Spilforslag til 6'eren
Illustration
Spil

Spilforslag til 6'eren

Det åbner med Manchester City, fortsætter med Liverpool, og så skal Swansea se, om de kan genfinde opskriften til sejr. Det er lørdag i Premier League og der er spilforslag

West Ham - Manchester City over 3 mål, 86 units
Odds 1,92 bet365

Man tror, at det er løgn, men West Ham-ejerne har indtil videre fået det, som de ønskede før sæsonen. Mere attraktiv fodbold. Efter otte runder har deres kampe produceret samme gennemsnit, hvad mål angår, som Manchester Citys ditto har; nemlig 3,25 mål pr. kamp.
De seneste fem møder mellem disse to har præsteret 17 mål i alt, og West Hams seneste 10 kampe mod top seks-hold har præsteret 30 mål. Det lugter uvilkårligt af en underholdende kamp på Boleyn Ground.

Liverpool – Hull over 3 mål, 83 units
Odds 2,00 bet365

Nu havde jeg held med at ramme scoringer i Hulls kamp i sidste uge, så jeg går samme vej igen. Mod Arsenal scorede Hull for femte gang i træk to mål i en ligakamp, og de har indtil videre scoret i samtlige ligakampe. De lukker imidlertid også et væld af mål ind, så Liverpool skulle nok få deres chancer for en scoring eller to. Når man går efter struben på Emirates, vil man vel også gøre det, når man kommer til Anfield, specielt med de åbenlyse problemer, som Liverpool har i øjeblikket. Deres keeper er en usikkerhedsfaktor ved samtlige dødbolde, mens Lovren og Skrtel har på ingen måde fundet et holdbart samarbejde endnu, så også denne kamp har et skær af scoringer over sig.

Southampton – Stoke begge hold scorer, 87 units
Odds 1,90 bet365

Hvorfor ikke bare blive i samme spor, nu vi alligevel snakker mål? Southampton har scoret 14 mål i deres seneste tre hjemmekampe, mens Stoke har scoret i deres seneste syv udekampe i streg. Nu vi er ved tallet syv; begge hold har scoret de seneste syv gange disse to er tørnet sammen. 

Sunderland - Arsenal 2, 96 units
Odds 1,72 bet365

Jeg var i sidste uge så ustyrligt stupid at sætte min lid til Sunderland. Den fejl begår jeg ikke i denne uge, for det er meget vanskeligt at nære tiltro til et hold, som lige har tabt 0-8. Arsenal kommer fra en forrygende slutspurt/succesoplevelse i Champions League, og har vundet de tre seneste opgør mod Sunderland. To af dem spillet hos Sunderland, som i øvrigt har tabt syv af deres seneste 10 hjemmekampe mod hold fra top seks.

West Bromwich – Crystal Palace (draw-no-bet) 2, 55 units
Odds 3,00 bet365

Baseret på mandagens fine resultat mod Manchester United lugter dette selvfølgelig af en match, som West Bromwich skal vinde, men det bliver en helt anden kamp for dem. I mandags havde United vel bolden i 90 procent af tiden, groft udtrykt, mens West Bromwich udnyttede deres få kontrachancer knivskarpt. Her bliver det dem selv, som skal gøre arbejdet, og hvor paradoksalt det end kan lyde, skal de næppe regne med at få så store gaver af Palaces defensiv, som de fik af Uniteds.
Jeg har slet og ret svært ved at sætte min lid til et hold, der kun har vundet tre af deres seneste 18 hjemmekampe. Samtidig skal vi et år tilbage for at finde den seneste gang, hvor Palace tabte tre ligakampe i træk, ligesom de kun har tabt én af deres seneste otte opgør mod West Bromwich. Jeg holder derfor hellere på ovennævnte end hjemmesejren.

Swansea – Leicester begge hold scorer

ikke,

79

units


Odds 2,10 bet365

Jeg tænker umiddelbart, at det er en kamp, som Swansea vinder, men omvendt føler jeg mig ikke sikker nok på dem til at satse noget på hjemmesejren. De er trods alt uden sejr i fem ligakampe efterhånden. Jeg føler mig så på den anden side heller ikke tryg ved Leicester, som har tabt tre af sæsonens fire udekampe og kun fået et point siden mødet med Manchester United.
Jeg har derfor valgt at jagte ovennævnte variant, fordi kun det ene hold har scoret i alle Leicesters fire udekampe indtil videre, og det samme er tilfældet med seks af Swanseas seneste otte hjemmekampe. 

Alle spil hentet fra bet365 og kan findes her