JETZT GEHT’S LOS! Slut med prøverne - nu venter EM-eksamen…
Forhåbentlig har Kasper Hjulmand fået de svar, han har søgt - og under alle omstændigheder, så må tanken med selvtillid være blevet fyldt godt op efter de to sejre over Sverige og Norge.
Ikke mindst fordi, at begge sejre kom hjem efter opløftende, aggressivt og positiv fodbold.
Derfor er EM-optimismen, der ellers var noget i kulkælderen inden disse to testkampe, blomstret voldsomt op. Ja, nu kan vi da tillade os at have pæne forventninger til det danske landshold.
Med andre ord, så tager landsholdet afsted på en høj tone, hvilket er voldsomt fedt.
SKAL VI STARTE i den sure ende, så viste Simon Kjærs indhop med al tydeligt, at han står langt nede på listen over duelige midterforsvarer på det danske landshold. Han så ikke godt ud ved Erling Haalands flotte scoring - og leverede en stor fejl i minutterne senere.
Der bør ikke være tvivl om, at Andreas Christensen, Joachim Andersen og Jannik Vestergaard alle tre er et godt stykke foran Simon Kjær, ja måske også Rasmus Nissen Kristensen - og så er det lige gyldigt om vi taler om to eller tre midterforsvarere.
Der er næppe tvivl om, at Danmarks modstandere håber, at Kjær bliver valgt som starter, men det bør han bestemt ikke være - og han må nøjes med at være kaptajnen udenfor banen. Kasper Hjulmands forlængede arm i truppen - og når man hørte Kjær efter kampen, så lød det da også som om, at han har accepteret den position.
Så kan andre spillere selvfølgelig undre sig over, at en af de dyrebare EM-pladser bliver givet til en mand, der skal agere hyggeonkel, indpisker og pædagog, men ro på. Turneirngen kan være lang - og man kan jo ikke afvise, at han kan nå i nogenlunde kampform, selvom der ikke er meget, der tyder på det.
NÅ, LAD OS så få et større smil på, for testkampenes store åbenbaring er selvfølgelig Morten Hjulmand. Som midtbanemakker til Pierre Emile Højbjerg, så står Danmark med en midtbaneduo med power som en hel vindmøllepark. Fysik, involvering, men også med et godt blik for holdets balance og medspillernes positioner.
Læg så oven i, at Pierre Emile Højbjerg er ved at blive en rigtig goalgetter, der kommer i de rigtige positioner. Vanvittigt vigtigt - og også at han udstråler masser af overskud og spilleglæde.
Selvfølgelig er Morten Hjulmand i skarp konkurrence med Thomas Delaney om pladsen, men den bør Hjulmand vinde på kampform - og så skal Pierre Emile Højbjerg og Morten Hjulmand have Eriksen som makker på midtbanen.
TIL GENGÆLD, SÅ overbeviste omdiskuterede Mikkel Damsgaard ikke kritikerne om, at han skal starte inde. Fin begyndelse på kampen, men fik aldrig rigtig så farlig som man kunne håbe og forvente.
Det samme med Andreas Skov Olsen, der ellers gik i fint samarbejde med Alexander Bah og også virkede veloplagt i den første del af kampen. Så kantprojektet var ikke uden besværligheder, så buddet herfra er, at Hjulmand går tilbage til Rasmus Højlund og Jonas Wind som de to angribere til den første kamp mod Slovenien med.
HVAD HJULMAND måske bør være allermest glad for, er måske bredden på det danske landshold.
Han har virkelig mange muligheder med de udtagne spillere - og kan tillade sig at være meget fleksibel med systemerne. Han har - hvis han tør - masser af muligheder for at ændre et kampbillede undervejs.
Det er måske ikke en bredde som hos de danske håndboldherrer, men alligevel. Det ligner en kapabel slutrundetrup.
Lige nu kan vi i hvertfald sagtens skrue op for EM-forventningerne!