Spilforslag til 6'eren
Spil

Spilforslag til 6'eren

Der er ingen fredagskampe, der er ingen mandagskampe, men der er selvføgelig spilforslag til alle 10 kampe i Premier League

Newcastle - Arsenal 2+begge scorer, 23 units
Odds 3,40 bet365

Vi starter med at kombinere to væddemål og få et lækkert odds ud af det. Arsenal skal vinde i en kamp, hvor begge hold scorer, hvilket vel egentlig ikke er så langt væk, som oddset kunne indikere. Det ville have givet gevinst i begge opgør mellem disse to klubber i sidste sæson, så hvorfor ikke igen?

Jeg lander på udfaldet, at begge hold scorer, fordi Newcastle så bedre ud end længe set i sidste uge mod Manchester United, hvor kun overliggeren var i vejen for en scoring på Old Trafford. Uanset hvem Arsenal stiller op med i forsvaret, vil Mitrovic være en gigantisk håndfuld, og er de uden Koscielny og Mertesacker som mandag aften, tror jeg ikke på, at Arsenal igen vil være heldige med at holde nullet. Desuden har begge hold scoret i fem af Newcastles seneste seks hjemmekampe i Premier League, og under Steve McClarens ledelse var Derby især på hjemmebane en målmaskine i sidste sæson.

Når jeg alligevel tror, at det i sidste ende bliver Arsenal-sejr skyldes det, at Newcastle har syv nederlag i deres seneste 10 hjemmekampe mod top seks-hold. Arsenal har til gengæld vundet 10 af deres seneste 12 udekampe mod hold, der ligger blandt de nederste seks, og så har de ”6-1-0” i deres seneste syv udekampe i PL. I fem af disse seks ville ovennævnte have givet gevinst. Sidst men ikke mindst har Arsenal en formidabel historik mod Newcastle med sejre i de seneste syv møder og ingen nederlag på St. James Park siden 2005.
 

Aston Villa - Sunderland (asian 1st half) under 1 mål, 45 units

Odds 1,72 bet365

Aston Villa SMADREDE Sunderland i deres seneste møde i foråret, endda på udebane, men blandt andet med Benteke i skarpretterens rolle, og han er som bekendt skiftet til Liverpool, og vi har endnu ikke set Aston Villa være lige så farlige uden ham.

Jeg tør ikke spille dem til under odds 1,90, når vi trods alt snakker et hold, som har vundet fire af deres seneste 18 hjemmekampe i PL, og jeg skal heller ikke nyde noget af at spille Sunderland, sådan som de har spillet i sæsonåbningen.

Jeg vender mig i stedet mod dette væddemål, som giver odds 1,72, hvis der ikke scores i første halvleg og indskuddet retur, hvis der scores en enkelt gang. I Aston Villas første tre kampe er der sammenlagt scoret ét mål før pausen, og i fire af Sunderlands seneste fem besøg på Villa Park stod det 0-0 ved pausen. Tre af disse endte i øvrigt også 0-0.

Bournemouth - Leicester begge scorer, 47 units

Odds 1,66 bet365

Ét af de få væddemål I Premier League som trods alt gik hjem for mig i sidste weekend var, at begge hold skulle score i Leicesters hjemmekamp. Er der nogen grund til ikke at prøve lykken igen? Ikke i mine øjne. De spillede pokalkamp i ugens løb og sejrede 4-1 over Bury. Dermed har begge hold scoret i deres seneste 10 kampe, hvis vi tæller alt med, og Bournemouths offensiv synes også at være vågnet med fire mål i sidste weekend mod West Ham og fire mål igen tirsdag aften i Liga Cup. West Ham scorede dog også tre gange, og Leicester virker meget svære at holde fra fadet fra tiden.

