SPIL: Asian Cup - Finale
Polfoto/Rick Rycroft
Spil

SPIL: Asian Cup - Finale

Værtsnationen er nået frem til finalen ved Asian Cup, hvor de jagter revanche for nederlaget i slutkampen for fire år siden

Spilstop 10.00
Australien - Sydkorea under 2,5 mål, 81 units
Odds 1,45 Tipico

Først og fremmest skal vi have en satsning på en målfattig kamp. Australien åbnede turneringen med to målfester på 4-1 og 4-0, men så blev modstanderen vanskeligere, og deres tre efterfølgende kampe er endt 0-1, 2-0 og 2-0. At det ikke går op i ren gøgl og spas, når hjemmeholdet er på grønsværen, som de første kampe kunne indikere, viser sejren mod Kina på 2-0 og sejren over Emiraterne i semifinalen.

Kina havde scoret i alle deres tre gruppekampe, så var ikke så nem at vælte, som man umiddelbart skulle tro, og mod Emiraterne førte de 2-0 allerede efter 14 minutter. Og det blev stadig kampens resultat, så man passer altså hellere på det vundne terræn fremfor at risikere noget som helst. 

Sydkorea har til gengæld ikke været involveret i nogen som helst målfester; 1-0, 1-0, 1-0, 0-0 (i ordinær spilletid) og 2-0. Deres seneste otte kampe er dermed gået under 2,5 mål, og det er selvfølgelig ikke uvæsentligt, at én af deres sejre i denne turnering kom over netop Australien, som de vandt 1-0 over i den sidste gruppekamp.

Disse to har mødt hinanden seks gange siden 2001. To af disse endte 3-1 og 2-1. Det var samtidig de to eneste venskabskampe blandt disse seks. De øvrige fire, hvor der altså var noget på spil, endte 1-0, 1-0, 1-1 og 0-0. 

Finalen for fire år siden endte 0-0 i ordinær spilletid. Den forrige finale endte 1-0. Jeg går efter alle gode gange tre.

LÆS OGSÅ: Asian Cup vinderspil

Spilstop 10.00
Australien - Sydkorea (total antal mål asian 1. halvleg) under 1 mål, 81 units
Odds 1,45 bet365

Hvis kampen udvikler sig lige så målfattigt, som historikken indikerer, bliver der næppe målfest i 1. halvleg, så vi medtager også lige denne lille fætter. Her får vi odds 1,45 hvis der ikke scores i 1. halvleg og indskuddet retur ved 1 scoring. I de seneste to finaler i denne turnering har stillingen ved pausen været 0-0.

Spilstop 10.00
Australien - Sydkorea X, 37 units
Odds 3,20 Tipico

Lad os desuden lige se på mulighederne for, at kampen må finde sin afgørelse efter de ordinære 90 minutter. Det var Australien, som var i finalen for fire år siden mod Japan, hvor de ordinære 90 minutter endte 0-0, inden Japan sikrede sejren. Med andre ord; vi har fortilfælde.

Som forsøgt anført ovenfor, dukker begge hold op med forholdsvis solide forsvar. Sydkorea har overhovedet ikke lukket mål, mens Australien har indkasseret to mål, men de har ikke indkasseret mål i deres seneste fem knock out-kampe ved en Asian Cup i ordinær spilletid.

Eftersom Australien tabte kampen i gruppen mod Sydkorea, vil de sandsynligvis være meget påpasselige og Sydkorea er bare som udgangspunkt påpasselige, i hvert fald så længe Uli Stielike er træner. Uafgjort ligger derfor ikke nødvendigvis så langt væk, som odds 3,20 kunne indikere.

Desuden er der den rent statistiske side; Australien har indtil videre ikke spillet uafgjort en eneste gang; der har ikke ved de seneste tre slutrunder (2004, 2007, 2011) været et hold, som klarede sig hele vejen til og igennem finalen uden at spille uafgjort én eneste gang. 

Spilstop 10.00
Australien - Sydkorea, Sydkorea vinder efter forlænget spilletid, 5 units
Odds 15,00 bet365
Australien - Sydkorea, Sydkorea vinder efter straffesparkskonkurrence, 8 units
Odds 9,00 bet365 

Et par spil på det muligvis helt personlige plan, det kan du jo vurdere, om du vil være med på. Jeg har et vinderspil på Australien, og jeg er stadig overbevist om, at Sydkorea ikke to gange i en turnering "får lov" at stikke af sted med sejren i ordinær spilletid. Men går den ud over det, kan alt ske.