SPIL: Torsdags-satsninger i Serie B
Spil

SPIL: Torsdags-satsninger i Serie B

Topholdende tyvstartede onsdag aften, og på denne Skærtorsdag følger alle øvrige hold i Serie B med en fuld runde

Torsdag 20.30
Ternana - Bari 1908 under 2 mål, 66 units
Odds 2,10 Unibet

Bari har holdt nullet i deres seneste tre kampe, og syv af deres seneste otte har højst givet to scoringer. Eneste undtagelse var mod ligaens bundprop Varese. Fire af disse syv kampe indeholdt højst ét mål. Ni af Ternanas seneste 11 hjemmekampe har maksimalt budt på to scoringer, og seks af disse ni havde færre end to scoringer. Den omvendte kampe bød på ét mål.

Torsdag 20.30
Latina - Cittadella under 2 mål, 67 units
Odds 2,08 Unibet

Begge klubber balancerer på kanten af nedrykningsstregen, og det medfører sjældent den mest satsede fodbold i Italien. Slet ikke i Serie B. Cittadella går ind til kampen på nakken af tre kampe, som sluttede 0-0, 1-0 og 0-0, mens otte af Latinas seneste 10 hjemmekampe havde færre end tre scoringer. De seneste tre interne opgør sluttede 1-1, 1-0 og 0-0.

Torsdag 20.30
Crotone - Spezia (asian handicap 1st half) under 1 mål, 86 units
Odds 1,62 bet365

Syv af Crotones seneste otte hjemmekampe mod hold fra top seks er gået under 2,5 mål, og de seneste tre hjemmekampe mod Spezia er også gået under 2,5 mål, men jeg tør alligevel ikke helt gå planken ud på det scenarie, fordi der falder ret mange mål i Spezias kampe i øjeblikket. Jeg vover dog pelsen på, at første halvleg i det mindst ikke bliver så målrig, for Crotones fem seneste kampe har alle stået 0-0 ved halvtid og Spezia har spillet uafgjort ved pausen i 14 af deres seneste 19 udekampe.

Torsdag 20.30
Virtus Entella - Perugia over 2 mål, 84 units
Odds 1,66 Unibet

Videre til en satsning den anden vej; nemlig at der rent faktisk kommer nogle mål. De mødte hinanden tre gange i 2014 og spillede 1-1, 2-1 og 3-1, og der er scoret mindst to mål i Entellas seneste 10 hjemmekampe. Perugias seneste otte udekampe havde mindst to scoringer, og syv af disse også mindst tre kasser.

Torsdag 20.30
Pro Vercelli - Vicenza X2, 90 units
Odds 1,55 bet365

Endelig en satsning på at Vicenza ikke taber for anden gang i træk. De måtte ned med nakken mod Carpi i weekenden, men det var første nederlag i 12 kampe og de kan stadig nå direkte oprykning, hvis de hurtigt får samlet tropperne igen. De er uden nederlag i seks udekampe i 2015, hvoraf fire har givet sejr, mens Pro Vercelli kun har vundet én af deres seneste 12 kampe.