Chelsea - Crystal Palace (0-1) X, 23 units

Odds 3,40 bet365

Præcis som i søndags går jeg på jagt efter en spinkel sejr til Chelsea. Det er Mourinhos hjemmekamp nummer 100 for Chelsea, og det skal da fejres med tre point, ligesom jeg bare har svært ved at forestille mig, at de skulle åbne sæsonen med IKKE at vinde de to første hjemmekampe. Da ikke Chelsea, hva?
Når jeg samtidig satser på, at det bliver en spinkel sejr skyldes det, at Palace altså ikke er så lette at bide skeer med.

De har vundet syv af ni udekampe i PL under Pardews ledelse og kun tabt to. Begge med 1-0, og én af disse på Stamford Bridge. Palace har i øvrigt lukket præcis ét mål ind i deres seneste syv udekampe. De tabte deres seneste to besøg på Stamford Bridge med ét mål, selvom de begge gange var bagud allerede ved pausen.

Liverpool - West Ham 1, 74 units

Odds 1,36 bet365

Hvilken udgave mon vi får af West Ham? De vinder ude over Arsenal og holder endda nullet, hvorefter de taber hjemme til Leicester og Bournemouth og lukker seks mål ind i forfærdeligt forsvarsspil. Noget af en kontrast må man sige, og jeg vælger at fedtspille med en hjemmesejr. Liverpool har stadig ikke lukket mål ind og har ikke tabt hjemme på Anfield i de seneste 42 besøg fra West Hams side. Liverpool har i øvrigt scoret kampens første mål i 11 af deres seneste 12 hjemmekampe, og sker det igen, virker deres defensiv mere stabil end længe set.

Manchester City - Watford (0-1) 1, 61 units

Odds 1,53 bet365

City har vundet 13 af deres seneste 14 hjemmekampe mod oprykkere, og det er svært at forestille sig, at Watford skulle stille sig i vejen. Ikke fordi der er noget i vejen med Watford, men City virker ekstremt imponerende i øjeblikket. De har 8-0 i målscore og ni point efter de første tre kampe, mens Watford ikke har scoret i deres seneste tre kampe. Otte af Citys seneste 10 hjemmesejre kom i hus med mindst to mål i overskud, og det bliver samme vej, jeg går her.

Stoke - West Bromwich 1+under 2,5 mål, 21 units

Odds 3,75 bet365

Endnu et kombinationsvæddemål men denne gang med hjemmesejr og en målfattig kamp mod målet. Efter fire kampe er Stoke stadig på jagt efter sæsonens første sejr, og de er ganske enkelt for godt et hold til lange stimer af kampe uden sejr. Den bør ligge og vente lige om hjørnet, og West Bromwich er ikke i skræmmende form. De har heller ikke vundet endnu (ikke i ordinær spilletid!), og har kun to udesejre i de seneste 15 forsøg i PL.

De tabte i sidste sæson på Britannia Stadium, hvor de ikke har scoret i deres seneste tre besøg, som endte 2-0, 0-0 og 0-0. Tre af Stokes fire kampe i denne sæson sluttede med færre end tre mål og West Bromwich’ eneste udekamp sluttede 0-0. Derfor troen på et målfattigt udfald.

Tottenham - Everton begge hold scorer, 40 units

Odds 1,95 bet365

Uden tvivl den af weekendens PL-kampe jeg har sværest ved at spore mig ind på, for hvad i alverden kan vi forvente fra Tottenham? De har ikke været særligt gode endnu, men har Everton? Ja, i deres udekamp mod Southampton, men det har måske senere vist sig at være på et spinkelt grundlag, for Saints er sandt for dyden ikke i topform. Tottenham vandt altså begge opgør i sidste sæson, så måske Pochettino bare har et godt tag på manager-kollega Martinez?

Jeg ender med at byde ind på et-tallet, fordi Tottenham trods alt har vundet de seneste tre kampe mod Everton, og i øvrigt har ”5-2-0” i de seneste syv hjemmekampe mod lørdagens gæster. Everton har tabt otte af de seneste 10 udekampe mod hold fra den bedste halvdel af tabellen, hvor Tottenham rettelig hører hjemme, og i sidste sæson hentede de ét point på udebane mod top syv. Det var mod Liverpool.  

