedste.
