Spil

SPIL: Forsigtighed på Amager?

Der spilles en enkelt kamp i den danske 2. division øst i aften og Gambleren er med


Spilstop 19.00
B 1908 - Vanløse under 2,5 mål
Odds 2,38 Ladbrokes

Der hersker en bred konsensus om, at dansk 2. division er lig med kampe med mange mål, og Vanløse har levet rimeligt op til denne "fordom" på det seneste.

Deres sidste fire ligakampe har budt på mindst 3 kasser, men i aften synes jeg alligevel, at oddset på, at deres kamp denne gang går "under" er for højt til at lade ligge.

Årsagen skal for det første findes i, at det er en meget vigtig kamp. Vanløse ligger lige over stregen på en 12. plads, mens 08 ligger nummer 9 med seks point til stregen. Begge har dog denne kamp i hånden, så der kan tages et stort skridt mod forbliven i rækken i aften.

Den slags borger ofte for en vis forsigtighed, og det har B 1908 excelleret i i forvejen, hvilket er den anden grund til dette indskud.

08 fik høvl af Hvidovre med 5-1 d. 18. maj. Det er den eneste af deres seneste 9 kampe, som har budt på flere end 2 scoringer.

Og den omvendte kamp? Den vandt Vanløse 1-0. Derfor finder jeg odds 2,38 et forsøg værd.