Comebacket Sviatchenkos 11 måneder i skyggen

Udefra ligner Ikast Stadome med sit mørkegrå, buede tag en silo, hvor landmænd stiller mejetærskeren og resten af vognparken i vinterhi. Og den meget omtalte østenvind fra Sibirien og de dertilhørende frostgrader giver en ekstra grund til at blive hjemme og se Danmark-Sverige ved håndbold-EM frem for at se træningskamp mellem FC Midtjylland og nummer ni i 2. division vest, Svendborg.

Men for Erik Sviatchenko betyder opgøret lige så meget som en guld-kamp i Parken.For kampen er hans første, siden han for 10 måneder siden spillede U/21-landskamp mod sine forældres fødeland Ukraine på MCH Arena, og han har været nervøs, siden han vågnede.Indtil han flyttede til Århus i juni sidste år, havde han været vant til at mødes med sin holdkammerat og ven Kasper Hansen ovre i køkkenet på fodboldcollege i Ikast, hvor de to teenagere tilberedte og fortærede utallige portioner havregryn, pasta og kyllingefileter.Men hjemme i lejligheden på tredje sal i en hyggelig, lidt ældre etagebygning i Århus med udsigt til Århus Bugten har Erik Sviatchenko efter knap ti måneder uden en eneste fodboldkamp i kroppen glemt, hvordan man lader op til en kamp. Så han spiste morgenmad, slappede af og så tv og ventede på, at hans kæreste Anne skulle komme hjem fra arbejde klokken 14, så de kunne køre ud og hente Eriks far Sergei i Viborg før kampen mod Svendborg i Ikast klokken 19.Et sted i planlægningen lavede den unge forsvarsspiller en fejl, for med angsten for at komme for sent hængende over hovedet nåede han kun at få spist en portion kogt pasta uden sovs eller kød, før han og Anne kom afsted mod Viborg.Midtstopperen, der før sin skade var på observationslisten hos Valencia og Fiorentina, er usikker på sig selv, da han træder ind på kunstgræsset.På sidelinjen følger Anne og Sergei med. Anne, der ligesom Erik har været omkring U-landsholdene i fodbold og har sin anden korsbåndsskade, tager det roligt, mens faderen Sergei følger spillet meget opmærksomt.Efter de første par nemme berøringer kan Erik Sviatchenko, ligesom da han så kampen for sig i timerne og dagene op til, igen læse det meste af spillet, hvilket han havde været bange for ville være helt væk, når han først stod derinde.Han bemærker ikke, at hans backs Jesper Lauridsen og Jesper Bøge bliver overmodige og ikke tager tilbageløbene seriøst, og i et par hovedstødsdueller flyver han nærmest forbi bolden eller taber duellen.Men han får også brudt flere angreb og sprinter og hopper næsten lige så godt som for 10 måneder siden, da han var på toppen af sine unge karriere i dagene før skaden.I pausen bliver han som planlagt skiftet ud for ikke at belaste knæet mere end nødvendigt på det stenhårde kunstgræs i hallen.Den 20-årige stopper går ud til kindkys fra sin far og en stor krammer fra Anne.”Der var ikke meget at komme efter. Jeg mangler måske at smide halvandet kilo, og det er noget andet at spille 45 minutters kamp end at træne. Men det var godt,” siger Erik Sviatchenko med et stort, forløst smil.

Nervøs for langsomme fremskridt

Søndag 3. april 2011 ramlede Erik Sviatchenko og Rilwan Hassan sammen til den afsluttende træning før en Superliga-kamp mod Lyngby. Midtstopperen Sviatchenko havde kurs mod U/21-EM og var trods sine kun 23 førsteholdskampe for FCM et af klubbens mest interessante salgsemner og en spiller, der på grund af sin karisma og tilgang til spillet allerede var udset som en mulig fremtidig anfører for holdet. Alt det blev sat i bero, da korsbåndet i højre knæ blev revet over. Tipsbladet har fulgt Erik Sviatchenko tæt under genoptræningen og i de seneste par måneder, hvor den 20-årige forsvarsspiller igen har trænet 100 procent med holdkammeraterne.

