Siden runde et har vi været under stregen. Siden runde et har vi haft fem kampe, hvor vi med sejr kunne komme over stregen. To uafgjorte, tre nederlag. Fire af dem har været på hjemmebane foran mange tilskuere.
Fredag sker det for sjette gang, en historie vi har hørt før. Det er bare, som om spillerne ikke er til stede, når muligheden byder sig.
Hvidovre-kampen var et ekstremt og jammerligt lavpunkt. Den defensiv, som har holdt os i live, fejlede stort og offensiven var som altid ikke-eksisterende.
Her kan man tilføje den klassiske: Det er fint at tabe, når man har gjort alt, hvad man kunne. Men det vil også sige, at når man gør det på en måde, hvor man er blottet for fight og ligner nogle, der ikke gider, så er det ikke fint.
Det giver ikke mening at panikke og fyre Ivan Prelec på nuværende tidspunkt. Selvom jeg tror, at de fleste VB-fans efterhånden har mistet tilliden.
Jeg mener dog, at der er grund til at kigge på hele trænerstaben efter sæsonen. Vi skal have én, der kan sætte holdet bedre op offensivt. Om det så skal være i stedet for Prelec eller som en tilføjelse, det må være op til vurdering. Prelec har kvaliteter, men ikke lige der.
Så køber jeg ikke det med, at der har været manglende kontinuitet på de forreste pladser grundet skader, spillere der flopper osv. Problemet er også bag dem.
Det virker hovedløst, og der virker til, at ingen spillere har lyst til at have bolden. Vi skal i hvert fald være glade for, at både Lyngby og OB også fumler rundt. Men hold nu op, hvor jeg frygter, at det bliver det samme, vi får at se i Lyngby.
Skulle nedrykning blive en realitet, er det meldt ud, at vi starter forfra. Jeg håber, vi så kan pakke den måde, vi for tiden spiller fodbold, væk.
For nu er der ikke andet at gøre end at bede til fodboldguderne og håbe, de også kan se, at vi i Vejle har brug for succes. Det er trods alt sjovere at tage på udebaneture til Parken eller Aarhus end til halvtomme stadions som i Kolding eller Horsens.
