Spilforslag til 6'eren
Illustration
Spil

Spilforslag til 6'eren

Swansea skal forsøge at følge op på sensationssejren, og Chelsea skal se, om de kan spille lige så godt mod en anden oprykker i lørdagens Premier League

Aston Villa – Newcastle (draw-no-bet) 2, 68 units
Odds 2,00 bet365

De af jer, der læste med i sidste uge, vil vide, at jeg var stærkt forbløffet over, at det lykkedes Villa at hive tre point med hjem fra Stoke, og jeg har tænkt mig at gå imod dem igen i denne weekend, for de har ikke just været ligaens mest stabile hold, og da slet ikke et af de bedste hjemmehold.

De tabte 10 kampe på eget græs i sidste sæson, hvor de i øvrigt åbnede sæsonen med at vinde ude over Arsenal, hvorefter fulgte tre nederlag på stribe. Newcastle åbnede sidste sæson med at blive skilt ad hos City og tabe 4-0. Herefter fulgte tre kampe og syv point. I år tabte de også til City, men ”kun” med 2-0, og de gjorde en meget lovende figur med et par spændende spillere i startopstillingen.

Newcastle har ikke tabt til Villa i deres seneste seks møder, begge sidste sæsons møder blev vundet, og de har vundet de to seneste besøg på Villa Park. Derfor bliver ovennævnte min satsning, og selvom jeg ikke helt tør udelukke krydset, vil jeg hellere holde på ”draw-no-bet” end X2-udfaldet. Newcastle spillede kun én udekampe uafgjort i hele sidste sæson, og Villa kun tre af 19 hjemmekampe.

Chelsea – Leicester over 3 mål, 72 units
Odds 1,87 bet365

Da Leicester sidste gang var på besøg på Stamford Bridge, var det i Liga Cup’en i marts 2012, hvor Chelsea vandt 5-2. Lad det da endelig gerne blive lige så underholdende. Chelsea spillede mega-godt mod Burnley, og alt andet end hjemmesejr vil være en giga-sensation, men oddset er selvfølgelig derefter, og vi er endnu ikke derhenne, hvor der er så meget krise på regnskabet, at jeg vil holde på odds 1,20 (det kan tids nok komme!), så jeg lurer i stedet på, at der kan være mål under opsejling.

Vi ved alle, at Chelsea kan spille meget kontrolleret, men i sidste sæson scorede de mindst to mål i de første otte hjemmekampe, de scorede mindst to mål i 14 af sæsonens 19 hjemmekampe, og der var et par forbløffende kampe undervejs, hvor man ikke havde regnet med mange mål. Der var en 2-2 mod West Bromwich, 2-1 mod Palace, 4-1 mod Cardiff, så hvem ved, om ikke også Leicester kan finde vej til netmaskerne?

Nu er der forskel på The Championship og Premier League, men i hele den maraton-sæson de var igennem, var der kun én eneste udekamp, hvor de IKKE scorede. Og de scorede jo to gange mod Everton, så måske…Jeg spiller ovennævnte, der giver odds 1,87 ved mindst fire mål, og indskuddet retur ved præcis tre kasser.

Crystal Palace – West Ham X, 41 units
Odds 3,30 bet365

Her gik man først på ugen og troede, at Malky Mackay skulle overtage butikken på Selhurst Park, men det skulle han så ikke alligevel, og kan den tilsyneladende rodebutik undgå at påvirke spillerne på én eller anden måde? Og er West Ham overhovedet gode nok til at udnytte situationen hos ”Ørnene”?

Jeg tvivler meget på begge dele, men efter at begge åbnede sæsonen med nederlag, forestiller jeg mig, at begge meget gerne vil på tavlen. Palace havde godt fat i West Ham i sidste sæson, med sejre i begge møder, men begge var snævre 1-0 sejre, og den ene skulle bruge et straffespark for at bryde måltørken. Derfra er der ikke langt til, at kampen denne gang ender helt lige.

Southampton – West Bromwich (0-1) X, 38 units
Odds 3,60 bet365

Southampton spillede en stærk kamp mod Liverpool i søndags, og hjemmeholdet kunne ikke have klaget, hvis Saints var taget derfra med point. Det virker dermed ikke som om, at Southampton er helt så hårdt ramt af de mange salg, som man kunne have frygtet, men kan de også administrere en hjemmekamp, hvor de er favoritter?