Det er blevet til en historie om at flytte fra de trygge rammer på fodboldakademiet i Ikast, og om en skade, Sviatchenko i dag tænker på som ret nem og smertefri, men som undervejs også gav en masse ensomme træningstimer i Ikast isoleret fra holdkammeraterne og frustrationer, der et par uger tidligt i forløbet var ved at få forsvarsspilleren på kant med sin arbejdsgiver.26. januar 2012, dagen efter comebacket i træningskampen mod Svendborg, kom Erik Sviatchenko hjem til Århus fra besøg og brunch hos sine forældre i Viborg ud på eftermiddagen. Og efter det vellykkede comeback var han ikke til at skyde igennem.”Jeg har nærmest glemt, at jeg var skadet. Alle har sagt, at det var alvorligt, og at det var svært at komme tilbage. Men jeg synes, det har været meget ligetil, hvis jeg skal være lidt overskudsagtig,” sagde Erik Sviatchenko.Så nemt har det ikke været hele vejen.Da Tipsbladet begyndte at tale og mødes med Sviatchenko i foråret og sommeren 2011, levede den unge forsvarsspiller i den fysiske smerte og bitterheden over at have misset U/21-EM.Før skaden havde han fået stor ros fra sine trænere og holdkammerater for sit spil, og interessen fra store udenlandske klubber var så tæt på, at Sviatchenko og hans agent Allan Bak Jensen havde udskudt en forlængelse af kontrakten i FCM. Men i et uheldigt sekund var resten af 2011 og målet om et skifte til udlandet pist væk. Den dengang 19-årige stopper, som akademidirektør Claus Steinlein i første artikel i denne serie i august kaldte for svigermors drøm og et forbillede for FCM’s akademi på grund af sin flid, vilje til at lære og udadvendte gemyt, blev udstyret med et par krykker og fik af klublæge Jan Hede og fysioterapeut Nicklas Falkesgaard at vide, at genoptræningen ville tage ni måneder.”Jeg er ikke så bange nu. Men hele tiden går jeg og prøver knæet. Jeg strækker det lidt, ser, hvad det kan holde til. Og jeg kigger på det hele tiden. Når jeg ligger i sengen, kigger jeg på det. Det er overalt,” sagde Erik Sviatchenko i juni i en pause fra forberedelserne til de sidste eksamener.Så det har gjort ondt, og selv om genoptræningen er gået eksemplarisk uden tilbagefald, har Erik Sviatchenko også været frustreret over at sidde udenfor, og over at det hele skulle tage så lang tid. I FC Midtjylland husker man perioder i sommeren, hvor stopperen var ked af det og ængstelig for, om knæet nu også helede, som det skulle, og om han kunne komme tilbage på højeste niveau, nu da han for anden gang var langtidsskadet i sine teenage-år. Sviatchenko blev i juli så frustreret og nervøs for knæet, at han var ved at blive alvorlig uvenner med klubben over genoptræningen.Erik Sviatchenko havde hørt om, at Tim Janssen i Sviatchenkos alder allerede var kommet tilbage fra en korsbåndsskade efter fem måneder, fordi PSV Eindhoven havde et samarbejde med et rehabiliteringscenter for korsbåndsskadede patienter, og fem måneder frem for ni ville passe en ærgerrig og fodboldsulten Sviatchenko ganske fint.Så Sviatchenko fandt en dansk knæ-specialist og fik en række råd, der ville sende midtstopperens genoptræning i en anden retning end den, FCM’s medicinske afdeling vurderede var den bedste på kort og lang sigt. Sviatchenko gik til genoptræningen med en