DEN DANSKE FREGAT er ikke gået til bunds, men den tager masser af vand ind!
Den eneste, der åbenbart ikke har opdaget det, er kaptajn Kasper, der spiller videre på violinerne, selvom katastrofen kan vente forude...
LAD OS DA bare lige for en kort stund vende tilbage til kampen mod Slovenien.
Det meste af verden, inklusive Tipsbladets EM-eksperter Thomas Gravesen, Jesper Christiansen og David Boysen, kunne se, at energien langsomt men sikkert forduftede fra det danske hold, mens slovenerne kom tættere og tættere på scoring.
Men altså ikke Kasper Hjulmand, der virkede handlingslammet og dagen derpå forsvarede sin manglende indsats med ‘at det faktuelt var forkert’, at kampen var ved at tippe. Hans datasæt viste noget andet…
Selv Jannik Vestergaard og Christian Eriksen adresserede trætheden, mens Kasper Hjulmand altså kørte med sin helt egen vinkel.
TIL DET ER bare at sige, at hans svar grænser til det arrogante - og under alle omstændigheder vidner om, hvor langt landsholdet igen er fra fans og omgivelser. At være dumstædig på bagkant af en fiasko virker sjældent kønt.
Det er Qatar-vibes om igen!
Man må nemlig forstå, at det er omgivelserne, der er noget i vejen med, at alle andre ser fodbold på en helt forkert måde - og at Hjulmand og Co. kører snorlige efter bogen.
DET ER DEN SIKRE vej til at tabe den opbakning til landsholdet, der i forvejen virker noget skrøbelig. Det er at tale hen over hovedet på alle dem, der bakker op om landsholdet og kun ønsker dem det bedste.
Og derfor bimler alle alarmklokkerne omkring Kasper Hjulmand. En landstræner, der er fantastisk i medvind, men virker svag i modgang.
Hvorfor går han ikke bare ud og siger, at ‘ja, vi skulle nok have skiftet lidt før, det må vi være mere opmærksomme på næste gang’.
Det er jo lige præcis det, en Jacob Neestrup i FCK kan en gang imellem. Indrømme fejl, erkende dårlige præstationer, men næh nej, sådan spiller klaveret ikke hos Kasper Hjulmand.
TILMED SKAL man høre en spiller som Viktor Kristiansen være tøsefornærmet over pressen, mens Christian Eriksen også leverede en stikpille.
Derfor var det befriende at høre en Morten Hjulmand, der anerkendte og hyldede, at kritikken var der, men hvorfor er det slutrunde-debutanten, der skal lever det bedste svar? Hvorfor er det ikke Kasper Hjulmand, Kasper Schmeichel, Christian Eriksen eller Pierre Emile Højbjerg?
Måske fordi de selv - sammen med Simon Kjær - slider med at finde deres egne fodboldmæssige ben at stå på.
FOR KASPER HJULMAND gælder denne slutrunde i den grad om at vise, hvorvidt han er egnet som landstræner.
Ja, 2021 var en EM-fest, men sat igang på en tragisk baggrund, der gav en gnist til holdet - og derudover en heldig vej fra både gruppen og videre i turneringen.
Men faktum er jo stadig, at Kasper Hjulmand har stået i spidsen for det danske landshold i syv slutrunde-gruppekampe med blot en sejr og to uafgjorte som udbytte. Det er ganske enkelt for ringe.
HAN HVERKEN kan eller skal leve på EM i 2021, hvor hans lederevner blev berømmet, mens den sikre hånd på rattet svigtede gennem hele slutrunden i Qatar og under den første kamp i 2024 mod Slovenien.
Thomas Gravesen har i Tipsbladets EM-studie sagt, at han ikke tror, at Kasper Hjulmand har tabt omklædningsrummet.
Nej, det er muligt, men det ser nu heller ikke ud til, at han har vundet det!
Hvem er det, der vil dø med støvlerne på for Kasper Hjulmand? De svar skal falde mod England og Serbien, mens landstræneren selv skal overbevise fodbold-Danmark om, at han er den rigtige som landstræner.
Kan han ikke det, jamen så skal det være et farvel og tak til Kasper Hjulmand.