Vi taler for lidt om Nørgaards sygemelding og Rajtorals selvmord
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Generelle

Vi taler for lidt om Nørgaards sygemelding og Rajtorals selvmord

Blog: Fodbolden bliver ved med at overse spillernes mentale helbred, selv om undersøgelse på undersøgelse viser, at der er udbredte problemer.

- Til sidst vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg selv mente, og så gravede jeg mig ned, og så fik jeg sådan en… Jeg ved ikke, om man kan kalde det en depression; jeg tror, man måske træder nogle over fødderne, hvis man kalder det det, men det er i hvert fald det tætteste, jeg kan knytte det på.

Op til Brøndby IF’s kamp mod FC Nordsjælland søndag eftermiddag bragte Eurosport et længere interview med Christian Nørgaard, der fortalte om dengang, han efter eget udsagn måtte trække stikket og ikke kunne passe sit arbejde. Nørgaard betegner det selv som en sygemelding på et par uger, da han i begyndelsen af sidste sæson fik fri af Brøndby. Se hele indslaget i videoen i toppen af artiklen.

Samme dag, som Nørgaard-indslaget blev sendt, fandt tyrkisk politi den tjekkiske fodboldspiller Frantisek Rajtoral død i sit hjem. I en alder af 31 havde backen hængt sig selv. 

Det andet eksempel er meget voldsommere i sin konsekvens end det første, men begge er med til at sætte fokus på et problem, der i årevis har hersket i fodboldverdenen, men som vi kun taler om, når nogle fortæller deres egne historie, eller noget tragisk sker.

Den internationale spillerforening, FIFPro, har flere gange offentliggjort undersøgelser foretaget blandt sine medlemmer, der slår fast, at mentale problemer efter alt at dømme er mere fremtrædende blandt fodboldspillere end den gennemsnitlige befolkning. I oktober 2016 viste den seneste undersøgelse, at blandt de adspurgte oplevede:

37 procent symptomer på angst eller depression,
14 procent et alkoholforbrug, der havde negativ betydning og
19 procent søvnbesvær.

Året før oplevede 38 procent symptomer på angst eller depression. Ifølge ESPN var samme tal mellem 13 og 17 procent i befolkningen som helhed.

Det er med andre ord ikke noget nyt fænomen, at fodboldspilleres mentale helbred er udsat. Det er heller ikke noget, der begrænser sig til vidst omtalte eksempler som Nicklas Helenius, der selv fortalte om sin depression, eller Robert Enke, der valgte den sidste udvej ud af sit mentale mørke. (Bogen ”Et alt for kort liv” om Enke kan varmt anbefales, hvis man vil være klogere på, hvad det vil sige at leve med en depression.)

Helenius modtog i 2015 Men’s Health Prisen for at tale så åbent om sine problemer, som han har gjort, men mentale udfordringer er stadig tabu i fodboldverdenen. Det slog Helenius selv fast, da jeg spurgt til det i forbindelse med et interview i Tipsbladet i efteråret. Dengang kaldte han emnet ”stort og undervurderet”.

- Jeg tror også, at man selv skal åbne for det. Det er der nok ikke nok, der gør, nej, sagde han.

Der er givetvis dem, der vil sige, at fodboldspillere er forkælede med deres fede lønninger, attraktive jobs og heltestatus, men som Helenius så fint satte ord på, er det i bedste fald et unuanceret indtryk af livet som professionel sportsmand.

- Folk tror bare, at det er liv og glade dage. Gu er det ej. Man er under pres hver weekend, man spiller for at komme på holdet hver eneste dag til træning, man bliver hurtigt hugget ned i pressen, sagde han.

- Man skal lære at lukke af og fokusere på de ting, man kan bruge, og lytte til de mennesker, man kan stole på. Det er det, der er meget vigtigt, synes jeg. Prøv at forestille dig, hvordan det er at være under det pres.

Løsningen er næppe enkel og lige til, men man kan håbe, at emnet får det fokus, det fortjener, så flere tager skridtet og får hjælp som Nørgaard og Helenius, og færre ender som Rajtoral og Enke.