anden opfattelse, af hvad han skulle, end FCM’s fysioterapeut Nicklas Falkesgaard, og FC Midtjyllands ledelse med cheftræner Glen Riddersholm i spidsen var alt andet end imponeret af deres unge spiller i den efterfølgende konflikt om, hvordan genoptræningen skulle foregå.”Klubben var overrasket og skuffet over mig, men jeg gjorde det i bedste mening for både min og deres skyld. Vi misforstod hinanden, og derfor besøgte jeg denne knæspecialist. Jeg opfattede det ikke som brud på reglerne i FC Midtjylland eller muligt fyringsgrundlag at søge andre steder hen. Jeg ville tilbage i bedst mulig udgave,” siger Erik Sviatchenko,Det med fyringsgrundlaget var for at understrege, at klubben mente det alvorligt, når man sagde, at Sviatchenko skulle lytte til Nicklas Falkesgaard og læge Jan Hede, for klubben havde to måneder tidligere forlænget Sviatchenkos kontrakt indtil 2016 med en flot lønforhøjelse og havde ikke tænkt sig at slippe en potentiel profil og udlandstransfer gratis. Cheftræner Glen Riddersholm husker at have haft Sviatchenko inde til en alvorlig samtale, hvor træneren gik hårdt til den unge spiller. Riddersholm forstod godt, hvorfor Sviatchenko var meget opsat på at komme tilbage hurtigst muligt og havde som sådan respekt for, at hans 19-årige stopper selv forsøgte at tage ansvar for at komme tilbage. Men klubben var ikke tilfreds med, at Erik Sviatchenko [tankestreg] utilsigtet eller ej [tankestreg] efter deres mening var gået bag om deres ryg for at få råd om medicinsk behandling.”Følelserne løb af med ham,” siger Glen Riddersholm i dag.”I Odense sagde lægen, at jeg skulle gøre nogle ting anderledes, og så var jeg fuldstændig imod, hvad Nicklas gjorde i en periode. Men det gik ikke, at vi arbejdede hver vores retning i otte måneder. Og det accepterede jeg. Det var ikke i flere måneder, det var en-to uger. Efterfølgende har Nicklas og jeg fået et bedre forhold. I sidste ende synes jeg, det var ok, det jeg gjorde. Det var ikke acceptabelt dengang, men måske kom der mere opmærksomhed på min genoptræning,” siger Erik Sviatchenko.”Han sagde direkte til mig, at han ikke troede, at jeg kunne få ham tilbage på det niveau, hvor han var landsholdsspiller, og hvor han kunne komme til udlandet,” husker Nicklas Falkesgaard.”Vi laver med vilje genoptræningen af et korsbånd over ni måneder, så knæet får lov at hele med lavere risiko for følgeskader, som du har, hvis du som andre steder træner op hurtigere. Vi tænker også på, at en spiller som Erik engang skal kunne spille fodbold i haven med sine børn uden slidgigt i knæet,” siger Nicklas Falkesgaard. “Jeg synes, det var en fejl. Men jeg forstår godt, hvorfor han søgte andre. Han havde lige set det hele blive revet fra ham. Hvis han ikke var blevet skadet, havde han været med ved U/21-EM, og hvis han havde klaret sig godt, havde det måske været ham, der i dag blev taget ind på A-landsholdet, som Jores Okore bliver det nu. Vi fik det løst, og der er no hard feelings i dag. Jeg er så glad for, at han er kommet tilbage, at han ikke er bange, og at han nu kan forfølge sine drømme,” siger Nicklas Falkesgaard.”Nu joker vi med det. Man gør nogle gange ting, hvor man ikke tænker sig om, og hvor man er lidt naiv,” siger Erik Sviatchenko.