Southampton - Norwich (draw-no-bet) 2, 30 units

Odds 2,62 bet365

Hvis ikke man i denne uge skal forsøge at gå imod Southampton i en favorit-rolle, skal man det vist aldrig. Det virker som om de har svære problemer, med blot én scoring i deres seneste fire kampe, og har du også set mindst tre af disse fire kampe, kommer vi næppe op at diskutere om, at deres kreativitet synes at være gået totalt fløjten i øjeblikket.

De skaber meget få chancer, og der snakkes meget transfer-gøgl om et par af deres nøglespillere, ligesom det endnu engang var en hård torsdagskamp, de var igennem. Norwich mangler ikke kreativitet, de har scoret i alle deres kampe indtil nu i denne sæson, og er uden nederlag i ikke færre end 15 udekampe. To-tallet skal prøves af med lidt gardering på krydset.

Swansea - Manchester United X ved pausen, 37 units

Odds 2,10 bet365

Jeg havde svært ved at beslutte mig for en udfald ved fuld tid, for Swansea vandt i sidste sæson begge møder med Manchester United, men “får de lov” til at banke United tre gange i træk? En klub som Swansea? Måske, intet bør  udelukkes for de er ikke blevet dårligere i mellemtiden, men van Gaal er vel omvendt også advaret nu?

Derfor tror jeg også, at de vil gribe kampen lidt forsigtigt an, for begge vil i sidste ende nok også kunne leve med pointdeling, hvis det endelig skulle komme dertil, men jeg nøjes med en satsning på uafgjort ved pausen. Det har stået remis ved pausen i syv af Swanseas senest 10 hjemmekampe  mod hold fra top seks, og i 10 af Uniteds 16 seneste udekampe. Og så selvfølgelig også lige i tre af de seneste fire møder mellem disse to. 

2015/16 Odds Indsats Gevinst
United - Tottenham over 2,5 mål 1,8 50  
Bournemouth - Aston Villa begge scorer 1,8 50  
Everton - Watford begge scorer 1,83 50 91,5
Norwich - C. Palace 2 2,9 35 101,5
Stoke - Liverpool (draw-no-bet) 1 2,37 43  
Newcastle - Southampton X2 1,42 72 102,24
WBA - Man. City begge scorer 1,72 32  
Leicester - Sunderland X og under 2,5 mål 4 22  
Chelsea - Swansea under 3 mål 1,55 58  
Arsenal - West Ham 1 1,28 70  
Crystal Palace - Arsenal over 2,5 mål 1,85 69 127,65
Manchester City - Chelsea 2-3 mål 1,95 65 126,75
Southampton - Everton 1 1,95 50  
Sunderland - Norwich (draw-no-bet) 2 2 49 98
Swansea - Newcastle 1 1,95 50 97,5
Tottenham - Stoke, Stoke scorer først 2,87 34  
Watford - West Bromwich (draw-no-bet) 2 2,37 41 41
West Ham - Leicester 1 2,25 44  
Aston Villa - Man United (1-0) X og X 1,79 60 107,4
Liverpool - Bournemouth (ah -1) 1 1,72 61 61
Manchester United - Newcastle HT/FT 1/1 1,9 42  
Crystal Palace - Aston Villa (+0,5) 2 2,07 38  
Leicester - Tottenham begge hold scorer 1,61 49 78,89
Norwich - Stoke 2 3,3 24  
Sunderland - Swansea 2 2,1 38  
West Ham - Bournemouth 1 2,37 33  
West Bromwich - Chelsea (1-0) X 3,4 24 81,6
Everton - Manchester City begge scorer 1,61 51  
Watford - Southampton (dnb) 1 1,83 45 45
       
    1349 1160,03