Spilforslag: 14. etape Giro d'Italia
Spil

Spilforslag: 14. etape Giro d'Italia

Efter Alberto Contadors styrt kort før mål på fredagens etape har Fabio Aru overtaget den lyserøde førertrøje, og det kan give italieneren vinger på dagens 60 kilometer lange enkeltstart.

Giro d’Italia - 14. Etape (ITT) Fabio Aru foran Jurgen van den Broeck - odds 2.28 hos NordicBet

Lørdag køres en af de mest afgørende etaper i årets Giro d’Italia. Dagens lange enkeltstart på næsten 60 kilometer vil få enorm betydning for det samlede klassement. Den første del er flad, mens den sidste del er yderst kuperet med flere stigninger.

Grundet Alberto Contadors styrt på 13. etape, er Fabio Aru nu ny mand i Giroens førertrøje. Dermed starter han sidst på etapen, og har således fordel af at kunne få alle sine konkurrenters mellemtider.

Sidste år tabte den unge italiener meget tid i kampen mod uret. Derfor har han hele vinteren arbejdet benhårdt på at forbedre sig. Han har prøvekørt dagens rute flere gange, og kender den ud og ind. Aru vil gøre alt for at holde sin lyserøde trøje.

Jurgen van den Broeck har været utroligt svingende i sine præstationer de seneste mange sæsoner. Det virker umiddelbart til, at han har timet formen godt op til denne Giro, men også her har der været op- og nedture allerede.

I Romandiet Rundt kørte han en rigtig god enkeltstart. Dog er det yderst tvivlsomt om belgieren kan gentage bedriften i dag. For Van den Broeck handler det primært om top10. For Aru handler det om den samlede sejr. På den lange enkeltstart i Vueltaen sidste år slog Fabio Aru Jurgen van den Broeck, og det bør han også gøre på hjemmebane i dag.

Dagens spilforslag er leveret af bettingexpert.dk, hvor du blandt meget andet kan læse optakt til sommerens U21-EM i fodbold, hvor Danmark er med.