Havde modet i genoptræningen

Efter episoden med hvem der skulle bestemme over genoptræningen, har Erik Sviatchenkos vej tilbage på fodboldbanen været så gnidningsløs, som en genoptræning af et overrevet korsbånd kan være. Sviatchenko havde trods det sorte uheld i overhovedet at blive skadet været heldig med, at det var en “ren” overrivning uden skader på menisk, ledbånd og andre dele i knæet, som man ofte får ved solouheld, hvor knæet bliver vredet.

Så allerede efter en uge blev Sviatchenko opereret, og i juni kunne Sviatchenko så cykle forsigtigt.I august var forsvarsspilleren for første gang ude at løbe med fysioterapeut Nicklas Falkegaard ved sin side for at se, at det hele fungerede, som det skulle. Det gjorde det, og belastningen og hastigheden steg gradvist i både løb og i styrketræningslokalet. Fra starten var den unge FCM-spiller en måneds tid foran den normale kurve for genoptræningen af et ødelagt korsbånd, og i oktober kunne Erik Sviatchenko så få lov til at lave “fodbold-bevægelser” med retningsskifte, sprint, spring og forskellige øvelser med bolden.Mens Sviatchenko lavede sin selvtræning med Falkesgaard, løb holdkammeraterne ved siden af inde på træningsbanen og fungerede som gulerod for den skadede midtstopper i et efterår, hvor FCM lå i toppen det meste af efteråret.Knæet artede sig fremragende hele vejen, og det værste, Sviatchenko mærkede, var lidt ømhed et par gange, der gik væk ved at han og Falkesgaard satte lidt færre kilo på i styrketræningslokalet og løb lidt mindre dagen efter.Så i november følte Sviatchenko sig frisk nok til at agere bande i et par bold-øvelser sammen med førsteholdet, selv om det egentlig var for tidligt.”Jeg blev fanget med fingrene i kagedåsen af Nicklas. Jeg måtte ikke være med i kant [en øvelse, der går ud på at bevare boldbesiddelsen], men jeg var med, hvor jeg havde sagt til de andre, at de ikke måtte røre mig. Så kom Nicklas og kiggede på mig og rystede på hovedet. Men det var ok med ham, jeg kunne godt være med. Det ville bare være træls at få en skade, lige før vi skulle på ferie,” siger Erik Sviatchenko.Det var ikke første gang, Sviatchenko i stilhed testede sig selv forsigtigt, og det gik som vanligt fint. Så i de sidste to uger før juleferien fik han lov til at deltage i alle øvelser med holdkammeraterne, hvor der ikke var kontakt.”Vi havde en skudøvelse, hvor jeg vandt, selv om jeg ikke havde spillet i otte måneder. Jeg klaskede den bare op i hjørnet. Det var så fedt,” sagde Erik Sviatchenko i en snak nogle dage før jul.På det tidspunkt var den sidste store udfordring kontakt med modstanderen. Altså tacklinger, hovedstødsdueller og at blive jordet af en modspiller. Sviatchenko var nervøs ved tanken om at skulle i de dueller, men samtidig havde han gjort sig bevidst, at det bare var endnu et skridt på vejen, ligesom tidligere i 2011, da der også havde været en ny første gang for at cykle, løbe og sparke til en bold.”Hvis man tænker “Jeg kan ikke, jeg kan ikke”, så kan man nok heller ikke, i modsætning til, hvis man siger “jeg tør, jeg tør”. Man skal ikke blokere det, der skal ske for en selv. Og det er vigtigt for, at jeg kommer tilbage,” siger Erik Sviatchenko.

Del af hierarkiet igen

Da Sviatchenko i den otte sider lange fortælling i august skulle forklare om sig selv og sit syn på livet som professionel fodboldspiller, fortalte han blandt andet, at han var bevidst om at blive set til både træning og på banen frem for at være en anonym, forsigtig ung mand, der respektfuldt lyttede til de ældre.