Det har vi endnu til gode at se, ligesom vi også har til gode at se, hvad West Bromwich virkelig kan. Derfor er det en uhyggelig svær kamp at forholde sig til, for jeg finder ikke oddset på hjemmesejren for spiseligt, selvom det er dét udfald, jeg mest hælder til.

Jeg har derfor valgt at holde på, at Saints vinder med præcis én scoring. Præcis halvdelen af West Bromwich’ nederlag i sidste sæson var på én scoring, blandt andet i begge møder med Southampton, der vandt 1-0 såvel ude som hjemme.

Swansea – Burnley over 2,5 mål, 71 units
Odds 1,90 bet365

Kan Swansea leve op til deres favoritværdighed, ovenpå det fremragende resultat i første runde? Jeg tør ikke løbe an på det, til så forholdsvis lavt et odds. De var i sidste sæson utroligt svingende, og ikke ret gode til at stykke en serie sammen, så i stedet vender jeg mig mod en forhåbentlig målrig kamp.

De har nu spillet 15 kampe under Garry Monk, og 10 af disse er gået over to scoringer, og kan du hente odds 1,90 hjem i to ud af tre tilfælde, skal man som gambler trods alt ikke klage. Desuden sluttede 13 af deres 19 hjemmekampe i sidste sæson med mindst tre scoringer, og som cifrene antyder, har de ikke spillet mere henholdende under Monk end under Laudrup. Lad os derfor prøve dette spil af.

Everton – Arsenal (draw-no-bet) 1, 74 units
Odds 1,83 bet365

Nu behøver det jo ikke gå i denne sæson, som det gjorde i den sidste, men vi har ikke så meget andet at læne os op ad på dette tidlige tidspunkt af sæsonen, og hvis man netop dykker ned i sidste sæsons resultater, kommer man op med en klar fornemmelse af, at Everton har en chance her.

Det har de for så vidt ofte, især på hjemmebane, og de har heller ikke helt så mange spillere, som er kommet sent hjem fra VM-slutrunden, som Arsenal har, og efter en slidsom kamp i Istanbul tirsdag aften, som opfølger på en overraskende hård premiere-kamp, er Arsenal ikke nødvendigvis på toppen.

Men tilbage til det fra sidste sæson, som danner det virkelige grundlag for væddemålet her; Arsenal var det hold i Premier League, der vandt flest udesejre i sidste sæson, hvorfor deres statistik mod de øvrige hold, som sluttede i top 8 er ganske forbløffende, for hvor mange af disse udekampe vandt de rent faktisk?

ÉN! Mod lokalrivalerne fra Tottenham. Til gengæld tabte de fem af disse syv. Og hvordan gik det så Everton i hjemmekampe mod rivalerne i top 8? De vandt fire, og tabte kun til mestrene fra Manchester City.
Jeg tør ikke udelukke krydset, da begge sikkert vil kunne leve med dette i en snæver vending, men får kampen en vinder, holder jeg på, at det bliver Everton.

Alle odds er hentet fra bet365 og kan findes her

MISSIONEN II!

Undertegnede lancerede en mission i sidste sæson, som gik ud på at lave et forslag på samtlige 380 Premier League-kampe og slutte med plus på bundlinjen. Eksperimentet forløb yderst tilfredsstillende, hvorfor det naturligvis skal prøves igen.

Bare for at smide lidt ekstra krydderi i suppen til denne sæson, man skal jo trods alt aldrig være bange for en udfordring, tilføjer jeg i denne sæson en bankrole, der åbner på 1000 units, og så må vi i løbet af sæsonen se, hvordan denne udvikler sig. Præcis som i sidste sæson lader jeg det være op til den enkelte, hvilken værdi man ønsker at tillægge disse units. Det må og skal være helt op til ens egen bankrole/pengepung/måde at spille på. 

Missionen kan følges på 6’eren eller i disse spalter hver eneste weekend, men det er EKSTREMT vigtigt at påpege, at overskuddet ikke kommer i hus ved ren blindtipning. Der vil for hver kamp også blive foreslået en indsats, og det er en kombination af indsatser og spilforslag, der skal sørge for, at sæsonen ender i plus, præcis som i sidste sæson. BRING IT ON!

Nøgletal for Premier League 2013/14:

380 væddemål

187 korrekte

18 i nul/push

Udgift: 6485 units

Indtægt: 6761,03 units

Overskud: 276,03 units

Tilbagebetaling: 104,25 %

Gennemsnitsodds: 2,33