Stand-in for Cruyff
Faktisk noget af et eksperiment, for danskeren kan efter knap en halv sæson i Amsterdam-klubben kun se tilbage på samlet 10 minutters spilletid. Kampen om en fast rød-hvid trøje er stenhård. Og nu puster 30.000 tifosi sig op. Det sydlige Italien befinder sig uden for det centrale og mest civiliserede Europa, og Napoli-tilhængerne er fanatiske.
Selve kampen virker dog indimellem lidt sløv. Jose Altafini og italienernes svenske højrewing Kurt Hamrin viser tænder, mens Michels spiller forsigtig: 4-5-1 med Søndergaard forrest på midtbanen.
Danskeren holder i heksekedlen hovedet koldt og bolden for egne fødder og spiller den fornuftigt videre. Også efter at Napoli otte minutter før pausen har bragt sig foran på et hovedstød af Pierpaolo Manservizi. På vej ud til pausen lyder en pibekoncert ned over Napoli-spillerne. Hverken spil eller resultat er godt nok.
”Ham-rin, Ham-rin,” skanderer tilhængerne tidligt i anden halvleg. Men efter et par svenske input falder italienerne sammen. Ajax-backerne Wim Suurbier og Ruud Krol begynder pludselig at ligne winger, mens Nico Rijnders og Sjaak Swart centralt skaber noget, der ligner sammenspil. Det giver fire hjørnespark på to minutter. Søndergaard har et skud lige over mål, men det bliver ikke til mere, og det ender med et knebent nederlag, selv om Krol et kvarter før tid spiller ind over til Mühren, der sparker med det forkerte ben. En ny fløjtekoncert brager efter 90 minutter igen ud over Napoli-spillerne.
1967-miraklerne med Arnesen som beundrer
Tom Søndergaard og hele Ajax-holdet bestod prøven, men danskeren fik kun denne ene europæiske kamp.
Og holdt kun en sæson i Amsterdam, selv om han var en spiller af en kaliber, som man stillede pæne forventninger til. Via Østerbro-klubben B93 havde han som 20-årig debuteret på det danske landshold, og han var en af profilerne på holdet, som i 1967 skabte rystelser rundt omkring i Europa og bl.a. besejrede Holland i EM-kvalifikationen. Det var et af den danske landsholdshistories yngste mandskaber, som blev skabt i foråret 1967 og kun holdt ét år. DBU tillod alene brugen af hjemlige amatører. Efterhånden blev de unge spillere én efter én solgt til udlandet, hvoraf flere skabte sig navne: Kresten Bjerre og Bent Schmidt Hansen i belgisk og hollandsk fodbold foruden Johnny Hansen og Ulrik le Fevre, der bragede igennem i Bundesligaen.
Navne, der huskes selv efter firsernes og halvfemsernes kollektive gennembrud.
”Århundredets landshold. Man kan f.eks. pege på Knud Lundberg og John Hansen, og der er også navne som Ulrik le Fevre, Henning Jensen og Tom Søndergaard, som jeg beundrede meget,” siger en senere kendt dribler i biografien Arnesen. Fra gavflab til fodboldboss. Amager-drengen Frank Arnesen var en af de tilskuere, der jublede mest i Københavns Idrætspark det år. Og han holdt mest øje med ham der fra B93.
Tom Søndergaard var en dribler og spillede venstre innerwing. Det skal oversættes til offensiv midtbane. Hans ”tvilling” var Finn Laudrup. Højre innerwing og en elegant dribler og chanceskaber. Mens Søndergaard havde et bedre skud og var lidt mere arbejdsom, mener Ulrik le Fevre.
På Østerbro gik en ung Jens Kolding i tresserne på stadion for at se nogle af dem, der kunne noget ekstra. Og den otte år ældre klubkammerat Tom Søndergaard levede op til forventningerne.
”Jeg vil ikke sige, at jeg forsøgte at efterligne Tom, men han kunne en hel masse sjove ting med bolden. Han var fræk som en slagterhund, forsøgte konstant at lave ”tunneller”, og så var han næsten lige stærk med højre og venstre ben, så han blev altid brugt i venstre side, og spillede også en del som venstre wing, selv om han var naturlig højrebenet,” husker Kolding, der selv kom til udlandet og på landsholdet.