Men da Erik Sviatchenko forsvandt ud af startopstillingen og træningerne, forsvandt hans plads i hierarkiet i truppen også i nogen grad, følte han tilbage i juni.”Jeg var kravlet højt op i hierarkiet i takt med, at mine præstationer på banen var gode. Det er mærkeligt ikke at være en del af det længere. Ofte kommer jeg og er der kun i kort tid. Somme tider er der sket noget, som jeg ikke har været med til, og så føler man sig en smule malplaceret,” sagde Erik Sviatchenko dengang.Så da FCM’s førsteholdstrup efter en god efterårssæson skulle til Hamburg på sæsonafslutning i tre dage, betød det, at den tidligere så asketiske Erik ville være i forreste linje, når den skulle have gas på barerne i Reeperbahn, så han kunne gøre sit til igen at blive del af truppen.”Dengang [i juni] følte jeg, at jeg hurtigt var røget ud af hierarkiet. Men det er gået nemt med at komme ind igen. Jeg var forholdsvis højt oppe af en så ung spiller. Jeg er let at omgås og kan også tale med dem, der er ældre end mig selv. Jeg er ikke startet helt på ny, men jeg har været ude. Heldigvis tør jeg godt sige noget, og jeg er overrasket over, hvor godt, jeg har det igen og kan snakke med dem. Hvis man var helt ung og skulle op, ville det være meget sværere,” siger Erik Sviatchenko.Efter en morsom tur og med tre uger til januar-opstarten var Erik Sviatchenko glad for igen at føle sig som del af fællesskabet, før han skulle tilbage i fuld træning med sine holdkammerater. Men helt tryg ville han ikke være, før han havde prøvet at blive tacklet, og han håbede på at være klar som indskifter i træningslejren i Portugal fra 26. januar.”Det er så vigtigt, at jeg bliver klar til vinteropstarten. I styrketræningen er det ikke længere de der klamme 30 kilo som i sommer. Jeg er en af dem, der løfter mest, og det føles dejligt,” sagde Erik Sviatchenko.”Hvis det hele går rigtig godt, så kan det være, jeg får den sidste halve time i kampene i Portugal. Jeg stiler ikke efter en kamp, men hvis det sker, ville det være fantastisk,” sagde Erik Sviatchenko.

Bedre end i drømmene

Til nytår tog Erik Sviatchenko og hans kæreste Anne til London. Først skulle de på Stamford Bridge. Anne var til prøvetræning i klubben som 15-årig og har fulgt dem siden, og Erik er lige så stor fan og ville ønske, at han ligesom Anne og holdkammeraten Taofeek Salami også havde været til prøvetræning i Chelsea. Parret kom til stadion to og en halv time før kickoff for at have tid til at gå bananas i den enorme souvenir-butik, og den 20-årige stopper kan i dag stolt fremvise en blå Chelsea-trøje med SVIATCHENKO printet hen over ryggen.

“Det ser fedt ud, når ens navn fylder hele trøjen,” siger Erik Sviatchenko.”Vi sad ud for målet og var så tæt på, at vi kunne se ansigterne på spillerne. Det var fedt. Det er lidt noget andet at sidde på det stadion, hvor man plejer at spille i FIFA [på Xbox]. At se spillerne, man plejer at spille med. Selv om jeg selv spiller fodbold på højt plan, så bliver jeg som et lille barn, når jeg kommer ind og ser sådan noget,” siger Erik Sviatchenko.At blive udlandsprof er fortsat en meget virkelig målsætning for Erik Sviatchenko, og da han kom hjem til vinter-optakten, viste det sig, at det måske alligevel ikke bliver kroppen, der sætter begrænsningerne for, hvad Erik Sviatchenko når med sin professionelle fodboldkarriere.For opstarten gik langt bedre, end Sviatchenko selv havde forventet nogle uger tidligere i december.Han spillede første kamp mod Svendborg 25. januar, spillede mindst en halvleg i træningskampene i Portugal mod Rapid Wien, Wisla Krakow og Dynamo Zagreb og sad på intet tidspunkt ude af træninger, endsige stod over øvelser. Og når holdkammeraterne har hørt, at Tipsbladet var ved at samle materiale til en historie om comeback-stopperen, har det samstemmende lydt, at han har været enormt skarp. Og med Kristian Ipsas korsbåndsskade på træningslejren i Portugal, ingen kontraktforlængelser til de to andre konkurrenter Martin Albrechtsen og Marc Møller og 90 minutter i sidste træningskamp mod FC Nordsjælland ligner Erik Sviatchenko en starter, når FCM søndag åbner forårssæsonen hjemme i Herning.”Korsbåndsskadede kan blive bange, men det har Erik overhovedet ikke været. Det kan godt være, han selv føler, han har holdt lidt igen, men det har jeg og trænerne overhovedet ikke kunnet se. Han har basket ind i tacklingerne fra første træningspas. Jeg havde håbet på det her men ikke forventet det. Han er langt foran min tidsramme for, hvornår jeg regnede med, at han var i spil til startopstillingen. Det er positivt for mig som træner at få en spiller, der nærmest er en ny tilgang og kommer med noget energi og sult, han virkelig har udtrykt til træning og i kampene. Vi kan godt formode, at han går en stor fremtid i møde,” siger Glen Riddersholm, mens Sviatchenko selv mener, at han trods de 11 måneder udenfor er oplagt til at spille sammen med anfører Kristian Bak fra på søndag på MCH Arena.”Nogle gange slår det mig, at jeg har været ude i snart 11 måneder, og alligevel så er jeg den der er bedst og forhåbentlig starter inde søndag,” siger Erik Sviatchenko.”Med den spillestil, vi vil praktiserer, passer Bak og jeg perfekt sammen. Vi har et godt samarbejde og kender hinanden godt nu. Han flakker lidt mere end mig, mens jeg garderer med de andre. Og det er perfekt,” siger Erik Sviatchenko.

