Spilforslag til 6'eren
Spil

Spilforslag til 6'eren

De mest interessante opgør spilles om søndagen, men der er også lige seks kampe at trave sig igennem om lørdagen i denne weekends Premier League

West Ham – Crystal Palace (0-1) 2, 25 units
Odds 1,72 bet365

Det var et brag af en kamp, som West Ham leverede mod Tottenham, men i sidste ende sad de tilbage med kun ét point, og dermed stadig kun én sejr i ni kampe. Tør man så spille dem her mod Palace? Jeg gør ikke. Det er den slags, der kan få spillere til at miste lidt af modet, og Palace har altså kun tabt tre af deres seneste 15 udekampe.

Faktisk har de kun prøvet at vinde på udebane under Alan Pardew, og i øvrigt kun tabt én gang i de seneste syv opgør mod West Ham, som i deres seneste fem hjemmekampe kun har formået at besejre Hull. En kamp som man måske i virkeligheden skal lade ligge i fred, men hvis man VIRKELIG brænder for et væddemål, er X2 vejen at gå efter min mening.

Burnley – Swansea under 4 kort, 53 units
Odds 1,90 bet365

Det lader til, at uanset hvordan jeg satser på Swansea, vælger de i den givne weekend at spille helt modsat, og lige for øjeblikket er min tålmodighed løbet tør, så jeg går en helt anden vej i denne weekend, når de gæster Burnley og holder på et beskedent antal af kort. Bliver der uddelt nøjagtig fire kort, får vi indskuddet retur, kommer der færre, vinder vi til odds 1,90. Der skal en meget kort-ivrig dommer til at få denne match til at gå over.

Swansea er, hvad kort angår, det mest fair spillende hold i Premier League. I gennemsnit får de 1,46 gule kort pr. kamp, og Burnley ligger ikke langt efter. Deres snit hedder 1,77, til gengæld har de ikke fået et eneste rødt kort, som det eneste hold udover Stoke. Der blev uddelt tre gule kort i den omvendte kamp. En gentagelse, tak!

Manchester United – Sunderland, United og over 2,5 mål, 25 units
Odds 2,05 bet365

United skal revanchere sidste weekends skuffelse, og Sunderland virker sandt for dyden til at tale med. De har ikke scoret i deres tre seneste kampe, men har dog en tendens til at komme på tavlen, når de gæster rækkens bedre hold. Der er scoret mindst tre mål i syv af deres seneste otte udekampe mod hold fra top seks, og faktisk har deres seneste 10 kampe mod top seks-hold kastet 34 kasser af sig. Ovennævnte ville have givet gevinst i syv af Uniteds seneste otte hjemmekampe og prøves derfor af.

Newcastle – Aston Villa begge hold scorer, 25 units
Odds 2,00 bet365

Aston Villa har ikke scoret i deres seneste fem udekampe, men har dog været på tavlen i de to kampe, de har spillet efter Lamberts fyring. Alting får en ende på et tidspunkt, og Newcastle har ikke holdt nullet i deres seneste seks hjemmekampe på stribe.

I fem af disse ville ovennævnte have givet gevinst og i øvrigt er der scoret mindst tre mål i 10 af Newcastles seneste 13 hjemmekampe mod hold, der ligger blandt de nederste seks. I fem af de seneste syv møder mellem disse to, ville ovennævnte have givet gevinst. Jeg tager chancen.

Stoke – Hull (draw-no-bet) 1, 56 units
Odds 1,36 bet365

Stoke har vel dårligt vundet hjemmekampe nok til at berettige en satsning på et-tallet, men jeg nægter simpelthen at tro, at Hull pludselig er blevet så stabile, at de kan vinde tre Premier League-kampe i træk. Desuden har Stoke kun tabt én af deres seneste 11 opgør mod Hull, og det var på udebane. Jeg tør ikke udelukke krydset, men kommer der en vinder, bliver det hjemmeholdet.

West Bromwich – Southampton (1-0) 1, 32 units
Odds 1,60 bet365

Er det her en af de kampe, hvor Saints tager sig selv i nakken og svarer igen på den seneste tids skuffelser, eller er de simpelthen løbet lidt tør for inspiration for tiden? Jeg synes, at det er svært at komme uden om sidstnævnte. Deres eneste sejr i de seneste fem kampe faldt mod Queens Park Rangers via en scoring langt inde i tillægstiden.

I øvrigt deres eneste scoring i fire kampe, og det er grunden til, at jeg hælder mest til West Bromwich her. De har ikke lukket mål ind i deres seneste tre kampe, hvilket blandt andet inkluderer en 2-0 over Swansea og en 4-0 over West Ham, som er to af de hold, der har holdt Southampton fra scoring i førnævnte kampe.

Liverpool – Manchester City (1-0), 63 units
Odds 1,60 bet365

I de direkte dueller mod de øvrige top seks-hold, er det kun Chelsea, som over de seneste 10 kampe mod slige modstandere har hentet flere point end Liverpool. Sidstnævnte har ikke tabt på hjemmebane til Manchester City i de seneste 12 forsøg. Er 13 et ulykkestal? Forhåbentlig ikke.

Arsenal – Everton 1, 48 units
Odds 1,57 bet365

Everton har tabt syv af deres seneste 10 udekampe mod hold fra top seks og ikke vundet én eneste af disse. Hvis ikke Arsenal har behov for at revanchere deres elendige forsvarsspil mod Monaco, får de det vist aldrig, og med tre hold, der ånder dem lige i nakken i kampen om den tredjeplads, er der ikke råd til mange svipsere.

Alle spil hentet fra bet365 og kan findes her