SPIL: Må Argentina slide igen?
Spil

SPIL: Må Argentina slide igen?

Argentina var på vej til at rulle Paraguay over i slutrundens første kamp, men måtte nøjes med remis, og nu mødes de igen i semifinalen

Onsdag 01.30
Argentina - Paraguay X, 33 units
Odds 4,40 bet365

Argentina - Paraguay (0-1) X, 43 units
Odds 3,40 Unibet

Reelt odds = 1,92

De mødtes også i begges første kamp ved denne slutrunde, hvor man så Argentina TOTALT skille Paraguay ad i 45 minutter, føre 2-0, kun for at sætte det over styr og spille 2-2. Begår Argentina samme fejl igen? Den indre stemme siger "neej, det er de da for kloge til", men omvendt har Paraguay vel også tanket en masse selvtillid fra den kamp, og prøv lige at se dem under denne slutrunde. De var bagud mod Argentina, kom igen og fik remis, bagud mod Uruguay, kom igen og fik remis og bagud mod Brasilien, kom igen og fik remis. Det er vel de tre stærkeste sydamerikanske nationer, som Paraguay lige har lavet det stunt imod. Så har man altså fighterhjerte.

Paraguay har spillet uafgjort i 10 af deres seneste 13 knock out-kampe ved en VM- eller Copa America-slutrunde, inklusive tre møder mod Brasilien, så de er uhyre vanskelige at nedlægge, og så bør det heller ikke overses, at de har scoret i deres seneste seks møder mod Argentina.

Derfor tør jeg ikke udelukke krydset, men lige så svære Paraguay har ved at tabe, lige så svært har de trods alt også ved at vinde, hvorfor jeg stadig holder på, at HVIS kampen får en vinder, bliver det Argentina.

Tager vi sidste års VM og dette års Copa America, gør de sig dog ikke i storsejre. Fire af sejrene ved VM var på et overskydende mål, mens to kampe blev vundet efter 0-0 i ordinær spilletid, mens finalen blev tabt efter samme cifre. I dette års Copa har de spillet to gange remis og vundet to kampe med ét mål. Derfor laves ovennævnte kombi som med en lille fordeling af indsatsen spytter odds 1,92 ud.