Bekræftet mental styrke

Så hvad har Sviatchenko fået ud af skaden?

Ikke overraskende synes den unge mand, at han har mistet 11 måneder af sit fodboldliv på skaden. Men han håber, at han ligesom efter en alvorlig lyskeskade som juniorspiller har gjort det så godt i genoptræningen, at han viser sig hurtigt at blive endnu bedre, end han var før skaden. Og det skal han vise allerede fra på søndag.”Jeg savner virkelig fodbold. Du vælger ikke at blive fodboldspiller i de perioder, hvor du er i gang og det hele går godt. Så er fodbold det bedste liv. Det er når du er skadet. Da jeg blev lyskeskadet, valgte jeg, at jeg ville tilbage og være bedre, og det blev jeg. Det samme vælger jeg nu. Jeg savner fodbold, og jeg bliver endnu bedre,” siger Erik Sviatchenko.Ellers kan den 20-årige FCM-spiller se tilbage på otte måneder, hvor han og hans kæreste er flyttet til Århus og har trivedes med at bo i en by med mere gang i den og byliv end Ikast og Viborg. Og så har Erik Sviatchenko prøvet noget, han ikke havde tid til, før han fik studentereksamen i juni sidste år: At gå i byen.Han har hørt Kidd i Århus, været i byen med sin bedste kammerat Vito Hammershøy-Mistrati i København og fået et par øl. Men når Erik Sviatchenko siger, at han har fået testet det at gå i byen, så er det ikke ligefrem med samme kadence og hovedet under armen som andre 19-20-årige, hvor der er energi til at drikke bajere tre dage i træk om ugen.”Jeg ender aldrig med at ligge og rode et sted. Jeg knækker mig aldrig, jeg kan altid huske, hvad der er sket. Jeg stopper tre timer, før jeg skal sove, så har jeg det godt dagen efter,” siger Erik Sviatchenko.”Jeg synes, det er en helt normal del af at være ung. Jeg har ikke forsømt træningen. Hele gymnasietiden har jeg ikke haft det her, de andre havde. Skaden kom ind over, da jeg var 19-20 år, og mine kammerater studerer og går i byen her i Århus. Jeg synes, det er helt acceptabelt, og jeg har sagtens kunnet styre det. Den sidste gang [i København i midten af december] var min sidste tur, når sæsonen går i gang i januar, siger jeg nej til det hele. Nu skal jeg ikke længere tænke over, at jeg ikke har prøvet at gå i byen,” sagde Erik Sviatchenko kort før jul.Og så har han prøvet at bruge for mange penge. Det er ikke ukendt for unge, der flytter hjemmefra, og da Erik Sviatchenko samtidig fik ekstra tid på grund af skaden og en lønforhøjelse i FC Midtjylland fik han sig en stor Mercedes CL 180 med automatgear, der kørte 10 kilometer på literen.Den havde han i nogle måneder i sommeren og efteråret, indtil han fandt ud af, at den slags kan være rigtig dyrt, når man samtidig flytter hjemmefra