US Open - dag 5
Foto:Michel Euler/Polfoto
Spil

US Open - dag 5

Gambleren har været på gaden med to spilforslag til US Open i tre af uges dage, og viger ikke fra opskriften denne fredag

Spilstop 17.00
Lucie Safarova - Alize Cornet 3 sæt i kampen
Odds 2,37 bet365

Jeg bryder mig meget lidt om at holde på udfald fra dagens kampe. Der er alt for mange storfavoritter, og selvom nogle af dem helt sikkert nok skal falde, er det ikke lykkedes mig at regne ud, hvor man bør sætte ind.

Jeg vender derfor istedet snuden mod dette væddemål, hvor vi skal have et afgørende sæt for at få afgjort kampen. Begge damer kommer til at erobre nyt territorium med en sejr, idet ingen af dem nogensinde tidligere har været længere end tredje runde i US Open, og det har ellers ikke skortet på forsøg.

Safarova har således været med hvert år siden 2004, mens Cornet har deltaget siden 2007. Begge vil derfor kæmpe hårdt for at komme længere end før, og bedømt ud fra tidligere møder, er de et meget godt match, hvis man er på udkig efter en spændende kamp. De har nemlig mødt hinanden to gange tidligere, i øvrigt begge gange med Safarova som vinder, men begge gange først efter 3 sæt.  

Spilstop 17.00
Maria Sharapova - Sabine Lisicki 3 sæt i kampen
Odds 3,25 bet365

Samme udfald holder jeg på i denne match, og selvom oddset indikerer, at det er en væsentligt større satsning, kan man stille spørgsmålstegn ved, om det nu også er dét.

Sharapova er naturlig favorit, men Lisicki har plukket sæt fra hende i tre af deres fire seneste møder, og tyskeren kan være helt umuligt at spille imod, når hun rammer "zonen".

Sharapova er dog intet, hvis ikke en fighter af rang, og hun giver ikke en match fra sig frivilligt, hvilket hun har haft rig lejlighed til at bevise alene i 2014. 

I anden runde var hun igennem sin 23. tre-sæts-kamp i år alene, og 7 af hendes seneste 9 kampe er gået over 2 sæt. Er odds 3,25 så ikke et langskud værd?