SPIL: Copa Libertadores Part 12
Spil

SPIL: Copa Libertadores Part 12

Det sidste hold til semifinalerne i den sydamerikanske Copa Libertadores skal findes natten til fredag dansk tid

Har du fulgt med i mit eksperiment på knock out-kampene i Copa Libertadores, hvor der blindt sættes penge på lutter målfattige kampe hele vejen igennem til og med finalen? Det håber jeg, for indtil videre har det vist sig en god idé.

Alle de fire første kvartfinaler sluttede med præcis én scoring, og to af de første tre returkampe er ligeledes gået "under". I denne uge skal returkampene afvikles, og uden yderligere præsentation skydes løs med næste forslag. 

Fredag 02.00
Racing Club - Guarani under 2,5 mål, 24 units
Odds 1,85 Unibet

 

BAGGRUND FOR PROJEKTET:

Jeg lancerede for tre uger siden et lille forårs-eksperiment i disse spalter, gående på knock out-kampene i Copa Libertadores, hvor de har overstået 1/8-delsfinalerne og nu skal i gang med kvartfinalerne. Ud fra en fornemmelse af at de sjældent udvikler sig specielt målrigt, gik jeg igennem de seneste sæsoner med en tættekam for måske at få et billede af, om det vitterlig forholder sig således.

Jeg har været de seneste fire sæsoner igennem, hvilket altså i hver sæson vil sige 30 knock out-kampe. Herunder er angivet, hvor stor en procentdel af kampene, som maksimalt bød på to scoringer.

2011      56 %

2012      66 %

2013      66 %

2014      86 %

Som man kan se, er tendensen, at det har bevæget sig i en stadigt mere målfattig retning og prøv lige at se sidste sæson; 86 procent havde maksimalt to scoringer!

Kan man lave penge på det? Tja, det skulle man et eller andet sted mene, og jeg har i hvert fald tænkt mig at forsøge at finde ud af det, og kaster mig derfor ud i lutter målfattige spekulationer over de kommende måneders knock out-kampe i den sydamerikanske Champions League. Så tjekker vi facit, når finalen er spillet.