VM-spil: Bedste bet på Mexico
Illustration
Spil

VM-spil: Bedste bet på Mexico

Gambleren sætter i den kommende tid luppen på, hvor det ser ud til at være mest fornuftigt at satse sine penge på hver eneste VM-deltager

Mexico bliver nummer 2 i gruppen, 3 bolde
Odds 2,80 Ladbrokes

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det bliver Brasilien, der tager førstepladsen i gruppe A, så spørgsmålet er jo, hvem der følger dem videre i slutrunden? Her går mit bud på Mexico. 

De havde ikke en imponerende kvalifikationsturnering. Faktisk var de i seriøse problemer undervejs, og det er forholdsvis sensationelt, når Mexico hænger så meget i bremsen, som de gjorde denne gang. Men det kan samtidig have tjent som en løftet pegefinger, og vi ved hvilket potentiale nationen indeholder, idet de strøg til tops ved OL-slutrunden i London i 2012, og det var altså ikke fordi, nogle af de rigtigt store fodboldnationer ikke satsede tungt på succes i netop denne turnering. Brasilien sendte blandt andet et brag af et hold, og genfinder Mexico de takter, er de et farligt hold. 

Få VM-bets og overblik over samtlige 32 VM-deltagere - klik her   

Jeg forestiller mig, at det faktum, at slutrunden afholdes på dette kontinent kan være med til, at de i hvert fald genfinder nogle af takterne, og så er Mexico altså i forvejen ikke så dårlige i slutrunde-sammenhæng. De var værtsnation i 1986, og har herefter siden 1994 været fast deltager ved alle VM-slutrunder, og hver eneste gang har de formået at gå videre fra gruppen.  

Da jeg som sagt regner med, at Brasilien vinder gruppen, spiller jeg Mexico til at blive nummer to, i stedet for ”bare” at holde på, at de går videre. Sidstnævnte scenarie kaster op til odds 2,40 af sig, mens en andenplads giver odds 2,80. 

Få VM-fokus: Alt om VM - klik her