Stand-in for Cruyff

Agenter og mellemhandlere var sjældent fremme i lyset i de tider, og der er ingen, der rigtigt kan forklare Søndergaards klubskifte. Udover at Rinus Michels selv havde scoutet midtbanemanden, der var slået igennem i den østrigske liga. Det var dengang ikke tilladt at have flere end tre udlændinge i truppen, og mange klubber udnyttede slet ikke muligheden. Når man hentede en dansker til Ajax, lå der en tanke bag.

”Tom var en spiller i topklasse. Ligesom Finn Laudrup, der samtidig spillede for Wiener Sportklub,” fortæller Bjerregaard, der omgikkes begge driblerne.

”Finn kunne have svært ved at tackle modgang, og da konen gerne ville hjem til Danmark, blev det kun til et par år i Wien, selv om t  klubben gerne havde beholdt ham,” husker Bjerregaard, der egentlig troede, at Søndergaard kunne begå sig i Ajax Amsterdam.

”Tom Søndergaard var for meget individualist til Ajax-systemet,” lyder den korte forklaring fra Gerrie Mühren på, at danskeren kun blev en enkelt sæson og spillede bare seks ligakampe. Men det skyldtes også andre forhold. Eksempelvis tonen i omklædningsrummet. Langt de fleste af spillerne var indfødte amsterdammere med en indforstået rå tone. ”Kælenavne var meget brugt, og spillere fra Groningen, Maastricht og Danmark kunne let føle sig udenfor,” som det hedder i bogen De Trots van de Wereld (Verdens stolthed) af Menno van Galan om Ajax’ gyldne tid fra 1964 og et tiår frem.

Tom ”Tommie” Søndergaard havde ellers fra start brilleret ved at være uitblinker (banens bedste) i sommerkampen på De Meer mod Manchester City. Kampen endte 3-3, og danskeren scorede ikke, men ifølge fanmagasinet AjaxLife var han kampens store oplevelse.

”Han var tilfreds med sin bil, der kunne bringe ham rundt, og han læste vist også et par bøger om dagen, men familien Riksen, som han boede hos i Amsterdam-Nord, brugte han ikke megen tid sammen med. Aftaler var ikke hans stærkeste punkt,”, skriver magasinet, der også kan fortælle, at den danske bænkevarmer faktisk fik chancen i pokalturneringen i anden sæsonhalvdel. Og slog til. Han var med fra start med DWS (2-1) og Twente (4-0) og scorede i begge kampe, ligesom han var fremragende i finalen mod PSV Eindhoven (2-0), hvor gamle Ajax-tilhængere fortsat husker, at han springer over bolden, så Piet Keizer kan score til 1-0.

Livsglad og meget sorte solbriller
Per Jürgensen, der spillede sammen med Tom Søndergaard i de unge år i B93, kan godt  forstå problemet med at havne i en super-professionel klub, hvor rivalerne til to-tre pladser i øvrigt hedder Johan Cruyff, Piet Keizer, Sjaak Swart og Dick van Dijk.
”Men Tom var også en utrolig livsglad type. Når vi havde vundet, og det var allerede som juniorer og ynglinge, skulle der gives middag og festes. Når vi i vennekredsen var på ferie på Bornholm eller et andet sted, fik han hurtigt arrangeret en fodboldkamp. Med fest bagefter. Han var ikke mere oppe imod autoriteterne end vi andre, og han var ret upolitisk. En gang på Færøerne havde han medbragt en kuffert fuld af spiritus. Lige til at sælge til de tørstende færinger,” griner Jürgensen, der er tidligere IT-mand på Carlsberg.

Han fulgte ikke Tom Søndergaard i hans udlandsperiode eller bagefter, men han husker de unge år rigtig godt, og kan fortælle, at talentet hos drengen fra middelklassehjemmet altid var der, men at han som dreng var blandt de mindste.
”Han blev kaldt Lille Tom, og først i puberteten fik han den højde og fysik, der også gjorde ham til en utrolig fodboldspiller. Tom sparkede præcist, men ikke så hårdt til bolden og hans hovedstød var ikke af topklasse, men det var hans driblinger. Og hans fysik. Man kunne ikke se, når han havde festet igennem. Legendarisk er hans fremmøde i Skodsborg, datidens Vedbæk for landsholdet, på kampdagen før et opgør mod DDR i 1967. Tom havde af gode grunde meget mørke solbriller på, for han kom direkte fra en bytur. Alligevel gik han ud og var en af banens bedste aktører,” fortæller Jürgensen.

Tom Søndergaard var med andre ord en dansk amatør, der snusede til proflivet i Østrig, men først fik sin ilddåb i Holland.
Hans andel i pokalsejren over PSV skabte grundlag for optimisme op til den nye sæson, men i træningskampen mod Standard Liege spillede han så dårligt, at han blev piftet ud, hvorpå Rinus Michels trak tæppet væk under ham, og i begyndelsen af september blev kontrakten ophævet. Søndergaard rejste tilbage til Danmark og til jobbet som skolelærer, som han havde uddannet sig til, inden udlandet kaldte. Det blev dog til en fransk visit. Kort efter skiftede Søndergaard til FC Metz, hvor han tilbragte to sæsoner, inden han rejste hjem og blev træner for HIK i 3. division og senere et par mindre klubber.

I Ajax på det forkerte tidspunkt
”Han lærte hurtigt hollandsk, og han kunne lide byen. Jeg glemmer aldrig, hvor dygtig han var med bolden, som han drejede rundt med, så ingen kunne få fat i den. Han var en sjov fyr og ofte med ude i byen, når vi imellem to træninger tog et sted hen for at spise. De Meer lå jo meget mere centralt end Amsterdam Arena gør i dag,” husker Sjaak Swart, en anden tidligere Ajax-holdkammerat. Swart er i dag ansat i Søren Lerbys agentfirma i Amsterdam.