SPIL: Mandagsmøde på Britannia
Illustration
Spil

SPIL: Mandagsmøde på Britannia

Der mangler en enkelt kamp for at fuldende runden i Premier League, og den står mellem to hold, som ikke har fået den bedste sæsonstart

Spilstop 21.00
Stoke - Newcastle over 2 mål, 62 units
Odds 1,62 bet365

Det er forholdsvis svært at lure, hvad man kan forvente af Newcastle, for det forlyder nærmest hele tiden, at Pardew er på vej til fyresedlen, men deres sidste to kampe indikerer ikke, at han har "tabt omklædningsrummet", som man ellers også har kunnet høre.

De leverede et stærkt come back mod Hull, og de kæmpede sig frem til en sejr i forlænget spilletid mod Crystal Palace i Liga Cup'en, så "The Magpies" spræller altså, og det eneste helt forfærdelige resultat, de har haft i denne sæson, var ude-nederlaget hos Southampton, som alle taber til i øjeblikket. 

Stoke plejer at være noget mere stabile, i hvert fald hjemme, men "plejer" har indtil videre holdt sig langt væk, for de har åbnet sæsonen med to nederlag i to hjemmekampe, og begge på 0-1. Det ligner godt nok ikke Stoke, og umiddelbart finder jeg det svært at tro, at de skulle tabe tre i træk, men jeg havde ikke engang troet, at de ville tabe to i træk, så jeg kan ikke bestemme mig for hverken den ene eller anden part i aften.

Istedet vender jeg mig mod antallet af scoringer og håber, at de to parter kan brygge mindst to kasser sammen i fælleskab. Stokes seneste to kampe er endt 2-2 og 2-1, mens Newcastles seneste fire seneste kampe alle har budt på mindst fire mål. Jeg lader mig dog nøje med ovennævnte væddemål, som giver indskuddet retur ved præcis to mål og odds 1,62 ved flere.

10 af de seneste 11 opgør mellem disse to har budt på mindst to scoringer og Newcastle alene har indkasseret mindst to scoringer i 10 af deres seneste 13 ligakampe.