Spilforslag til Premier League
Illustration
Spil

Spilforslag til Premier League

Der er fuld skrald på Premier League 2. Juledag, og det betyder selvfølgelig også spilforslag på hele batteriet - glædelig jul!

Chelsea – West Ham, Chelsea vinder og begge hold scorer, 50 units
Odds 2,87 bet365

I sidste sæson spillede disse to en ubegribeligt kedelig kamp på Stamford Bridge, der endte 0-0, men det er ubegribeligt svært at forestille sig en gentagelse. Begge hold spiller en helt, helt anden slags fodbold, og hvis West Ham har modet til at gå efter struben, kan de godt drille Chelsea undervejs.

West Ham har spillet otte udekampe i denne sæson og begge hold har ganske enkelt scoret i alle otte! Syv af dem har budt på mindst tre scoringer. De har kun tabt to udekampe, men det var så også mod Everton og Manchester United. I de øvrige seks udekampe har de mødt hold, som ligger fra nummer 13 og nedefter.
Derfor regner jeg også med, at det trods alt i sidste ende slutter med sejr til Chelsea, der har ni sejre i træk på hjemmebane, og de har selv scoret minimum to gange i alle ni.

Burnley – Liverpool 2, 79 units
Odds 1,83 bet365

Liverpool var det bedste hold mod Arsenal, og havde det ikke været for et vanligt bovlamt forsvar, havde der været tre point mod Gunners. De fik i det mindste det ene, og der var masser af gode spillemæssige ting at tage med til Turf Moor. Det udnytter de til tre point.

Crystal Palace – Southampton (draw-no-bet) 2, 99 units
Odds 1,50 bet365

Palace har kun én sejr i 11 kampe, de har tabt fire af deres seneste seks hjemmekampe mod hold fra top seks, og de har tabt deres fire seneste møder med Southampton uden at score. Saints har kun tabt to af deres seneste 10 udekampe mod hold, der ligger blandt de nederste seks.

Everton – Stoke (1st half goal line) under 1 mål, 81 units
Odds 1,77 bet365

Jeg er sgu ikke helt sikker på, hvad jeg skal gøre med denne kamp. Jeg har haft svært ved at lure begge hold i denne sæson (onde tunger vil hævde, at jeg har haft svært ved at lure hvad som helst, men lad nu det ligge…), så jeg kan ikke rigtig påstå, at jeg føler mig tryg ved at bevæge mig ud i et væddemål på en af parterne.

Jeg har derfor valgt dette væddemål, hvor vi henter odds 1,77, hvis det står 0-0 ved pausen og indskuddet retur, hvis der scores en enkelt gang. Begge åbnede juleprogrammet med nederlag, og jeg kan ikke forestille mig, at nogen af dem ønsker at risikere et mere allerede her, så jeg antager, at der vil blive passet godt på det point, man går ind til kampen med. Ni af de seneste 10 opgør mellem disse to er endt med maksimalt to scoringer og ovennævnte væddemål ville ikke have tabt én eneste af disse 10 gange.

Leicester – Tottenham (draw-no-bet) 2, 99 units
Odds 1,50 bet365

Leicester med to point I deres seneste 12 kampe. Giv mig ét argument for at spille på dem, og mere dristige spillere end jeg går direkte ud på 2-tallet.

Manchester United – Newcastle 1, 100 units
Odds 1,36 bet365

Som jeg var inde på i sidste runde; Newcastle har det med at spille i serier, og efter tre nederlag i træk med sammenlagt 1-9 kan jeg ikke holde på andet end hjemmesejr. United skal have svaret igen på pointtabet mod Aston Villa.

Sunderland – Hull, Sunderland vinder og under 2,5 mål, 38 units
Odds 3,75 bet365

Så går vi til gengæld efter et lidt højere odds i dette tilfælde. Hull er i elendig form, uden sejr i 10 kampe, og til denne kamp har de ikke blot Huddlestone og Dawson uden, som var blandt mine vægtige argumenter for at spille imod dem i sidste runde. Nu er Livermore også føjet til listen, og set over Hulls seneste 50 kampe har han kun misset tre. Til gengæld har de ikke vundet uden ham, mens de nu har tabt fire af de fem kampe, hvor Huddlestone har været fraværende.

Det bør derfor være en god mulighed for Sunderland, men samtidig kan vi se, at seks af deres seneste syv kampe er gået under 2,5 mål, mens det samme har været tilfældet for syv af Hulls seneste ni kampe. Jeg tvivler derfor på mange scoringer, og deres to ligamøder i sidste sæson endte 1-0 og 2-0. Begge med sejre til Hull, i øvrigt, men med deres karantæne-situation bør Sunderland have en større chance end normalt for revanche.

Swansea – Aston Villa begge scorer i 1st halvleg/begge scorer IKKE i 2nd halvleg, 21 units
Odds 7,00 bet365

I skal i hvert fald ikke kunne komme og sige, at der fedttippes over hele linjen, så i kampen her går vi for alvor på jagt. Jeg bryder mig ikke om oddset på Swansea, jeg synes ikke, at det er fristende nok, men anerkender samtidig at de har været stærke, hvorfor jeg trods alt finder det mest sandsynligt, at de trækker det længste strå. Anyway, jeg besluttede mig for ovennævnte special af følgende grund.

De seneste tre gange disse to har mødt hinanden har begge hold scoret. I de seneste to opgør ville ovennævnte væddemål have indbragt gevinst. Swansea har lukket mål ind i fire af deres seneste seks kampe og Villa har scoret i fem af deres seneste seks kampe. Jeg finder det derfor ikke usandsynligt, at begge hold kommer på tavlen, men Villa har ikke scoret efter pausen på udebane siden sæsonens første spillerunde.

West Bromwich – Manchester City 2, 100 units
Odds 1,50 bet365

City har otte sejre i træk. De seneste fire er taget uden scoringer imod. De har vundet de seneste fem opgør mod West Bromwich. Det er svært at komme uden om City.

Arsenal – Queens Park Rangers 1, 100 units
Odds 1,25 bet365

For fesent et odds? Måske, men så lad det ligge og find selv på noget genialt. Eller tag det med i kombi. Jeg skal ikke spille smart i dette tilfælde men stiller mig yderst tilfreds, hvis bare Arsenal kan vinde.

Alle odds hentet fra bet365 og kan findes her