og skal have samlet en masse sager til den ny lejlighed. Så ud røg Mercedesen, der alligevel kun blev luftet et par gange om ugen, fordi en håndfuld FCM-spillere kører til træning sammen fra Århus, og blev erstattet med en fornuftig Volkswagen.”Det er altid dejligt at have mange penge, men man skal samtidig kunne administrere dem. Det er lidt svært nogle gange, når man er gavmild og gerne vil glæde andre folk. Og der blev brugt lidt for mange penge på tøj, sjov og mad. Men heldigvis har jeg Anne, som er skarp til økonomi og opsparing. Hun har hjulpet mig meget. Men jeg har dog ikke spillet penge op på casino eller oddset vildt. Der er jeg alt for smart til,” siger Erik Svatichenko.Men ellers er det svært at få øje på problemerne.”Jeg kan ikke finde tvivlen frem. Jeg kan ikke se, hvad det skulle være,” siger Erik Sviatchenko.”Jeg ser for mig, at vi kæmper med om andenpladsen. Det vil være så fedt at vinde et mesterskab. Kommer det, så kommer det. Vi skal spille kvalifikation til Champions League, om at komme med i Europa. Det vil være rigtig stort, fordi jeg missede det sidste gang. Personligt vil jeg være fast mand og komme ind omkring U/21-landsholdet igen. Jeg vil være synlig på banen, som jeg har været tidligere. Man skal huske mig efter kampen. Det at være en gennemsnitlig forsvarer, det gider jeg ikke. Der skal ske et eller andet,” siger Erik Sviatchenko.”Jeg er blevet gjort endnu mere opmærksom på den mentale styrke, jeg besidder. At jeg har kunne overkomme halvandet års skade som ungdomsspiller og komme stærkt tilbage og så gentage det igen fire år efter er efter min overbevisning et klart bevis på mental styrke. Jeg har fået en fantastisk opdragelse hjemmefra om aldrig at give op. Mine forældre har gjort mig stærk og meget moden. De har talt til mig og mine søskende som venner, voksne og ansvarsfulde mennesker allerede fra barnsben. Kærlighed er endnu en ting som de har udvist, og som jeg har taget til mig. Jeg er blevet opmærksom på andre mennesker i anden grad. Og jeg værdsætter min skønne kæreste Anne hver dag for den hjælp, hun har givet mig. Jeg vil hjælpe hende lige så meget tilbage, som hun har hjulpet mig,” siger Erik Sviatchenko.

Målscorer igen

26. februar 2012. For første gang siden 28. marts 2011 er Erik Sviatchenko tilbage på MCH Arena i Herning for at spille en fodboldkamp. Modstanderen FC Nordsjælland har godt nok sendt et U/20-hold med Tobias Mikkelsen og Rune Pedersen som de eneste voksne spillere, men det rager Erik Sviatchenko. Han er i startopstillingen, og når han er det i sidste træningskamp før sæsonstart, er han det sandsynligvis også mod Lyngby om en uge.

