Spilforslag til 6'eren
Spil

Spilforslag til 6'eren

Det er sørme sidste eftermiddag med kliken fra Premier League, og dermed også sidste omgang i ringen for Gambleren for denne omgang

Arsenal - Aston Villa, Arsenal vinder til nul, 70 units
Odds 1,83 bet365

Villa har tabt fire af deres seneste seks udekampe til nul. De seneste fem gange Arsenal har vundet en kamp, skete det uden scoringer imod. De bør vinde over Villa, men oddsene er derefter, hvorfor vi går efter en sejr til nul, der immervæk ikke synes ulogisk, og alligevel giver markant meget mere på oddset end "bare" hjemmesejren.

Chelsea - Leicester begge hold scorer, 85 units
Odds 1,53 bet365

Den gamle mester overlader pokalen til den nye mester og begge har alle tiders mulighed for at lave en fest-dag på sidste spillerunde. Vardy jagter topscorer-kronen, men Chelsea vil ikke udspilles i sæsonens sidste hjemmekamp. Begge parter kommer på tavlen her.

Everton - Norwich 1, 70 units
Odds 1,80 bet365

Everton-spillerne selv har været skuffede over sæsonen, og deres manager er nu smidt på porten. De har dog én sidste chance for lige at sige tak for støtten eller måske rettere "det må I sgu undskylde" til tilhængerne, mens Norwich bare er skuffede nedrykkere. Derfor regner jeg med, at Everton tager en sidste sejr i denne sæson.

Manchester United - Bournemouth 1, 85 units
Odds 1,36 bet365

Tja. United skal jo bruge en sejr for at kunne overhale City, og skal vi ikke bare regne med, at de leverer deres egen vare? Om så City taber, hvilket også kræves for at United kan overhale, er en anden sag, men Swansea er jo i god form, så man ved aldrig, og hvordan vil United ikke have det, hvis City rent faktisk taber og de ikke har opfyldt deres egen præmis?

Newcastle - Tottenham, Harry Kane scorer, 65 units
Odds 1,95 bet365

Newcastle er færdige, endnu engang, mens Tottenham kæmper for, at Arsenal ikke overhaler dem i tabellen. Samtidig kæmper Kane for, at hverken Vardy eller Agüero overhaler ham på topscorer-listen, og jeg tror faktisk, at de øvrige Spurs-spillere meget gerne vil være med til at give ham titlen som mest scorende spiller. Han har scoret i Tottenhams fire seneste udekampe, så hvorfor ikke fem på stribe?

Southampton - Crystal Palace 1 + over 2,5 mål, 50 units
Odds 1,90 bet365

Southampton begræder sandsynligvis, at sæsonen slutter nu, for de er i blændende form, og samtidig VÆLTER det ind med mål i deres kampe. De har seks sejre i otte kampe og i alle seks kampe blev der også scoret mindst tre mål. Palace har ikke noget på spil og kan gå ud og være med til at lave en fest.

Stoke - West Ham begge hold scorer, 50 units
Odds 1,50 bet365

I 10 af West Hams seneste 11 kampe har begge hold scoret undervejs. Deres incitament her er, at de kan overhale United og tage femtepladsen, og samtidig skal de bare bruge et point for at være sikre på, at de holder Liverpool bag sig, såfremt Liverpool vinder. Begge hold har scoret i tre af Stokes seneste fire hjemmekampe, og jeg kan ikke tro, at de bare vinker farvel til sæsonen ved at smide sig mod West Ham.

Swansea - Manchester City, Ayew scorer, 25 units
Odds 3,75 bet365

City skal sådan set bare bruge et point for at holde United bag sig, og mon dog ikke de får det hevet hjem? Om det så bliver via sejr eller den nødvendige uafgjort, tja, det finder jeg for åbent et spørgsmål til at turde spekulere i og vælger istedet at jagte det høje odds på Ayew. Han synes at være i rigtig god forårsform med tre scoringer i deres seneste to kampe. 

Watford - Sunderland 1, 20 units
Odds 2,05 bet365

Jeg forestiller mig, at det bliver svært for Sunderland at gå ud og motivere sig selv efter at redningen blev en realitet onsdag aften. Mon ikke de har ligget i sprit? En kæmpe chance for Watford til som minimum at konsolidere pladsen i tabellen og endda også forbedre den, hvilket betyder en hel del penge for klubben. Sunderland ender nummer 17, uanset hvad denne kamp ender. 

West Bromwich - Liverpool 1, 35 units
Odds 2,40 bet365

Et oplagt et-tal at prøve af, i og med at Liverpool allerede på onsdag skal spille finale i Europa League. Der er da ingen af spillerne, som har lyst til at risikere noget som helst en søndag eftermiddag hos West Bromwich med fare for at gå glip af onsdagens kæmpe-oplevelse. Om så West Bromwich kan udnytte det, er en anden sag, men det er svært at argumentere for andet end et-tallet.

Og dermed...TAK FOR DENNE GANG...jeg satser på, at vi ses igen til august!