SPIL: La Liga, Ligue 1 og Serie A
Illustration
Spil

SPIL: La Liga, Ligue 1 og Serie A

Der spilles en gevaldig bunke onsdags-bold, og Gambleren har sine interesser spredt adskillige steder på de europæiske arenaer

Spilstop 20.00
Bastia - Nantes (draw-no-bet) 1, 3 bolde
Odds 1,62 bet365

Bastia er uden nederlag i deres seneste otte hjemmekampe i træk. De har tabt tre kampe på eget græs i deres seneste 14, og det var mod tre af sidste sæsons top fire. Nantes har vundet én udekamp, over nedrykkerne fra Valenciennes, af deres seneste 12 mulige. 

Søndag 20.00
Montpellier - Monaco under 2,25 mål, 3 bolde
Odds 1,80 bet365

Montpelliers seks kampe i denne sæson; 0-1, 2-0, 2-0, 0-1, 1-0 og 0-0. Monaco har vundet deres to seneste kampe med 1-0. De seneste tre gange de har mødt hinanden i Montpellier; 1-1, 1-0 og 0-0.  

Spilstop 20.00
Almeria - Atletico Madrid (asian handicap +1) 1, 2 bolde
Odds 1,77 bet365

Almeria har masser af selvtillid fra weekendens 2-1 sejr ude over Sociedad, mens Atletico haltede lidt igen ved at spille 2-2 mod Celta. De har voldsomt svært ved at score i åbent spil, så Almeria ved, hvad de skal lukke af for, og det har de tidligere haft enormt stor held med mod netop Atletico. Sidstnævnte tabte hos Almeria i sidste sæson, og har faktisk ikke præsteret en sejr på dette stadion.

Spilstop 20.00
Rayo Vallecano - Athletic Bilbao begge hold scorer, 2 bolde
Odds 1,73 Ladbrokes

Rayo åbnede højst usædvanligt sæsonen med at spille 0-0, men så tog pokker ved dem i begge ender af banen. De har nemlig spillet 2-2, 2-3 og 2-4 i de seneste tre kampe. I weekenden førte de sågar 2-0 mod Villarreal. I 18 af deres seneste 20 møder med Bilbao har begge hold scoret. På den baggrund prøver jeg gerne odds 1,73 af. 

Spilstop 20.45
Inter - Atalanta (asian handicap +1,25) 2, 3 bolde
Odds 1,80 bet365 

Når man skal jonglere både liga og Europa League, og der så smides en midtuge-runde i netop ligaen ind i scenariet, gælder det for store klubber som Inter at komme så uskadt igennem disse perioder som muligt. Derfor tvivler jeg kraftigt på en storsejr over Atalanta, der i modsætning til Inter ikke også spillede torsdag aften i Ukraine. I forvejen har Inter kun vundet to af deres seneste 14 hjemmekampe i Serie A med mere end et mål, og Atalanta har taget syv af de seneste ni mulige point med hjem fra udekampe mod Inter.

Spilstop 20.45
Juventus - Cesena under 3,5 mål, 2 bolde
Odds 1,70 Ladbrokes

Som ovennævnt; store hold skal så gelinde igennem disse mange kampe som muligt, så mon vi får en målfest hos Juventus, når vi ikke har fået det endnu fra deres side? Det tvivler jeg også kraftigt på. Deres første fire kampe er endt 1-0, 2-0, 2-0 og 1-0, og kan du huske, hvordan de spillede mod Cesena, da sidstnævnte senest var i Serie A? Her vandt Juventus 2-0 og 1-0. De dristige går direkte på under 2,5 mål, jeg tager et mål mere med i scenariet.