Der er et halvt tusinde tilskuere på langsiden, inklusive U/21-landstræner Morten Wieghorst, men det er ikke meget kamp, de får at se.FCM er foran efter halvandet minut, og Kristian Bak og Erik Sviatchenko har en meget stille dag i forsvaret.”Erik, slip den, spil den nu op,” brøler Glen Riddersholm, da Sviatchenko tyve minutters tid inde i kampen vender frem og tilbage med bolden nede i forsvaret og ender med at sparke den adresseløst op til kollegerne i FCN’s forsvar.Riddersholm synes, Sviatchenko er lidt for kæk med sine offensive boldberøringer, fordi den 20-årige stopper er så glad for at være tilbage. Men når Sviatchenko først har fået en masse kampe i foråret, tror FCM-cheftræneren, at hans unge midtstopper bliver langt bedre end sidste forår. En måned tidligere, dagen før afrejsen til træningslejren i Portugal, havde Erik Sviatchenko sagt, at han i foråret ville have Jesper Juelsgård og Jakob Poulsen til at sparke hjørnespark og dødbolde direkte efter ham, så han kunne score mål.”Jeg skal aftale med Juelsgård og Jakob Poulsen, at de skal til at slå bolden på manden. Ikke bare i rum, hvor vi skal søge den. Hvis bolden aldrig ligger til mig, kan jeg ikke heade den ind. Da Carlos Puyol scorede i sidste uge, så var det ikke tilfældigt. Han kom spurtende ind, og så lå den lige i hovedet på ham, så han smadrede den ind. Hvis du skal heade fra stående, så er der mange, der er gode til at heade. Hvor jeg er god i løb og fart, hvor jeg kan bruge min springstyrke,” sagde Erik Sviatchenko dengang. 28 minutter inde i halvlegen har FCM hjørnespark. Juelsgård sparker bolden højt ind på kanten af det lille felt, og Sviatchenko kommer i fuld sprint og kanonerer bolden i nettet med panden.Sviatchenko jubler og halvvejs danser og hopper oplægger Juelsgård i møde, før resten af holdet når frem og giver high fife til målscoreren.Sviatchenko gør korsets tegn for sig to gange og løber tilbage for at være klar til FCN’s kickoff. FC Midtjylland vinder 4-0, de to journalister fra de lokale dagblade får en snak med comeback-knægten, og i isbadet i omklædningen bagefter med et mål på samvittigheden og siddende ved siden af kammeraten Mads Albæk er det meget nemt at glemme, at man nogensinde har været væk.Tipsbladet har ud over de nævnte kilder også talt med trænere, ledere og holdkammerater til Erik Sviatchenko i FC Midtjylland til artiklen.NETHENVISNINGHvem er Erik Sviatchenko, og hvad har han tænkt sig at opnå som professionel fodboldspiller?Tipsbladet bragte 12. august 2011 den første historie med Erik Sviatchenko, hvor vi præsenterede den dengang 19-årige midtstopper og forklarede, hvorfor han selv og FC Midtjylland tror så meget på, at han kan blive både landsholdsspiller og profil i en af Europas store fodboldligaer. Du kan læse hele artiklen “Kun knæet er i vejen for svigermors drøm” på www.tipsbladet.dk fra fredag morgen og blandt meget andet læse, hvad de ukrainsk fødte forældre og tiden på akademiet i Ikast har betydet for den unge FCM-stopper. På nettet kan du også læse, hvordan FCM’s coach BS Christiansen vurderer Sviatchenkos mentale styrke, og hvad klubbens cheftræner Glen Riddersholm forventer af midtstopperen i foråret.Talentet og mennesketHvordan er livet som fodboldtalent med potentiale til udland og landshold, og hvad bestemmer, hvor langt man når? Tipsbladet har siden foråret 2011 fulgt FC Midtjyllands U/21-landsholdsspiller Erik Sviatchenko og hans liv i og uden for den professionelle fodboldkarriere.I august 2011 bragte vi den første historie om forsvarsspilleren, der stod foran sit helt store gennembrud, da korsbåndet i hans højre knæ gik i stykker til træning i begyndelsen af april 2011.Nu bringer vi den anden historie, der handler om den lange genoptræning og hvordan Erik Sviatchenko med flid og held har arbejdet sig frem til en position, hvor han står til at være tilbage i startopstillingen til FC Midtjyllands forårspremiere mod Lyngby.